Skip to main content

Smagen af Danmark

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 

Danmark er et yndigt land. Og i den grad også et kreativt, smagfuldt, forbløffende og innovativt land. Kom med på en unik lokal gastronomisk sanserejse hvor dine smagsløg og duftesansen særligt bliver forkælet. Der findes et hav af interessante steder hvor ildsjæle gør deres ypperste for at producere lige præcis den smag, den duft, det indtryk som er anderledes og god. Disse mennesker skal vi på denne rejse ud at besøge. Vi skal se deres livsværk, høre deres historie og ikke mindst smage på deres passion. Velkommen til ”Smagen af Danmark” med Ans Rejser - Det' dansk, det' dejligt!

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Unik rejse - KUN med Ans Rejser
• Vores mest populære rejse siden 2021!
• Alle måltider inkluderet
• 5-stjernet hygge på Dolphin Hotel Herning
• Rabat på 500 kr. pr. person til Ældre Sagens medlemmer

 

Læs vores blog indlæg om præmiereturen - klik her

 

Smagen af Danmark - kort

Program dag for dag:
Dag 1 – Ankomst
Dag 2 – Hedekaffe, Stenbjerg Kro, Nationalpark Thy, Brænderiet Limfjorden
Dag 3 – Månsson, Gyvelborg
Dag 4 – Ømosebær, Cold Hand Winery
Dag 5 – Afrejse 

I forbindelse med vores sidste tur af Smagen af Danmark i 2022 havde vi Anne Vibeke Rejser med på rejsen og de optog et online program. Se programmet herunder

 

Programmet er udarbejdet i samarbejde med:

 

 

 

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.

 


    Dagsprogram

    • Dag 1 - Ankomst

      Fra kl. 15.00 kan du i ro og mag ankomme til Dolphin Hotel Herning hvor du trygt og sikkert kan parkere din bil. Ankommer du med offentlig transport til Herning station kan du blive afhentet og blive kørt til hotellet kl. 15, 16 og 17.00. Alle 4 middage på hotellet vil være med fokus på økologiske lokale råvare.

    • Dag 2 - Hedekaffe, Stenbjerg Kro, Nationalpark Thy,
      Brænderiet Limfjorden

      Efter Dolphins flotte morgenmadsbuffet skal vi med bussen fra hotellet. Første stop er hos Hedekaffe mellem Ulfborg og Vemb, hvor vi skal blive klogere på kaffe. Her skal vi have et foredrag om kaffe og ristemetoder, mens der er kaffesmagning. Herefter skal vi videre til National Park Thy, hvor vi skal have frokost.
      Frokosten skal nydes på Stenbjerg Kro hvor en helt særlig naturpark platte serveres. Friske råvarer direkte fra Naturpark Thy. Bussen tager os rundt i naturparken inden vi ankommer til Brænderiet Limfjorden. Her skal vi besøge ægteparret Ole og Silvia som startede deres første destilleri tilbage i 2013 på Mors. Siden flyttede de til Sundsøre i Østsalling i den gamle færgekro og efter at have renoveret og bygget bryggeri til åbnede Brænderiet Limfjorden igen i maj 2018, nu med skøn beliggenhed direkte ned til Limfjordens vande.

    • Dag 3 - Månsson, Gyvelborg

      I dag skal vi ikke køre ret meget i bus men i stedet fordybe os i de 2 steder på ruten. Første stop er Månsson som ligger 25 min. syd for Herning. Her ser og hører vi om den økologiske proces omkring grøntsager. Stedet er faktisk Danmarks største producent af økologisk icebergsalat. Vi slutter i gårdbutikken med alverdens lokale råvarer og et væld af forskellige dufte. Her skal vi nyde en frokost anretning med økologiske råvarer fra stedet. Næste stop er et kvarters kørsel østpå hos det hollandske ægtepar Jellemien og Willem som driver Gyvelborg øko-camping og gårdbutik. Vi skal høre om og ikke mindst se et økologisk landbrug. Stedet er særligt anerkendt for deres Jersey køer.

    • Dag 4 - Ømosebær, Cold Hand Winery

      Ømosebær blev i 2019 kåret til ”Danmarks Bedste Lokalproducent” af tjenesten, GoForLocal. Her skal vi høre historien om stedet, igennem plantagen, pakkeriet og ikke mindst opleve deres gårdbutik. Vi afslutter besøget med omgang en tapas af lokale råvare med bær vin til. Vores smags-rejse fortsætter nu til et sted mellem Randers og Viborg – det som man i København kalder ”ude på landet”. Omgivet af en æbleplantage og dansk idyl. Her ligger frugtvineriet Cold Hand Winery. Et sted, hvor sanserne åbnes, fortælleglæden blomstrer og hvor noget af verdens bedste frugtvin produceres. Vi skal naturligvis opleve processen bag produktionen af de himmelske dråber og til sidst skal de smages. Vi markerer den sidste aften på turen med endnu en herlig middag på hotellet tilberedt af lokale råvare og denne aften med musikalsk underholdning.

    • Dag 5 - Afrejse

      Efter den sidste omgang i hotellets skønne morgenmadsbuffet er det tak for denne gang og på gensyn. 

    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning