Dag 1 – Ankomst
Ankomst til Istanbul og indkvartering på vores hotel sidst på aftenen.
Dag 2 - Historisk byrundtur (M, F)
Vi skal på en historisk byrundtur – og efter morgenmaden kører vi til Sultanahmet området (den gamle del af Istanbul) og ser Hippodromen, den Tyske Fountain, Obelisken, Serpentin søjlen, Den Blå Moske og Hagia Sophia. Hagia Sophia er et af verdens arkitektoniske vidundere. Kirken blev opført af Kejser Justinian i det 6. årh. og udgjorde kernen i det byzantinske rige i næsten tusind år. Kirken er et mesterværk pga. sine guldmosaikker på lofter, hvælvinger og søjler. Senere besøger vi den imponerende cisterne ligeledes bygget af Justinian i år 532. Frokosten nydes på en lokal restaurant. Om eftermiddagen besøger vi Topkapipaladset (undtagen Haremmet) samt Grand Bazaar. Topkapi Paladset er en storslået seværdighed, som var hjertet, både symbolsk og politisk, i Det Osmanniske Rige gennem fire århundreder. Topkapi blev bygget mellem 1459 og 1465 og husede i sin storhedstid mere end 4.000 indbyggere. Paladset er et smukt sted med skønne udsigter over Bosporus strædet, og her er vidunderligt at vandre rundt og blive betaget af sultanatets kulturrigdom og kunstskatte. Den legendariske, overdækkede Grand Bazaar blev grundlagt af Mehmet Erobreren midt i det 15. årh. og er en fascinerende oplevelse. En sand labyrint af gader og mere end 4.000 butikker og er nærmest en lille by i sig selv. Her handles med alverdens varer, og butiksruder og udstillinger stråler om kap med butiksejernes smil og gode tilbud til os turister. En drøm af et orientalsk marked og husk at ”prutte” om prisen.
Dag 3 - Krydderimarked og sejltur på Bosporus Strædet (M,F)
Efter morgenmaden kører vi til bydelen Eminonu og besøger det pragtfulde krydderimarked. Dette eksotiske marked sælger velduftende og farverige krydderier, tørrede frugter, oliven, ost og andre delikatesser.
Derefter påmønstrer vi vores private båd - vi skal på sejltur på Bosporusstrædet, som er et af verdens kendteste farvande og udgør broen mellem Asien og Europa og mellem Middelhavet og Sortehavet. Det er en stolthed for Istanbuls indbyggere, og en beundringsværdig seværdighed for byens turister. Den dejlige sejltur giver både et indtryk af den historiske bydel på den europæiske side, og den nyere bydel på den asiatiske side, og ikke mindst af livet på strædet med alle sine turistbåde, fragtbåde og containerskibe. Efter sejlturen skal frokosten nydes på en fiskerestaurant og om eftermiddagen kører vi over strædet til den til asiatiske side af Istanbul - og ser udsigten fra Camlica Hill og Beylerbeyi-paladset.
Dag 4 - Svævebane og tid på egen hånd (M)
Efter morgenmaden kører vi langs Det Gyldne Horn, ser bymurene og Den Bulgarske Ortodokse Kirke (udvendigt), inden vi ankommer til bydelen Eyup. Her besøger vi Eyup Mosque og tager en svævebane til Pierre Loti Hill. Efter en lille pause kører vi til St. Chora Kirke og tilbage til hotellet. Eftermiddagen tilbringes på egen hånd. Et besøg i et historisk tyrkisk bad, hamam, kan anbefales. Det er en autentisk oplevelse, og flere af Istanbuls tyrkiske bade stammer fra Det Osmanniske Rige, hvor også sultaner og deres harem blev forkælet.
Dag 5 – Hjemrejse (M)
Efter morgenmaden transfer til Atatürk Lufthavn i Istanbul.