Skip to main content

Skagen

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 
 
Forslag til grupperejse:

Hold ferie i Danmarks nordligste by Skagen, som til enhver tid er et besøg værd hele året rundt. Desuden kommer vi på denne tur bl.a. til Rebild Bakker, Råbjerg Mile, Gl. Skagen og Mårup Kirke.

Bestil hos Ans Rejser fordi:
•   Middag på Restaurant De 2 Have
•   Meget indhold til en skarp pris
•   4 stjernet luksusbus
•   Tid på egen hånd i Skagen

Programmet dag for dag:
Dag 1 – Rebild Bakker og Restaurant De 2 Have
Når du skal på ferie i Skagen med Ans Rejser kører vi, efter opsamling af rejsedeltagerne, langs Mariager Fjord gennem Hobro til Rebild Bakker. Der vil blive serveret kaffe, boller og snegle ved bussen på havnen i Mariager. Herefter besøger vi Blokhusmuseet i Rebild bakker. Efter rundvisning serveres der sandwich til frokost - inden vi kører mod Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, der rummer en masse fra Totalforsvarets historie og besættelsestiden 1940-1945. Vi sætter kursen mod Skagen. En ferie i Skagen er ikke helt rigtig uden et besøg på Grenen. Efter et hvil sidst på eftermiddagen kører vi derfor ud til Skagens Gren, hvor vi nyder middagen på Restaurant De 2 Have, Danmarks absolut bedst beliggende restaurant med udsigt til Grenen, hvor havene mødes. 

Dag 2 – Råbjerg Mile, Gl. Skagen og tid på egen hånd
Efter morgenmaden kører vi til Råbjerg Mile, som er Danmarks største vandreklit beliggende ved Bunken Klitplantage. Herefter går turen til Gl. Skagen. Vi besøger også Skagen Odde Naturcenter bygget af Jørn Utzon. Tilbage i Skagen er der tid på egen hånd i centrum til indkøb, frokost eller evt. et besøg på det kendte Skagen Museum. Om aftenen spiser vi en lækker middag på en restaurant i centrum af Skagen. 

Dag 3 – Lønstrup, Mårup Kirke og Trend Kro
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører langs Vesterhavet forbi Tversted og Hirtshals til det charmerende fiskerleje Lønstrup. Vi besøger det, der er tilbage af Mårup kirke, som langsomt er ved at styrte i havet. Vi fortsætter ned gennem Fjerritslev over Aggersundbroen til Trend Kro. Her får vi en buffet med sild, fiskefilet, 5 lune retter, pålæg, ost og frugt. Vi er tilbage ved vores udgangspunkt sidst på eftermiddagen. 

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.

 

    Rejsekalender
    4/11Smagen af GourmetFra 7.895,-
    18/11Hotel Højskole på Dolphin HerningFra 5.495,-
    2/12Smagen af Jul med Kirsten SiggaardFra 4.495,-
    9/12Smagen af julFra 4.495,-
    10/3Dolphin DanserejseFra 4.395,-
    24/3Smagen af GourmetFra 7.895,-
    6/4Senior Hotel HøjskoleFra 11.495,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning