Skip to main content

Kanalernes by Friedrichstadt

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 

Den idylliske ”hollænderby” Friedrichstadt er klart en ferie værd. De mange små trappegavlhuse giver den et yderst charmerende særpræg.

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Centralt hotel i Friedrichstadt
• Dansk rejseleder
• Meget skarp pris
• Oplev Husum

Programmet dag for dag:
• Dag 1 – Gottorp Slot, Danevirke og Dybbøl
• Dag 2 – Ejderdæmningen og Friedrichstadt
• Dag 3 – Husum og Ribe 

Dag 1 – Gottorp Slot, Danevirke og Dybbøl
Afgang først på dagen mod Dybbøl. Efter vi har passeret grænsen sættes kursen mod den gamle landevej forbi Isted, hvor hårde kampe udspillede sig i både 1848-50 og 1864, til Slesvig. Byen er administrativt centrum i Sydslesvig og bispesæde. Slesvig er opstået på nordsiden af fjorden Slien efter at vikinge-handelspladsen Hedeby blev opløst. Byen er kendt for Slesvig-Holstens Landesmuseum Gottorp Slot med en smuk barokhave og en kæmpeglobus.  Byens femskibede domkirke Sankt Petri, opført i perioden 1100-1400, har Brüggemanns altertavle.  En byhistorisk perle tæt ved domkirken er Holmen. En idyllisk fisker-bydel, hvor indbyggerne i århundreder har haft deres egne sæder og skikke. De bor i smukke gamle huse, som opleves under en spadseretur. Fra Slesvig går turen videre til Danevirke, et voldkompleks, der for mange århundreder siden dannede et totalforsvar ved rigets sydgrænse. Danevirke strakte sig tværs over Sydslesvig fra Slien i øst til Rejde Å i vest. Under 1864-krigen var store hærstyrker samlet på begge sider af befæstningsanlægget, men da den danske hær ikke kunne holde stillingen, rømmede man Danevirke og trak sig tilbage til Dybbøl. En af skanserne fra 2. Slesvigske Krig i 1864 blev genopført for år tilbage. Efter alle disse oplevelser går turen til vores indkvartering i Holsteinisches Haus, Friedrichstadt, hvor vi skal bo de næste 2 nætter.

Dag 2 – Ejderdæmningen og Friedrichstadt
Efter morgenmaden tager vi på en gående byrundtur i vores hyggelige by Friedrichstadt (Frederiksstad). Byen med sin retvinklede gadestruktur, kanaler og mange huse i nederlandsk renæssancestil minder om en typisk hollandsk by. De mange kanaler gør at man også kalder den “lille Amsterdam”. Grunden er at Friedrichstadt i 1600-tallet blev bygget af tilknyttede nederlandske religiøse flygtninge.  Friedrichstadt har to seværdige museer: Den GamleMønt (AlteMünze), der fortæller om beboernes og handelens vilkår siden byens grundlæggelse. Der bliver rig lejlighed til på egen hånd at spadsere rundt og se de mange gamle huse og bygninger. Vi slutter af med en kanalrundfart. Friedrichstadt har desuden gode caféer og spisesteder. Efter frokost går turen til Eidersperrwerk. Ejderdæmningen (på tysk Eidersperr-werk) ligger ved mundingen af Ejderen i nærheden af byen Tønning i det sydvestlige Sydslesvig. Formålet er at beskytte landet mod stormfloder og regulering af vandstanden i Ejderen.

Dag 3 – Husum og Ribe
Efter morgenmaden laver vi check ud fra hotellet, og kører til den hyggelige, lille ferie- og badeby Husum, hvor vi håber at kunne overvære tidevandets betydning med ebbe og flod. Ved ebbe står skibene i havnen helt nede på bunden.  Er man interesseret i søfart, bliver der tid på egen hånd til at besøge Søfartsmusseet, som ligger tæt ved havnen eller slentre rundt i de hyggelige gågader for at nå frem til St. Marien Kirche (Vor Frue Kirke) fra 1833, der er tegnet af den danske arkitekt Christian F. Hansen, som også har tegnet Vor Frue Kirke i København. Herefter kører vi mod Danmark, med stop ved grænsen for handel, inden vi når Bredebro, hvor vi får en sen frokost på kroen. Efter frokost er et besøg i hyggelige Ribe næste punkt på dagsordenen. Her går vi en kort tur med rejselederen, som fortæller lidt om den spændende gamle danske kongeby. 

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning