Skip to main content

Celle & Aspargesruten

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk

I maj måned bliver de første friske asparges høstet. Vi skal smage den dejlige elfenbensgrøntsag og opleve det område hvor den findes allerbedst. Der bliver også masser af anledning til kulturelle oplevelser når vi oplever byer som Celle, Hannover, Lüneburg, Wismar og Nienburg.

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Unik rejse - kun hos Ans Rejser
• Inkl. halvpension
• Alle entreer inklusiv 
• Masser af asparges 

Programmet dag for dag:
Dag 1 – Afrejse
Om morgenen afgang fra Danmark og ankomst til den flotte gamle by Celle sidst på dagen med Slottet, hvor dronning Caroline Mathilde, der var gift med kong Frederik VII, og utro med kongens livlæge Struense boede et par år indtil hendes alt for tidlige død.  Vi får tid til at se den gamle bydel i Celle og slottet inden vi spiser middag på vores hotel i Celle.

Dag 2 – Aspargesmuseet i Nienburg og Hannover
Vi starter dagen efter morgenmad på hotellet med at køre til Nienburg, hvor vi skal besøge aspargesmuseet. På museet i den lille by Nienburg ca. 1 times kørsel vest for Celle kan vi se historien om aspargesdyrkning, samt instrumenter, der er udviklet til aspargesdyrkning og tilberedning af asparges. Ca. 20% af hele den tyske aspargesproduktion finder sted i delstaten Niedersachsen – og vi er netop på tur i aspargessæsonen, der ligger fra slutningen af april og til hen i afslutningen af juni. Efter besøget kører vi til Hannover, hvor vi i den centrale del af bymidten vil aflægge et besøg på rådhuset, der bl.a. indeholder modeller over, hvordan Hannover så ud i ”gamle” dage, efter bombningerne af byen under 2. Verdenskrig, hvor kun 1 bygning stod hel tilbage – nemlig byens observatorium. Og endelig modellen af den genopbyggede by efter afslutningen af krigen.  Der vil blive tid til også på egen hånd at udforske bymidten og måske besøge det hyggelige marked med de mange sjove spisesteder. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til vores hotel i Celle, hvor vi måske kan nyde en dejlig asparges middag. 

Dag 3 - Lüneburg
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører til Lüneburg, hvor vi skal besøge den gamle bydel med den centrale plads i byen ”Am Sande”, der er en blanding af et aflangt stort torv og en bred boulevard med de mange karakteristiske skæve, men smukke bygninger. Am Stint er også en hyggelig del af bymidten med sine mange knejper – og så er der naturligvis kirkerne St. Nikolai, St. Michaelis og St. Johannis. Lüneburg har været centrum for saltproduktion og den underjordiske sø under bymidten er skyld i, at husene er sunket lidt og er blevet skæve. Saltet er blevet transporteret med skibe på floden Ilmenau op til Lübeck, hvor det er blevet lastet på skibe ud i den store verden. Salt var en gylden forretning i gamle dage og Lüneburg og Lübeck høstede stor rigdom på saltet og produktionen varede ved indtil langt op i 1900-tallet. Afgang til vores nye overnatningshotel i Bad Oldesloe sidst på eftermiddagen.

Dag 4 –  Wismar og Schwerin
Efter morgenmaden drager vi til Wismar. Byen med tysklands største torv og markedsplads og de mange kirker.  De karakteristiske gavlhuse præger og omkranser den enorme markedsplads med et areal på 10.000m2. Byen var svensk i perioden 1648-1803. I et af de smukke gavlhuse, nemlig den ældste bygning, ligger restaurant Alter Schwede i nr. 22. Idag en populær restaurant, hvor maden er lige så god og solid som bygningen den ligger i. Af byens 3 store kirker er Nikolaikirche den eneste, der slap helskindet fra bombardementerne under 2. Verdenskrig. Vi gør et kort ophold i byen, og drager derefter til Schwerin, der er hovedstad i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Vi skal besøge Schloss Schwerin, der skyder frem som et fatamorgana, så snart vi nærmer os dette pragtværk af et slot, der ligger på en lille slotsø. Der vil være mulighed for at besøge slotsmuseet og se de lokaler, hvor kong Christian den X´s hustru, dronning Alexandrine, og dronning Margrethes farmor, voksede op. Slottet var fra 1160-1918 residens for Mecklenburg-Schwerins storhertuger – bortset fra årene 1764-1837. Efter den tyske genforening i 1990 er den ene halvdel af slottet blevet indrettet som sæde for landdagen/parlamentet i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Efter besøget på slottet går vi op i den gamle bydel, hvor der vil være tid til frokost og besigtigelse af den gamle bydel, inden vi drager videre sidst på eftermiddagen til vores hotel i Bad Oldesloe.

Dag 5 - Wezendorf og hjemrejse
Hof Oelkers har en omfattende aspargesproduktion og indehaves af Bernd Oelkers. Vi skal besøge gården og høre om kulturerne og aspargesproduktion. Bernd´s datter Angela vil lede os gennem en spændende fortælling. Efterfølgende vil vi få serveret en spændende 3-retters frokost domineret af de fantastiske tyske asparges. Efter opholdet her – og inden vi sætter kursen mod Danmark, vil der være mulighed for at købe asparges med hjem. Der vil naturligvis blive gjort holdt ved grænsen for indkøb.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning