Skip to main content

Smagen af Middelhavet - Program 2025 kommer snarest muligt

Smagen af Middelhavet er en tur, hvor du kommer tæt på det herlige tyrkiske køkken, der er et af verdens bedste. Det er også en rejse, hvor du kommer tæt på den tyrkiske befolkning - I selskab med kompetente guider, der kender området rigtig godt og er med til at skabe stemning og et unikt fællesskab.

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Vort dygtige Alanya team guider
• All inclusive
• Alle udflugter og entreer inkluderet
• 4-stjernet hotel med skøn beliggenhed*
• Rabat på 500 kr. pr. person til Ældre Sagens medlemmer

Program dag for dag:
Dag 1 – Afrejse og ankomst
Dag 2 – Sightseeing, gurverte og koncert Stig Rossen
Dag 3 – Egen hånd og Middag på Kaila Beach
Dag 4 – Bananplantage, streetfood
Dag 5 – Tid på egen hånd
Dag 6 – Olivenplantage
Dag 7 – Udflugt park Oman og musik med Vegard Andersen på hotellet
Dag 8 – Hjemrejse

*Se billeder af det smukke hotel ved at klikke på hotel linket længere nede på siden

Herunder findes en printvenlig version af rejsen med programmet i pdf-version:
 


    Dagsprogram

    • Dag 1 – Afrejse og ankomst

      Afrejse fra Danmark til Tyrkiet, hvor der vil være fri transfer til Kaila City by Dolphin.
      Om aftenen kl. 19:00 er der middag og velkomst på hotellet.

    • Dag 2 – Sightseeing, gurverte og koncert Stig Rossen

      Alanyas svævebane er en kæmpe oplevelse vi kører op på borgruinen fra 1227 og ser ud over den smukke Kleopatra strand der er en af verdens 10 bedste strande. Det var Julius Cesar, der forærede stranden til Kleopatra, hvilket bl.a. Sophia Loren har foreviget på film. Vi tager turen ned igen og kører om på den anden side af Borgen og bliver sat af ved Red Tower, hvor vi ad snørklede stier går om til det gamle skibsværft hvor man allerede fra 1000 år siden byggede træbåde. Det har man genoptaget hvilket vi ser i de idylliske omgivelser. Derefter skal vi have en fantastiske tyrkisk frokost på Cuverte med udsigt over havnen. Det er Mezze, altså masser af små hjemmelavede retter, der bliver serveret både kolde og varme. Restauranten er ejet af et af byens fornemste hoteller Kaptajn.
      Om aftenen er der koncert på Kaila Beach i Oba med Stig og Vennerne. Her får publikum mulighed for at synge med på alle Flemming ’Bamse’ Jørgensens største hits, udført med respekt og kærlighed af de resterende medlemmer af Bamses Venner, Peter Bødker og Frank Thøgersen samt Stig Rossen.

    • Dag 3 – Egen hånd og Middag på Kaila Beach

      Efter morgenmaden er dagen fri til f.eks. hamam eller shopping. Der er også det lokale Tosmur marked lige udenfor døren.
      Om aftenen holder vi festmenu på vort søsterhotel Kaila Beach med skøn udsigt over Middelhavet og Borgen.

    • Dag 4 – Bananplantage, Streetfood festival og det lokale marked

      Vi kører en tur til en bananplantage, hvor vi skal se og høre om produktionen af bananer i Tyrkiet. I de smukke omgivelser skal vi rundt i de store drivhuse og måske se bananblomster. Bagefter tager vi videre og besøger det lokale pakhus i Kestel, hvor vi vil se næste del i bananproduktionen. Undervejs på besøget skal vi have serveret te og banankage.
      Over middag skal vi besøge en Streetfood festival, hvor personalet disker op med masser af lækkerier fra deres landsbyer. Derefter er der tid til at besøge det lokale marked inden turen går tilbage til Kaila City.
      Der er aftensmad på hotellet kl. 19:00.

    • Dag 5 – Tid på egen hånd

      Efter morgenmaden er der i dag tid på egen hånd til at opleve endnu mere af hvad Alanya kan tilbyde eller bare slappe af på stranden eller ved poolen. Der er aftensmad på hotellet kl. 19:00. Her vil der også både være lokal mavedans og en dygtig tyrkisk dansegruppe med traditionel tyrkisk dans.

    • Dag 6 – Olivenplantage

      I dag skal vi besøge en olivenplantage i Gazipasa-området. Vi skal prøve at lave vores egen olivenolie, hvor vi starter med at plukke vores egne oliven i den skønne natur. Ved frokosttid skal vi have Gözleme (tyrkiske pandekager med fyld) og tyrkisk te. Når olivenplukningen er færdig, tager vi videre til den nærliggende produktion, hvor olivenen skal forarbejdes og processeres til olie. Alle gæster får deres egen olivenolie med hjem.

    • Dag 7 – Udflugt park Oman og musik med Vegard Andersen på hotellet

      Vi besøger de skønne Taurus bjerge bag Alanya. Første stop er oppe ved det populære udsigtspunkt ”I Love Alanya”. Dernæst kører vi cirka 15 km. op i bjergene til det skønne naturområde Park Oman med de høje træer og den spændende natur, her skal vi opleve en rigtig tyrkisk brunch med masser er hjemmelavede delikatesser og friskt brød. Efter den tyrkiske ”kahvalti” kører vi til Mahmutseyde og ser en af områdets ældste moskeer, Ali Babas gamle stenhus og vi går en lille tur op ad den smukke vej, der er forbindelses vej til Silkevejen. Om eftermiddagen er der fri til f.eks. et lækket tyrkisk bad/hamam, hvile eller shopping.
      Om aftenen er der musik og underholdning med Vegard Andersen – vores norske husmusikant, der vil synge og spille på sin guitar for os.

    • Dag 8 - Hjemrejse

      Transfer til lufthavnen. Herefter går turen hjem til Danmark.

    Rejsekalender
    10/3Dolphin DanserejseFra 4.395,-
    24/3Smagen af GourmetFra 7.895,-
    28/3Fuerteventura med JanFra 6.995,-
    6/4Senior Hotel HøjskoleFra 11.495,-
    28/4Smagen af ØstjyllandFra 4.995,-
    4/5Dolphin Kultur CaminoenFra 4.395,-
    26/5Smagen af SydjyllandFra 4.995,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning