Rejser til De danske Sydhavsøer

Ans Rejser arrangerer denne skønne rejse til nogle af de smukkeste egne i Danmark, hvor mange måske slet ikke har været endnu. På turen til Lolland, Falster, Møn og det naturskønne Sydsjælland oplever vi stemningsfulde byer, gamle herregårde og de karakteristiske hvide klinter ved Møn.  Vi stifter bekendtskab med de danske øers varierede historie og ikke mindst natur. Møns Klint er uden tvivl den mest storslåede oplevelse på hele denne rundrejse i det sydlige Danmark. De lodrette hvide kridtskrænter falder dramatisk mod havet. Vi skal også forbi Gavnø Slot, hvor der bliver en rundvisning og vi oplever naturperlen Nyord – alt i alt en rejse til Sydhavsøerne med mange nye og for nogen ukendte oplevelser i vort eget lille kongerige. Velkommen til Sydhavsøerne.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Hotel m. fantastisk beliggenhed
  • Inkl. entré til på Gavnø Slot
  • Oplev Møns Klint
  • Vi ser Gåsetårnet

Program dag for dag:

  • Dag 1 – Maribo Domkirke
  • Dag 2 – Lolland rundt
  • Dag 3 – Gåsetårnet, Møns Klint og naturperlen Nyord
  • Dag 4 – Gavnø Slot og hjemkomst

Program

Dag 1 – Maribo Domkirke (A)
Turen går til Fyn, forbi Odense, H.C. Andersens fødeby, over Svendborg og videre til det naturskønne Tåsinge, der ikke uden grund kaldes ”Danmarks Have”. Undervejs nydes morgenmaden i bussen. Vi fortsætter til Spodsbjerg, hvorfra vi sejler til Tårs på Lolland. En dejlig sejltur på knap 1 time.  Fra Tårs kører vi ad smukke veje til Maribo, hvor vi besøger den gotiske Maribo Domkirke. Her ligger Leonora Christine begravet. Der er aftensmad på hotellet.

Dag 2 – Lolland rundt (M, A)
I dag skal vi rundt på Lolland, Danmarks 4. største ø, også kendt som ”pandekageøen” på grund at det flade terræn. Lolland oplevede omkring år 1900 et stort økonomisk opsving i forbindelse med opstart af dyrkning af sukkerroer, der den dag i dag stadig er en vigtig afgrøde på øen. Dagens første besøg bliver ved Dodekalitten ved Kragenæs Havn. Dodekalitten (græsk: Tolvsten) ender ud med at være 12 stenstøtter, hver 7-9 m. høje og hver vejende 25- 45 tons, hvor de øverste 2 m er udhugget som hoveder, der alle vender mod centrum i en cirkel med 40 m i diameter. Under en kreds af siddesten indbygges et 12 kanal lydanlæg, som lader den rumlige elektroakustiske musik, klinge inde i cirklen dagligt i døgnets lyse timer året rundt. Denne top attraktion skal vi opleve, inden vi tager en tur til Pederstrup Herregård, hvor vi skal gå en tur i den smukke park med mange store, gamle og forskelligartede træer og to mindre søer. Der bliver også tid til et besøg på Reventlow Museet Pederstrup, hvor historien om den danske statsmand og samfundsreformator C.D.F. Reventlow kan opleves, ligesom det er muligt at få indblik i indretningen af et herskabshjem på en dansk herregård omkring år 1800. Så går turen videre gennem Søllested, forbi Holeby til Nysted, som er en af Danmarks smukkeste købstæder. Her vil der være tid til at få frokost evt. på havnen og gå en tur i den hyggelige by, hvor der bl.a. stadig er en stor del gamle bindingsværkshuse tilbage. Efter frokoststoppet kører vi videre ud i landskabet, hvor vi bl.a. kommer forbi Aalholm Slot og flere af øens store herregårde. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. Aftensmad inkl. på hotellet.

Dag 3 – Gåsetårnet, Møns Klint og naturperlen Nyord (M, A) 
Efter morgenmaden venter nye oplevelser. Vi kører over Storstrømsbroen til Vordingborg, hvor vi besøger Gåsetårnet med den forgyldte gås på toppen og ruinerne fra den gamle borg. Herfra videre over Kalvehave til Møn.  I Stege, Møns hovedstad, kører vi en kort byrundtur forbi fæstningsanlægget, voldene, vagttårnet og Mølleporten.  Derefter går turen gennem naturreservatet ved Ulvshale og videre til Nyord, naturperperlen nord for Møn. Vi går en rundtur i den bilfri landsby med besøg ved sennepsmøllen og den lille ottekantede kirke.  Efter en kort pause fortsætter turen til Liselund, det yndefulde lystslot, som i 1770 blev erhvervet af familien Bosc de la Calmette. Vi spadserer en tur i parken, inden turen går til Møns Klint, hvor der bliver ophold ved de karakteristiske hvide klinter. Efter ophold ved Møns Klint går turen til Fanefjord kirke. Man taber næsten pusten, når man træder ind i kirken og ser den fornøjelige bibelske graffiti. Herfra over Bogø og den nye Farøbro.  Tilbage til hotellet efter en oplevelsesrig dag. Middag på hotellet. 

Dag 4 – Gavnø Slot og hjemkomst (M, F)
Efter morgenmaden tager vi afsked med vort dejlige hotel, men der venter stadig nogle oplevelser, inden vi sidst på eftermiddagen er hjemme igen. Vi kører til Sydsjælland, hvor vi ser Udby Kirke i Grundtvigs fødeby, og videre til Gavnø Slot, hvor vi får en rundvisning. Vi hører om slottet, slægterne og ser den smukke slotspark. Efter besøget fortsætter vi til Korsør og kører over Storebælt tilbage til vores udgangspunkt. Undervejs nydes en sandwich.

Indkvartering

Indkvartering

Hotel Maribo Søpark 3***

Hotellet er centralt beliggende i Maribo med skøn udsigt over Maribo søerne. Dejlige værelser med bad/toilet, tv, telefon og gratis internet. Hyggelig terrasse og pejsestue. Der er elevator på hotellet og alle værelser har bad/toilet. 

Se mere på www.millinghotels.dk

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 3 x morgenmad, 1 x let frokost samt 3 x aftensmad
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Entré til Knuthenlund
  • Entré og rundvisning på Gavnø Slot
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 650
  • Afbestillingsforsikring fra kr. 218
  • Fast plads i bussen kr. 95

Øvrige informationer