Julemarked i Dresden

Forslag til grupperejse:

Julemarkedet i Dresden må du ikke snyde dig selv for. Kulisserne i den historiske by gør, at det er ekstraordinært smukt. Dresdner Striezelmarkt ligger tæt på Frauenkirche, og er det absolut største og bedst besøgte af alle julemarkederne i byen. Desuden byder vi på en udflugt til den nærliggende porcelænsby, Meissen, hvor julepynten også har haft sit indtog.

Program

Dag 1 – Ankomst (A)
Vi kører fra Danmark om morgenen og ankommer til Dresden ved aftenstid, og efter indkvartering er der aftensmad på hotellet.

Dag 2 – Byrundtur i Dresden samt julemarked (M, A)
Der er inkluderet en stor og god morgenbuffet på hotellet, hvorefter vi skal på en flot og meget interessant byrundtur i Dresden. Vi kører en rundtur i byen og kommer omkring middagstid til den historiske, gamle bydel, hvor alt er pyntet op i julens tegn. Herefter er der tid på egen hånd til at handle i boderne eller blot nyde den skønne stemning. Aftensmad på hotellet.

Dag 3 – Udflugt til Meissen samt julemarked (M, A)
Om formiddagen bliver der rig lejlighed til at gå på juleindkøb i det store shoppingområde i byen samt at købe frokost på egen hånd. Herefter kører vi på udflugt til porcelænsbyen Meissen, der ligger nedenfor den mægtige middelalderborg, Albrechtsburg. Vi skal rundt i det hyggelige kvarter med små, krogede gader og torve. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Dresden igen, hvor der er aftensmad på hotellet.

Dag 4 – Hjemrejse (M)
Efter morgenmad sætter vi kursen mod Danmark. Der bliver naturligvis et stop ved grænsen, således de sidste juleindkøb kan gøres.

City Hotel Dresden Radebeul 4****

Beliggende i et roligt område, tæt på Dresden i bydelen Radebeul. Alle værelser er naturligvis med bad/toilet, tv, aircondition og trådløs internetadgang. Et skønt 4-stjernet hotel, hvor roen sænker sig om aftenen, efter en dag med mange oplevelser i Dresden by. Se mere på www.hotel-dresden-city.com

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 3 x morgenmad samt 3 aftensmad
  • Al transport og udflugter ifølge program
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse
  • Fast plads i bussen