Skip to main content

Smagen af ... - 5 års Jubilæumstur

Det er 5 år siden at vi i Ans Rejser startede op med vores Smagerejser, derfor har vi i år valgt at lave en jubilæumstur – ”Smagen af … - 5 års Jubilæumstur”. Her har vi sammensat et fantastisk program, hvor vi skal besøge ildsjæle og deres skønne steder, hvor der som altid er fokus på de unikke historier og god mad og drikke. Basen vil som altid være Dolphin Hotel Herning, hvor vi sørger for dejlig underholdning alle dage efter middagene.

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Unik rejse - KUN med Ans Rejser
• Alle måltider inkluderet
• 5-stjernet hygge på Dolphin Hotel Herning
• Fantastiske smagsoplevelser
• Spændende foredrag
• Rabat på 500 kr. pr. person til Ældre Sagens medlemmer

 

 

 

Smagen af Østjylland - kort

Program dag for dag:
Dag 1 – Ankomst
Dag 2 – Mors, Jesperhus Blomsterpark, foredrag v. Jørn Laursen og Jan Ørum Vermø
Dag 3 – Besøg hos kunstnerpar, Hotel Dalgas, Gavlmalerierne i Brande, Søby Brunkulslejr og underholdning med Stefan G. Rasmussen
Dag 4 – Fine dining med by Dolphins chefkok, Æ Vinstouw, Æ Hereford Beefstouw og musikalsk underholdning med Claus Lindeberg
Dag 5 – Afrejse

 

 

 


 

 

Herunder findes en printvenlig version af rejsen med programmet i pdf-version:



    Dagsprogram

    • Dag 1 - Ankomst

      Fra kl. 15:00 kan du i ro og mag ankomme til Dolphin Hotel Herning hvor du trygt og sikkert kan parkere din bil. Parkeringsområdet er videoovervåget 24-timer. Ankommer du med offentlig transport til Herning station kan du blive afhentet og blive kørt til hotellet kl. 15:00, 16:00 og 17:00. Alle 4 middage på hotellet serveres kl. 19:00.

    • Dag 2 – Mors, Jesperhus Blomsterpark, foredrag v. Jørn Laursen og Jan Ørum Vermø

      Efter Dolphins flotte morgenmadsbuffet skal vi med bussen fra hotellet. Vi kører nordpå til Mors, der med sine 367 km2 er Limfjordens største ø. Her skal vi have en guidet rundvisning. Mors er, som resten af Limfjordens øer, kendt for sine friske fisk og skaldyr og afvekslende natur. Derudover er Mors for mange synonym med Jesperhus Blomsterpark, der er vores destination efter endt rundvisning på den hyggelige ø. Jesperhus er Skandinaviens største blomsterpark, hvor vi skal se alverdens blomster og kæmpe blomsterfigurer bl.a. H.C. Andersens eventyrhave med række af figurer fra hans kendte eventyr. I parken skal vi nyde en god frokost.
      Herefter kører vi over Sallingsundbroen for anden gang i dag, da det er tid næste stop – Skive Travbane, hvor den flotte statue af Tarok byder velkommen ved indgangen. Vi skal høre et spændende foredrag af Jørn Laursen om livet som en af Danmarks største i travsportens historie. Foredraget bliver fuldt op med en ølsmagning fra Hancock Bryggerierne.
      Om aftenen på hotellet er det tid til “60 års foredraget”, hvor Jan Ørum Vermø stiller skarpt på et liv med rejser, medier og mennesker. Og et hav af morsomme anekdoter. Han synes selv det er vildt seriøst, andre vil nærmest betegne det som stand up. Det er i hvert fald ikke kedeligt! Middagen og tragtement er bygget op om vigtige punkter i Jans liv.

    • Dag 3 – Besøg hos kunstnerpar, Hotel Dalgas, Gavlmalerierne i Brande, Søby Brunkulslejr og underholdning med Stefan G. Rasmussen

      I dag skal vi ikke køre så langt i bussen men i stedet fordybe os i de steder på ruten, som vi besøger. Første stop er hos kunstnerparret Inger & Jørgen Pedersen, hvor vi besøger deres fantastiske atelier og dernæst ser vi deres utrolige hjem fyldt af et helt liv med kunst. Vi hører historien om hvordan de solgte deres tekstilvirksomhed da de var midt i halvtredserne, og nu i over 20 år har levet med og af deres kunst. Næste stop er Hotel Dalgas i Brande, hvor en dejlig frokost venter os på hotellets restaurant ”Restaurant Urfuglen”. Hotel Dalgas har siden 2020 været drevet af Axel Månsson, der også er en af landets største producenter af økologiske grøntsager og økologiske æg.
      Inden vi forlader Brande skal vi opleve byens berømte gavlmalerier. Bussen kører os herefter til Søby Brunkulslejr, hvor vi skal have en spændende rundvisning. Vi slutter udflugtsdagen af med at nyde eftermiddagskaffe inden vi kører tilbage til hotellet.
      Om aftenen vil der efter middagen være musikalsk foredrag ved Stefan G. Rasmussen, der er tidligere luftkaptajn. Han blev verdensberømt efter hans nødlanding af et SAS-fly i 1991, hvor alle ombord overlevede. Stefan vil spille Jazzmusik for os.

    • Dag 4 – Fine dining med by Dolphins chefkok, Æ Vinstouw, Æ Hereford Beefstouw og musikalsk underholdning med Claus Lindeberg

      Efter morgenmaden tager Jan os med ud på en hyggelig gåtur i nærområdet, hvor han sikkert også har et par gode historier at fortælle. Tilbage på hotellet er det frokosttid. By Dolphins chefkok tager os med på en gastronomisk rejse, hvor vi skal med igennem 5 serveringer med fine dining og en vidunderlig saft menu til. Samtidig vil vi mellem hver ret høre om tankerne bag. Vores chefkok er et af Danmarks største kokketalenter, så I kan godt glæde jer!
      Om eftermiddagen er det tid til dagens udflugt. Vi kører til Æ Vinstouw og Æ Hereford Beefstouw i Lund, hvor der venter os smagsprøver på deres vine. I den hyggelige gamle købmandsgård og kro skal vi også høre nogle gode historier bl.a. om statuen af Lenin i Lund.
      Om aftenen vil Claus Lindeberg stå for underholdningen når han spiller musik og synger for til fællessang.

    • Dag 5 – Afrejse

      Efter den sidste omgang i hotellets skønne morgenmadsbuffet er det tak for denne gang og på gensyn. Udtjekning kl. 08:00 - 09:30.
      Skal du køres til Herning station aftaler du blot dette i hotellets reception i løbet af dit ophold, der køres mellem 08:00-10:00.

    Afgange og priser

    AfrejseAfrejsestedRejselængdeHotelLedige pladserPris
    09-06-2025 - se afgangstiderEgen ankomst, oplevelser i bus5Dolphin Hotel HerningMere end 85.395,-BestilMere information
    16-06-2025 - se afgangstiderEgen ankomst, oplevelser i bus5Dolphin Hotel HerningMere end 85.395,-BestilMere information
    25-08-2025 - se afgangstiderEgen ankomst, oplevelser i bus5Dolphin Hotel HerningMere end 85.395,-BestilMere information

    Hotel

    Dolphin Hotel Herning
    Dolphin Hotel Herning
    Et familiedrevet hotel med 56 værelser. Dejlig morgenmadsrestaurant, gode afslapnings områder, dejlige fest lokaler, bar, og som altid tilstræber at du som gæst vil opleve 5-stjernet hygge. Hotellet e...
    Rejsekalender
    10/3Dolphin DanserejseFra 4.395,-
    24/3Smagen af GourmetFra 7.895,-
    28/3Fuerteventura med JanFra 6.995,-
    6/4Senior Hotel HøjskoleFra 11.495,-
    28/4Smagen af ØstjyllandFra 4.995,-
    4/5Dolphin Kultur CaminoenFra 4.395,-
    26/5Smagen af SydjyllandFra 4.995,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning