Dag 1 – Ankomst og foredrag med Georg Julin om d. 4. alder
Fra kl. 15.00 kan du i ro og mag ankomme til Dolphin Hotel Herning hvor du trygt og sikkert kan parkere din bil. Ankommer du med offentlig transport til Herning station kan du blive afhentet og blive kørt til hotellet kl. 15, 16 og 17.00.
Efter middagen fortæller Georg Julin om d. 4. alder.
Dag 2 – Thisted Bryghus
Efter hotellets store morgenmadsbuffet skal vi med bussen nordpå. På vejen op tager vi vejen over Sallingsundbroen, forbi Nykøbing Mors og til slut Vildsundbroen inden vi ankommer til Thisted Bryghus.
Thisted Bryghus ligger hvor det altid har gjort. Lige midt i Thisted by. Og med Nationalpark Thy i baghaven. Det er her de lokale rødder for længst fået godt fast og herfra historien skrives. Produktionen er blevet moderniseret i 2019 med et nyt bryggeri og en ny indretning. der for alvor gør det muligt for gæster at følge bryggeprocesserne. For at fuldende oplevelsen blev besøgslokalet i foråret 2021 istandsat så man som gæst virkelig kan gå på opdagelse i fortællingen om Thisted Bryghus og historierne bag de mange smagsoplevelser. Vi skal naturligvis også en tur rundt i tapperiet og lagerafdelingen. Vi er i selskab med garvede og helt igennem passionerede rundvisere. Vi skal naturligvis også smage på de gyldne dråber med hele 6 forskellige smagsoplevelser. Til frokost nyder vi 2x højbelagt smørrebrød fra Den Gamle Slagter i Thisted hvor pålægget selvfølgelig er hjemmelavet.
«Ærlig talt med Bjørn Hansen» Om at flytte fra Vesterbro til Thy, de mange hits og et helt liv med Bjørn & Okay.
Turen hjemover går igennem Thy, Thyholm, over grænsen fra Nordjylland til Midtjylland, Oddesundbroen og til slut igennem Struer inden vi er tilbage på hotellet.
Dag 3 – Viskum Snaps og Julebanko
I dag skal vi efter morgenmaden på hotellet Nordøst på, hvor der gemmer sig en unik oplevelse mellem Viborg og Bjerringbro. Vi skal besøge Birthe Ladefoged hos Viskum Snaps. Siden 2020 har Birthe været professionel snapsproducent. Vi skal have en inspirerende fortælling og præsentation fra en ægte dansk ildsjæl og naturligvis skal vi smage på herlighederne. En god kryddersnaps nydes bedst med en god gammel dansk frokost.
Om eftermiddagen er Amin Jensen vært til Hit med banko, hvor publikum gætter sange med tal og vinder sjove og skægge præmier. Syng eller lyt med på de gættede numre, der får musikalsk akkompagnement af pianist Søren Sebber Larsen. Hver sang, som kan være enten på dansk eller engelsk, bliver spillet i uddrag med de mest kendte strofer, som alle kender og kan synge med på. Hit med banko spiller to runder med en række, to rækker og hele pladen fuld, og vinderne får sjove og skægge præmier med hjem. Om aftenen leverer Amin Jensen og Søren Sebber en forrygende musikalsk cocktail af hit og evergreens, muligvis med gæsteindslag fra Georg Julin (vidste du at han faktisk er en ganske glimrende gospelsanger?)
Dag 4 – Skovgaard Gårdbutik og Gothenborg
Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Skovgaard Gårdbutik. En charmerende perle i det Midtjyske hvor Joan og Hans producerer kvalitetskød fra egne dyr, både okse, kalve- og svinekød, med fuld sikkerhed for, at der ikke er anvendt tilsætningsstoffer eller vækstfremmere og med garanti for god dyrevelfærd. Alt er under streng kontrol og godkendt af Levnedsmiddelstyrelsen.
Gårdbutikken er hyggeligt indrettet, som en gammel købmandsbutik. Her kan du gå på indkøb og få en oplevelse ud over det sædvanlige. Udover kvalitetskød sælges der specialiteter som isdesserter, kransekage, friskmalet kaffe, te, et stort udvalg af olier, balsamico, salte, krydderier, pesto, oste, marmelade, chokolade, brugskunst og meget mere. Gå også på opdagelse i deres vinkælder, med et udsøgt sortiment af vin, øl og lidt spiritus.
Blot et stenkast derfra ligger Gothenborg. I 1992 købte Lone og Lars Hedegaard det nedlagte landbrug Gothenborg. Kort efter var det 100 procent økologiske jordbrug en realitet. Næste milepæl var Danmarks første økologiske kyllinger og fra 1998 tillige landets første øko-ænder. I dag er Gothenborgs produkter kendt over hele landet. Madelskere og førende kokke hylder ”Gothenborg-Anden”, ”Gothenborgs Skovkylling” og de andre kræ, som skraber i jorden og spiser sig mætte i usprøjtet kløvergræs ved Gothenborg. Foruden en præsentation af stedet skal vi også nyde en herlig lokalinspireret julefrokost i rustikke omgivelse i den gamle lade.
Om eftermiddagen er der fælles julebag på hotellet.
Dag 5 – Afrejse
Efter den sidste omgang i hotellets skønne morgenmadsbuffet er det tak for denne gang og på gensyn.