Wien - Musikkens By

Oplev Wien´s arkitektur med de smukke og velbevarede bygninger, som stammer tilbage fra kejserdømmets storhedstid. Wien er en af Europas allersmukkeste hovedstæder, fyldt med konditorier, museer og masser af musik og teater. Vi skal opleve en ægte Wiener Heurige, se slottet Schönbrunn og de øvrige seværdigheder som Wien byder på. Tag til Wien med Ans Rejser og dansk rejseleder. Der bliver naturligvis også tid på egen hånd. Ikke mange byer er blevet hyldet i så mange sange som Wien. Byen har elegante og smukke bygninger, museer og vindyrkning ikke langt fra centrum. Det er svært at færdes i Wien, uden at høre om Mozart eller valsekongen Strauss for den sags skyld.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Oplev Wienerwald
  • Det spektakulære slot Schönbrunn
  • Festlig aften med Wiener Heurige
  • Ophold på centralt hotel med halvpension

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Afrejse
  • Dag 2 – Ankomst til Wien
  • Dag 3 – Omfattende byrundtur i Wien
  • Dag 5 – Wienerwald, Heiligenkreuz og Wiener Heurige
  • Dag 6 – Hjemrejse og overnatning i Midttyskland
  • Dag 7 – Hjemkomst

Program

Dag 1 – Afrejse (A)
Vi kører fra Danmark om morgenen og frem til vores overnatningshotel i Midttyskland, omkring Kassel / Fulda.

Dag 2 – Ankomst til Wien (M, A)
Morgenmad på hotellet. Herefter kører vi det sidste stykke ned gennem de smukke sydtyske landskaber, forbi Regensburg og lige efter Passau passerer vi Inn floden og den tysk/østrigske grænse. Vi er fremme i Wien ved aftenstid. Efter check-in er der aftensmad på hotellet i Wien.

Dag 3 – Omfattende byrundtur i Wien (M, A)
Efter morgenmad skal vi på en spændende byrundtur med bus. Vi kører ad den store boulevard, Ringstrasse, hvor der ligger det ene store bygningsværk efter det andet. Vi ser bl.a. Operaen, Parlamentet, Rådhuset, Burgtheater og ikke mindst det kendte Hundertwasser Haus. Vi kommer også rundt til fods gennem museumskvarteret, der i dag huser fem store museer og de tidligere kejserlige stalde.
I Hofburgkvarteret har landets forbundskansler og præsident deres domicil. Via de små stræder fortsætter turen til den gotiske domkirke, Stephansdom, der er Wiens vartegn. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage ved vores hotel, hvor vi mødes til aftensmad.

Dag 4 – Slottet Schönbrunn og egne oplevelser (M, A)
I dag skal vi på en halvdagsudflugt til Kejserfamiliens sommerresidens Schönbrunn - en af de vigtigste kulturskatte i Østrig. Schönbrunnslottet er en pendant til Versailles ved Paris, påbegyndt i det 16. årh. men om- og tilbygget mange gange. Indvendigt er et overdådigt interiør, hvoraf det meste er i rokokostil. 40 ud af slottets 1441 værelser er åbne for publikum. Her får vi indblik i Franz Josefs og Napoleons private gemakker, og vi ser spejlsalen, som nok er det mest berømte af alle værelserne. Parken rundt om Schönbrunn er i sig selv en udflugt værd. Her ligger verdens ældste zoo fra 1782, tropevæksthuse, fontæner og statuer.
Eftermiddagen er til fri disposition. Om aftenen er der middag på hotellet.

Dag 5 – Wienerwald, Heiligenkreuz og Wiener Heurige (M, A)
Dagens udflugt går til Wienerwald og Heiligenkreuz, også kendt som Wienernes fristed. Vi ser naturligvis Cistercienser Klosteret, hvorefter turen går gennem vinmarker til kurbyen Baden. Efter et stop i Baden går turen tilbage til Wien via Gumpoldskirchen og Mödling. Vi mødes igen om aftenen til afskedsmiddag, som foregår i forbindelse med en af de berømte Wiener Heuriger, som er betegnelsen for en folkelig vinrestaurant. Her spiser vi og smager på årets vin, også kendt som ”Heurigervin”, og i baggrunden lytter vi til tonerne af ”Schrammelmusik”.

Dag 6 – Hjemrejse og overnatning i Midttyskland (M, A)
Efter tidlig morgenmad kører vi op igennem Sydtyskland til vores overnatningshotel i Midttyskland, omkring Leipzig / Halle. Efter indkvartering er der aftensmad på hotellet

Dag 7 – Hjemkomst (M)
Efter morgenmad kører vi det sidste stykke hjem mod Danmark.

Indkvartering

Hotel Beim Theresianum 4****

Skønt hotel beliggende tæt på både Wiens Hovedbanegård og Belvedere Slottet. Hotellet er med i kæden ”Austria Trend Hotels” som borger for en vis kvalitet. Alle værelser er naturligvis med eget bad/toilet og tv. Se mere på www.austria-trend.at

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 6 x morgenmad og 5 x aftensmad
  • 1 x aftensmad til Wiener Heurige
  • Transport og udflugter ifølge program (ekskl. entréer)
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 1.750
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 272
  • Fast plads i bussen kr. 95

Øvrige informationer:

  • Valuta = Euro
  • Opsamling = Rute A

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedDestinationLilla pris
20/8BusWien - Musikkens by5.695,-Udsolgt