Skip to main content

Rejser til Tyskland - Weserbergland

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 
 

En spændende og afvekslende rejse venter dig i det romantiske bjerglandskab Weserbergland i den sydlige del af Niedersachsen. Bløde bakker, pragtfulde slotte, hyggelige bindingsværkshuse og idyllisk flodlandskab. Denne maleriske kulisse er også kendt for dens verdensberømte eventyr og fortællinger. Mød rottefængeren fra Hameln, de fantastiske løgnehistorier, som Münchhausen er kendt for. Weser er en af Tysklands hovedfloder og opstår hvor floderne Fulda og Werra løber sammen i Hann. Münden. Den bugter sig op gennem Weserbergland, ved Minden løber den ud i det flade landskab og ender med at løbe ud i Nordsøen ved Bremerhaven. Wesers løb har en længde på 437km.
 

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Sejltur ved Mittelandskanalen
  • Heldagstur til Harzen
  • Rottefændergen i Hameln
     
  • Programmet dag for dag:
  • Dag 1 – Afrejse og stop Hannover Park
  • Dag 2 – Rottefængerbyen Hameln
  • Dag 3 – Heldagstur til Harzen
  • Dag 4 – Kurbyen Pyrmont Bay og klippeområdet Externsteine
  • Dag 5 – Hjemrejse og sejltur ved Mittelandskanalen

    Program

    Dag 1 – Afrejse og stop Hannover Park (A)
    Vi kører fra Danmark tidlig om morgenen. Der køres med passende pauser til Hotel Stadt Kassel i Rinteln ved Weser. Undervejs gør vi et stop ved Herrenhäuser Gärten i Hannover, vi tager os tid til en spadseretur i den smukke have. Her venter der os en flot tur gennem et af de smukkeste parkanlæg i Europa. Vi er fremme ved vores hotel sidst på eftermiddagen. Rinteln har i dag ca. 25.000 indbyggere og byen er præget af adskillige bindingsværkshuse. I middelalderen var byen omsluttet af en bymur, som man stadig kan se rester af.

    Dag 2 – Rottefængerbyen Hameln (M, A)
    Midt i Weser bjergregionen finder du Hamln. Byen er verdensberømt pga. fortællingen om rottefængeren. Den historiske by ligger i centrum af Weserbergland og lokker hvert år tusindvis af besøgende til. I Hameln hører rottefængeren hjemme, vi håber, vi kommer til at se ham, når vi spadserer i den pragtfulde gamle by med mange istandsatte renæssancebygninger. Vi fortsætter til Bodenwerden, byen hvor Baron von Münchhausen i 1750 trak
    sig tilbage og fortalte sine berømte historier til sine venner. Han døde i 1797. Hans hus blev overtaget af byen i 1935, og brugt som rådhus og er nu også en del af Münchhausen Museum.

    Dag 3 – Heldagstur til Harzen (M, A)
    Dagens udflugt bringer os ud på en flot panoramatur rund i en smuk og idyllisk del af Harzen. Første stop bliver i St. Andreasberg, som er den højest beliggende by i Harzen, indenfor byens grænser spænder højdeforskellene fra 600-900 meter. St. Andreasberg består af stejle gader og kulørte træhuse, der læner sig ind mod hinanden. Næste stop bliver den opdæmmede sø Okerstausee, Vestharzens største stillestående vand. Fuldt opdæmmet har søen 47,4 millioner kubikmeter vand og vandspejlet måler 230 hektar. Mægtig og indbydende. Vi fortsætter til Goslar. Byen er på UNESCO`s liste over verdenskulturarv, primært på grund af sin fortid som kejserstad samt bjergværket Rammelsberg. Vi lægger ud med en byrundtur i Goslar, hvor vi kører forbi det gamle Kaiserpfalz Slot, bygget i 1050 - et enestående bygningsværk. I 200 år var slottet centrum for Rigsdagen. Her mødes lokale konger og kejsere. Herefter ser vi torvet med det fine Rådhus og de mange store huse med bindingsværk og skiferbelægning. Det berømte klokkespil på Kämmergebäude lige over for Rådhuset, kan høres hver dag ved middagstid. Det er også muligt at tage en lille togtur på 35 minutter med Goslars Bimmelbahn rundt i byen (billetpris EUR6,50 ikke inkluderet)

    Dag 4 – Kurbyen Pyrmont Bay og klippeområdet Externsteine (M, A)
    Vi besøger den gamle kurby Bad Pyrmont, med den smukke allè, slottet og de helbredende kilder. Her er en af Tysklands smukkeste kurparker beliggende. Den 17 hektar store park har mange sjældne træer, samt en unik palmehave og rummer omkring 300 store palmer, hvoraf de ældste af træerne er ca. 430 år gammel. Vi fortsætter til klippeområdet Externsteine. I Teutenburgskoven ligger de sagnomspundne Externsteine, der er en sandstensformation, som hæver sig 40 meter op inde i skoven. Vi besøger klipperne, og har du lyst, kan du tage trappen til toppen og nyde udsigten. Herfra kører vi til et af Tysklands mest berømte mindesmærker, den store statue Hermannsdenkmal. Den store statue på 53 meter står på det lille bjerg Grotenburg 386 m.o.h. Her kan du tage de 100 trin op ad vindeltrappen til et udsigtspunkt og nyde den storslåede udsigt over Weserbergland.

    Dag 5 – Hjemrejse og sejltur ved Mittelandskanalen (M)
    Efter morgenmaden kører vi til Minden. Her skal vi se vandkrydset, hvor Mittellandkanalen krydser Weserfloden. Vi skal på en sejltur, som to gange vil bringe os over Weserfloden. Her bliver vi sluset ned til Weser, hvor vi kommer under Mittellandkanalen. Vi fortsætter mod den danske grænse og forventet hjemkomst midt på aftenen.

    Indkvartering

    Hotel Stadt Kassel 3***

    Dette 3-stjernede hotel ligger i Rintelns maleriske gamle bydel, midt i naturparken Weserbergland Schaumburg-Hameln. Værelserne er komfortable og har rustik og hyggelig atmosfære. De komfortable værelser på Hotel Stadt Kassel er veludstyrede med eget badeværelse, tv og gratis wi-fi.

    Se mere på: www.hotel-stadtkassel.de 

    Bestilling

    Prisen inkluderer:

    • Busrejse i moderne 4-stjernet luksusbus
    • Ophold i delt dobbeltværelse
    • 4 x morgenmad og 4 x aftensmad
    • Al transport og udflugter ifølge program (inkl. entreer)
    • Dansk rejseleder
    • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

    Tillæg pr. person:

    • Enkeltværelsestillæg
    • Årsafbestillingsforsikring

    Øvrige informationer:

    • Valuta = Euro
    •  

    Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 

    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser
    Lillehøjvej 2
    8600 Silkeborg
    • Medlem nr. 1811 af Rejsegarantifonden
    • cancer.dk - Ans Rejser
    • Danmarks out door hovedstad
    • Danmarks Rejsebureau Forening