Det' dansk, det' dejligt!

Om Ans Rejser/Dolphin Familien
Historien om Ans går over 30 år tilbage, men hver dag arbejder vi på at forny og forbedre vore produkter og rejser. Så vore gæster får den helt rigtige oplevelse, der skaber varige minder. Ligesom for 30 år siden er nøgleordene, kvalitet, nærhed, god service og store oplevelser.

Det startede i 1990 i Ans, men siden er der løbet meget vand i åen. I dag er Ans Rejser en del af Dolphin familien men det er fortsat de samme kerneværdier, der præger vore rejser og de oplevelser gæsterne får. Vi sætter gæsten i centrum, og med udgangspunkt i gæsternes behov sammensætter vi rejser og ture fyldt med oplevelser, viden og glad socialt samvær. Vi vil skabe rejser som man kan glæde sig til inden, og glæde sig over efter!

Vi må ikke glemme hyggen
I perioden med corona fandt vi alle ud af, hvor meget det at mødes og opleve med andre egentlig betyder. Vi har altid været opmærksomme på, at i Ans Rejser er det sociale samvær og fællesskab altafgørende. Nærhed og tilgængelighed fra første kontakt og til man er vel hjemme er hoved fokus. Derfor er vi til at få fat på og derfor er det vigtigt med vidende og glade guider. Mødet med mennesker med fælles interesser er og bliver vort hovedprodukt.

Hvis vi gør som vi plejer, får vi som vi plejer
Det nye Ans Rejser er meget optaget af at forny og forbedre. At skabe nye rejser og oplevelser. Og at forbedre og opgradere eksisterende produkter. Derfor lancerer vi hver måned et nyt produkt eller relancerer et eksisterende produkt. Vi vil altid sikre, at vore gæster får mest muligt for pengene i form af oplevelse, ny viden og hyggeligt samvær. Vi ved nemlig at gør vi som vi plejer, får vore gæster som de plejer - og det er ikke godt nok.

Vore Smage rejser i Danmark
Smagen af Danmark illustrerer ganske glimrende, hvordan vi vil arbejde med nye rejser og vort produkt. Netop at sammensætte rejser for alle sanser. Historiske steder for at opnå viden, natur for øje og sind. Mad og drikke for smag og dufte. Musik for fællesskab og hjerte. Vi tror på, at vi ved at skabe denne helhed kan skabe oplevelser, der giver gode og glade varige minder. Vi ønsker som sådan ikke at være de billigste, for vi ved at kvalitet koster. Men vi ved også at vore gæster bagefter ikke husker, om den var 200 kr. dyrere eller billigere, men om det har været det hele værd! Derfor er det også en kæmpe glæde for os, at både Smagen af Danmark, -Limfjord og -Vestjylland alle er blevet så populære.

Nu kan vi igen komme ud i den store verden
I corona pausen var det svært at rejse ud i verdenen. Nu er vi med 2023 programmet igen i fulde omdrejninger. Vi har igen Prag, Rom, Toscana, Wien, og mange flere spændende rejsemål både med fly og bus. Og så er vi tilbage med fuld styrke i skønne Alanya. Vi har også opgraderet både på personale og guider, så vi står knivskarpt til den nye sæson.

Det’ dansk, det’ dejligt!
Fra efteråret 2020 blev Ans Rejser fuldgyldigt medlem af Dolphin Gruppen. Der med udgangspunkt på kontoret i Herning driver hoteller, rejsebureau og eventvirksomhed. Det har givet nogle flere muskler til salg, kommunikation og produktudvikling. Men uanset om du bestiller en endagstur i skønne Danmark eller en rejse til sydens sol vil udgangspunktet altid være dansktalende guider, kaffe på kanden, gode og moderne busser og fly. Hygge og komfort. Vi byder dig velkommen i Ans Rejser – til store oplevelser og glad samvær!

Job som rejseleder

Job som rejseleder hos Ans Rejser: Brænder du for et bestemt rejsemål, og ved du mere om dette rejsemål end man normalvis gør. Vil du gerne arbejde som freelance rejseleder, eller gør det allerede, så er vi naturligvis meget interesseret i at høre fra dig.