Skip to main content

Smagen af Sydhavsøerne

I anledningen af det årlige ”Madens Folkemøde” har vi skabt en tur som både indeholder denne unikke begivenhed og samtidig er krydret med flere smagsoplevelser rundt på de kanter som populært kaldes ”De Danske Sydhavsøer”. Vi skal ud for at opleve, dufte, smage og sanse hvad en masser lokale ildsjæle bruger deres tid og passion på. Med ombord i bussen er Jesper Nygaard som kyndig lokal rejseleder som sørger for at tage os med på en kulinarisk sanserejse. Hans viden og engagement om MULD-projektet er med til at gøre denne oplevelse ganske særlig.  Gå ikke glip af denne skræddersyede tur – og som kun kan lade sig gøre denne ene weekend om året.

ældresagen

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Unik rejse - KUN med Ans Rejser
• NYHED 2021
• Oplev Madens Folkemøde
• Rabat på 500 kr. pr. person til Ældre Sagens medlemmer

Program dag for dag:
Dag 1 – Afrejse
Dag 2 – Madens Folkemøde og Gedser Remise
Dag 3 – Krenkerup Bryggeri og Lolle-Frugt
Dag 4 – Møn, Thorsvang samlermuseum


Det betyder i alt sin enkelthed at hvis du har booket en rejse som aflyses pga. Udenrigsministeriets rejsevejledninger grundet covid-19 får du dit indbetalte beløb tilbage direkte fra Ans Rejser indenfor 7 hverdage.


    Se det fulde program

    Dag 1 – Afrejse
    Efter busopsamling i Jylland og på Fyn (mulighed for kør-selv-rabat) * kører vi til det naturskønne Tåsinge, der ikke uden grund kaldes ”Danmarks Have”. Undervejs nydes morgenmad og sandwich i bussen. Vi fortsætter til Spodsbjerg, hvorfra vi sejler til Tårs på Lolland. En dejlig sejltur på knap 1 time.  Fra Tårs kører vi ad smukke veje til Nykøbing Falster. Efter at være kommet på plads på værelserne i ro og mag er der middag på hotellet efterfulgt af et indlæg fra Jesper om ”MULD Lolland-Falster” Bag ved Muld Lolland-Falster finder du et netværk af entusiastiske fødevareproducenter, restauratører, gårdbutikker og iværksættere, som alle har det til fælles at de er fodfæstet i Sydhavsøernes gode muld og brænder for det de gør. Naturligvis med en lokal smagsprøve.

    * kør-selv-rabat (egen ankomst og afrejse til og fra hotellet) på 250 kr. pr. person

    Dag 2 – Madens Folkemøde og Gedser Remise
    Efter morgenmaden på hotellet tager vi til Engestofte Gods til den store årlige begivenhed, Madens Folkemøde. Vi ankommer omkring kl. 10 og har god tid inden afgangen omkring kl. 13.30 til at opleve alle de mange sanseindtryk samt finde en spændende frokost i en af de mange madboder. Madens Folkemøde er hele Danmarks folkemøde om vores mad. Om alt det, der ligger på vores tallerkner, og måden vi producerer det på. Programmet til Madens Folkemøde består af faglige, sanselige og involverende aktiviteter fordelt på fire kategorier. I 2019 deltog flere end 8000 i Madens Folkemøde. Vi slutter dagen af med at tage en smuttur til Gedser for at opleve Gedser Remise hvor du kan opleve Det Gule Palæ som er kendt fra filmen, Olsen Banden på Sporet. Her har Jesper sørget for et indlæg med formanden for Gedser Remise.

    Dag 3 – Krenkerup Bryggeri og Lolle-Frugt
    Efter morgenmad på hotellet tager vi til Krenkerup Bryggeri hvor der venter oplevelser til den helt store guldmedalje. Bryggeriet har senest i 2020 vundet to guldmedaljer ved European Beer Star. I alt har bryggeriet vundet 5 guldmedaljer. Øl fra Krenkerup Bryggeri er brygget med dansk malt og omhyggeligt udviklet efter det bayerske Reinheitsgebot – en særlig brygningsmetode efter tyske forskrifter, der stiller høje krav til rene råvarer og absolut ingen anvendelse af E-numre, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og enzymer. Det giver dansk kvalitetsøl på vand, malt, humle, gær og intet andet! Krenkerup Bryggeri er en moderne og innovativ del af det gamle og distingverede Krenkerup Gods. Godset ligger i Sakskøbing og er siden 1367 gået i arv fra slægt til slægt. Efter mange overvejelser blev det i marts 2007 besluttet, at Krenkerup Gods skulle have eget bryggeri. Bryggeriet satte første bryg over den 12. august 2008, som var deres Høstøl. Siden da er det blevet til flere forskellige varianter og der er hele tiden nye under udvikling. Vi skal på en spændende rundvisning og naturligvis smage på de gyldne dråber. Her skal vi også have et lækkert tapasbræt til frokost med bl.a. lokalt brød fra Pabst i Maribo. Vi har naturligvis smag på mere og slår vejen forbi Lolle-frugt. Erik som driver stedet betegnes af mange som den bedste frugtavler på Sydhavsøerne. Der bliver tid til både at smage de mange forskellige frugter og den helt særlige pære-snaps med en hel pære i. Tilbage på hotellet nyder vi endnu engang en herlig middag.

    Dag 4 – Møn og Thorsvang samlermuseum
    Vi siger farvel til Hotel Falster efter den sidste omgang morgenmad og sætter kursen mod Stubbekøbing. Vi kører via Farøbroen og drejer af mod Møn hvor vi som den første oplevelse på dagen skal se Fanefjord kirke. Man taber næsten pusten, når man træder ind i kirken og ser den fornøjelige bibelske graffiti. Turen går nu til Stege hvor vi skal tilbage i tiden når vi besøger Thorsvang samlermuseum. Besøg de gode gamle dage i Thorsvang. Her kan du opleve verden af i går. Gå en tur gennem de gamle butikker og værksteder, der bugner af alverdens ting fra de skønne dage, hvor farfar var ung. Du kan for eksempel også opleve luftgyngerne fra en svunden tid. Og dykke ned i et beskyttelsesrum fra krigstiden. Samlingerne drives af ildsjæle, der hjælper med at vedligeholde og videreudvikle Thorsvang Samlermuseum til glæde for glade nysgerrige i alle aldre. På Café Tot på museet vil der rig mulighed for at få sig en god frokost. Hjemrejsen foregår via Storebæltsbroen.

    Afgange og priser

    AfrejseAfrejsestedRejselængdeHotelLedige pladserPris
    24-09-2021 - se afgangstiderBus4Hotel FalsterMere end 83.995,-BestilMere information

    Hotel

    Hotel Falster
    Hotel Falster
    Vores base bliver det på populære Hotel Falster hvor særligt aftensmadsmåltiderne vil bære præg af lokale råvarer fx med kartofler fra den lokale muld samt vine fra lokalområdet. Hotellet har en fin p...
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning