Skip to main content

Det' dansk, det' dejligt!

Historien om Ans går over 30 år tilbage, men hver dag arbejder vi på at forny og forbedre vore produkter og rejser. Så vore gæster får den helt rigtige oplevelse, der skaber varige minder. Ligesom for 30 år siden er nøgleordene, kvalitet, nærhed og god service. 

Det startede i 1990 i Ans men siden er der løbet meget vand i åen. I dag er Ans Rejser en del af Dolphin familien men det er fortsat de samme kerneværdier, der præger vore rejser og de oplevelser gæsterne får. Vi sætter gæsten i centrum, og med udgangspunkt i gæsternes behov sammensætter vi rejser og ture fyldt med oplevelser, viden og glad socialt samvær.

Vi må ikke glemme hyggen
I perioden med corona fandt vi alle ud af, hvor meget det at mødes og opleve med andre egentlig betyder. Vi har altid været opmærksomme på, at i Ans Rejser er det sociale samvær og fællesskab altafgørende. Nærhed og tilgængelighed fra første kontakt og til man er vel hjemme er hoved fokus. Derfor er vi til at få fat på og derfor er det vigtigt med vidende og glade guider. Mødet med mennesker med fælles interesser er og bliver vort hovedprodukt.

Hvis vi gør som vi plejer, får vi som vi plejer
Det nye Ans Rejser er meget optaget af at forny og forbedre. At skabe nye rejser og oplevelser. Og at forbedre og opgradere eksisterende produkter. Derfor lancerer vi hver måned et nyt produkt eller relancerer et eksisterende produkt. Vi vil altid sikre, at vore gæster får mest muligt for pengene i form af oplevelse, ny viden og hyggeligt samvær. Vi ved nemlig at gør vi som vi plejer, får vore gæster som de plejer - og det er ikke godt nok.
Mange i vores branche har ikke skabt den store fornyelse i de sidste 20 år. Det vil vi gøre op med og vil have konstant fokus på at forny, opdatere og skabe unikke nyheder. Et godt eksempel på det er “Smagen af Danmark” som vi lancerede ved årsskiftet 2021.

Smagen af Danmark
Smagen af Danmark illustrerer ganske glimrende, hvordan vi vil arbejde med nye rejser og vort produkt. Netop at sammensætte rejser for alle sanser. Historiske steder for at opnå viden, natur for øje og sind. Mad og drikke for smag og dufte. Musik for fællesskab og hjerte. Vi tror på, at vi ved at skabe denne helhed kan skabe oplevelser, der giver gode og glade varige minder. Vi ønsker som sådan ikke at være de billigste, for vi ved at kvalitet koster. Men vi ved også at vore gæster bagefter ikke husker, om den var 200 kr. dyrere eller billigere, men om det har været det hele værd!

Kommunikation face to face
Vi har droppet det trykte katalog af flere årsager. Vi er overbevist om, at vi for de samme penge og indsats kan komme længere ud via digitale og online platforme. Samtidig vil vi også gerne tænke på miljøet. Vi kan også konstatere, at mange i vores målgruppe er blevet rigtig gode på IPad, mobil og computer.

Derfor er vores hovedkommunikation fokuseret på:
Hjemmeside
Facebook
Nyhedsbreve hver 14. dag
Blog
Elektronisk katalog

Men uanset hvor meget vi går digitalt, så ønsker vi mest af alt, at være en face to face virksomhed, hvor vi er lette at komme i kontakt med. Men vi ønsker også at fortælle historier og skabe synlighed om vore ture og rejser. Derfor har vi lavet Dolphin Familiens blog, hvor vi skriver om steder, mennesker, mad og oplevelser så man på en anderledes måde kan finde inspiration eller forberede sig til en tur med Ans Rejser. Adressen er blog.dolphin-familien.dk

Det’ dansk, det’ dejligt!
Fra efteråret 2020 blev Ans Rejser fuldgyldigt medlem af Dolphin Gruppen. Der med udgangspunkt på kontoret i Herning driver hoteller, rejsebureau og eventvirksomhed. Det har givet nogle flere muskler til salg, kommunikation og produktudvikling. Men uanset om du bestiller en endagstur i skønne Danmark eller en rejse til sydens sol vil udgangspunktet altid være dansktalende guider, kaffe på kanden, gode og moderne busser og fly. Hygge og komfort.

Vi skræddersyr gerne efter jeres ønske
Vi samarbejder fortsat med en lang række foreninger og organisationer. Og vi vil fortsat være garant for individuel rådgivning og koncept udvikling. Derfor er du altid velkommen til at fremkomme med lige netop dine ønsker og behov. Så finder vi sammen den helt rigtige løsning. Ingen opgaver er for små, og kun få vil være for store. Du er altid velkommen på vort kontor i Herning eller vi kan kigge forbi jer.

Nyheder og nye tiltag
I det nye år vil vi præsentere en række spændende nyheder. Vi har lanceret Smagen af Danmark og senere kommer Smagen af Tyskland. Vi vil også præsentere en stor nyhed indenfor golf med ophold i Danmark, Tyskland og Belek i Tyrkiet. Derudover har vi sat et større projekt i søen med fleksible og individuelle rejser til 12 udvalgte destinationer, hvilket vi håber at kunne lancere omkring 1 maj.

Så glæd jer til masser af spændende oplevelser med Ans Rejser i fremtiden - og kontakt os når du vil ud og se, hygge, opleve, føle og smage.

Hvem er vi?

Hvem er vi? - Ans Rejser: Her får du et indblik i hvem vi er i Ans Rejser. I efteråret 2020 blev Ans Rejser nyt medlem af Dolphin Familien. Det er vi enormt glade ved. Det er 30 års rejsehistorie med glade gæster og spændende destinationer vi nu har muligheden for at forny, forbedre og gøre spændend...

Job som rejseleder

Job som rejseleder hos Ans Rejser: Brænder du for et bestemt rejsemål, og ved du mere om dette rejsemål end man normalvis gør. Vil du gerne arbejde som freelance rejseleder, eller gør det allerede, så er vi naturligvis meget interesseret i at høre fra dig.

Kontakt os
Adresse:
Ans Rejser A/S
Engdahlsvej 14
7400 Herning