Julemarked i Wismar & Schwerin

Forslag til grupperejse:

En unik tur til julemarkederne i Wismar & Schwerin, en rejse, der kun fås hos Ans Rejser. Ophold i centrum af Wismar på det luksuriøse Steigenberger Hotel. Vi ser naturligvis også eventyrslottet i Schwerin, og de mange hyggelige boder i centrum af Wismar. Et kort stop for grænsehandel bliver der også tid til, inden vi atter sætter kursen mod Danmark.

Program

Dag 1 – Julemarked i Wismar (A)
Fra Midtjylland går turen via Aarhus, Horsens, Vejle og Kolding ned gennem Sønderjylland og ind i Nordtyskland. Med pause undervejs kommer vi til Wismar sidst på eftermiddagen og umiddelbart inden ankomst til Wismar får vi udleveret vores frokostsandwich. Straks efter ankomsten bliver vi indkvarteret på hotellet, således der bliver tid på den historiske markedsplads i byen. Pladsen er omdannet til et smukt og stemningsfuldt juleparadis omkranset af Rådhuset, statuer og de gamle gavlhuse. Byen er på listen over Verdens Kulturarv, og har været det siden 2002. Hotellet ligger lige midt i byen så vi nemt kan færdes på egen hånd og måske gå en lille aftentur i centrum.

Dag 2 – Julemarked i Schwerin samt grænsehandel (M)
Efter morgenmaden kører vi videre mod Schwerin. Her bliver der et par timer på egen hånd på byens julemarked og der er rig lejlighed til at gøre nogle juleindkøb og evt. en frokost. Det, der gør julemarkedet i Schwerin til noget særligt, er den tætte og intime stemning, ikke mindst på Marktplatz, hvor der er Glühweinboder, kæmpe juletræ, sang og musik på tribunen.
Herefter kører vi videre til vores stop ved grænsen, hvor der bliver en god times tid til indkøb, inden turen det sidste stykke hjem skal tilbagelægges.

Steigenberger Hotel 4****

Dette 4-stjernede hotel ligger centralt i den UNESCO-beskyttede by Wismar. Hotellet har et rummeligt spa-område og en terrasse-café på den historiske markedsplads. Der er gratis trådløs internetadgang. Alle værelser har naturligvis eget bad og toilet samt tv. Se mere på www.steigenberger.com

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 1 x morgenmad, 1 x let frokost (sandwich) og 1 x aftensmad
  • Al transport og udflugter ifølge program
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse
  • Fast plads i bussen