Stockholm – Nordens Venedig

Vi følger op på vores succes sidste år med rejsen til en af Europas smukkeste hovedstæder – Stockholm. Vi har inkluderet en overnatning i Linköping, som et naturligt stop på vejen til den svenske hovedstad. De lyse nætter bliver kun skønnere jo længere mod nord man kommer, og Østersøen giver en let brise og gør opholdet i byen behageligt. Stockholm breder sig over 14 øer i skærgården, og netop derfor kaldes byen også af mange for Nordens Venedig, og seværdighederne i byen er talrige. Sammen skal vi bl.a. opleve Gamla Stan, vagtskiftet på Stockholms Slot, kongeresidensen Drottningholm slot og ikke mindst Skansen.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Inklusiv halvpension
  • Skønt hotel i Stockholm
  • Alle udflugter er inkluderet
  • Oplev hyggelige Linköping

Program dag for dag:

  • Dag 1 – Afrejse og Linköping
  • Dag 2 – Stockholm og Drottningholm Slot
  • Dag 3 – Den store byrundtur
  • Dag 4 – Skansen, Vasa Museet og tid på egen hånd
  • Dag 5 – Hjemrejse

Program

Dag 1 – Afrejse og Linköping (A)
Opsamling op igennem Jylland, hvorefter vi sejler med Stena Line fra Frederikshavn til Göteborg. Der bliver serveret en let omgang morgenmad i bussen på vejen til Frederikshavn. På vejen fra Göteborg til Linköping følger vi panoramavejen langs Vättern. Vi ankommer til Linköping midt på eftermiddagen, og får således tid til at se nærmere på denne skønne by. Linköping er rig på meget gamle historiske bygninger og spændende seværdigheder. Bybilledet domineres af den gotiske domkirke, som igennem mere end 800 år har rejst sig over hustagene i byen. Domkirkens tårn rejser sig hele 107 meter op i luften. Der er ankomst til vores hotel i Linköping først på aftenen. Efter indkvartering er der 3-retters menu på hotellet.

Dag 2 – Stockholm og Drottningholm Slot (M, A)
Efter morgenmaden kører vi de sidste knap 200 km ind til Stockholm. Straks ved ankomst til den svenske hovedstad starter oplevelserne. Vi skal besøge Drottningholm slot, som er det bedst bevarede kongeslot i Sverige, opført i 1600-tallet. Slottet er på UNESCO´s liste over verdenskulturarv. Siden starten af 80´erne har slottet været den nuværende kongefamilies bolig, og selvom familien bor her er der alligevel adgang for publikum. Ved slottet finder vi også Den kinesiske Pavillon og Slotsparken. Herefter kører vi til vores hotel i Stockholm, og efter indkvartering er der aftensmad på hotellet.

Dag 3 – Den store byrundtur (M, A)
Vi er klar til at tage hul på en dag med spændende oplevelser. Vi starter med en panoramatur, som giver et godt indtryk af den smukke by med øer og vand – Nordens Venedig. Vi kører til Gamla Stan, går tur i de smalle gader og ser de smukke, gamle, middelalderlige huse, der omgiver Stortorvet, hvor 82 af Stockholms ledende personer efter ordre fra Christian 2. mistede hovedet ved det Stockholmske Blodbad i 1520. Midt på dagen kan vi ved Stockholms Slot overvære vagtskiftet og musikkorps, hvorefter der bliver tid til frokostpause. Om eftermiddagen bliver der tid til at opleve Gamle Stan på egen hånd, hvad enten man er til shopping eller bare nyder livet på en af fortovscafe´erne. Vi mødes til aftensmad på hotellet.

Dag 4 – Skansen, Vasa Museet og tid på egen hånd (M, A)
Efter morgenmad skal vi på udflugt til Skansen, Sveriges største turistattraktion med mere end 1 million besøgende hvert år. Turister kommer fra hele verden for at se den unikke samling af 150 historiske bygninger fra hele Sverige, hvoraf mange er levendegjort med håndværkere og beboere i tidens klæder, såvel som Skandinaviens vilde dyr. Skansen har sin egen koncert-scene, og især om sommeren er der masser af underholdning med folkedans, artister og musik og et livligt bykvarter. Efter frokost gælder det Vasa Museet, hvor vi ser det imponerende krigsskib, Vasa, som sank på sin jomfrurejse i 1628.
Vi har det sidste af eftermiddagen til fri disposition, og rejselederen står naturligvis klar med tips og gode ideer. Om aftenen mødes vi igen, og runder opholdet af med en afskedsmiddag på hotellet.

Dag 5 – Hjemrejse (M)
Efter morgenmaden starter hjemrejsen, og med pauser undervejs når vi Gøteborg. Vi sejler med Stena Line og under overfarten er det muligt at købe lidt aftensmad. Vi er i land først på aftenen, og rejsen afsluttes efter en skøn rejse til en af Europas smukkeste hovedstæder.

Indkvartering

Scandic Talk Hotel 4****

Ophold med halvpension og morgenmaden serveres som buffet. Alle værelser er naturligvis med eget bad/toilet, aircondition og tv. På hotellet forefindes endvidere sauna og fitnesscenter. Se mere på www.scandichotels.com

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Færgeoverfart Fredrikshavn – Göteborg t/r
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 4 x morgenmad og 4 x aftensmad
  • Transport og udflugter ifølge program (ekskl. entréer)
  • Bådtur Drottningholm – Stockholm inkl. entré til slottet
  • Entré til Vasa Museet
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 975
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 272
  • Fast plads i bussen kr. 95

Øvrige oplysninger:

  • Valuta: Svenske kroner
  • Opsamling = Rute D