Skip to main content

Hotel Vienna House Amber Baltic (Hotelklasse: 4 stjerner)

Det 4-stjernede Vienna House Amber Baltic Miedzyzdroje hotel ligger skønt på den Polske ø Wolin. Placeringen alene er grund nok til et besøg, da hotellet ligger ud til de fantastiske sandstrande ved Ravkysten i Polen. Udover den direkte placering ud til vandet ligger hotellet også på kanten af Wolin Nationalpark.

Amber Baltic Miedzyzdroje er en del af den fashionable og kvalitetsorienterede hotelkæde ”Vienna House”, som har hoteller i mange dele af verden. Det er det perfekte hotel til dem der ønsker forkælelse, wellness og mulighed for dejlige spadsereture på lækre strande. Det er ikke for sjov, at det har været polakkernes egen yndlingsdestination i mange år.

Alle værelser på Amber Baltic Miedzyzdroje har balkon med en uvurderlig udsigt over havet. Her kan man opleve den storslåede panorama, der strækker sig fra molen i vest til naturparadiset Wolin Nationalpark i øst. Alle værelser har internetadgang og satellit-tv. Hvis den smukke udsigt ikke er nok, kan du nyde hotellets spa og wellness-center, der året rundt er en oase af velvære.

Det 4-stjernede Amber Baltic Miedzyzdroje tilbyder service af højeste kvalitet, og har forskellige faciliteter såsom inden- og udendørs pool, sauna, billard, bowling, tennisbaner og international mesterskabs-golfbane bare 12 kilometer fra hotellet. Hotellets restaurant, Brasserie, serverer alle dage fine, kulinariske lækkerier og lækre snacks, og er baseret på et internationalt polsk køkken. Og med en pub, bar og natklub, er der mere end én måde at afslutte dagen på.

Se mere på: https://www.viennahouse.com/index.php?id=958&L=0

Kontakt os
Adresse:
Ans Rejser A/S
Engdahlsvej 14
7400 Herning