Skip to main content

Trier, Mosel & Luxembourg

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk

Vi er glade for at kunne prænsetere en ny rejse med Ans Rejser. Foruden et overnatningsstop på et hyggeligt hotel på vejen tilbringer vi 3 nætter i Tysklands ældste by, Trier. Området er kendt for slotte, vin og ikke midst Mosel floden. Unik chance for at opleve hertugdømmet, Luxembourg. 

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Unik rejse - kun hos Ans Rejser
• Udflugt til Luxembourg
• Alle entreer inklusiv 
• 3 nætter i Tysklands ældste by, Trier

Programmet dag for dag:

Dag 1 – Afrejse
Afgang fra Danmark om morgenen. Vi når vores overnatningshotel i Baunatal lidt sydvest for Kassel sidst på eftermiddagen og efter indkvartering vil der være middag på hotellet.

Dag 2 – Berleburg - Trier
Efter morgenmaden på hotellet pakker vi bussen og kører videre til Berleburg. Vi ankommer til Berleburg og slottet i Berleburg, der er hjem for den danske prinsesse Benedikte. Slottet drives i dag af afdøde prins Richards og Benediktes søn. Vi skal have en spændende rundvisning på slottet, der ligger i et meget smukt område omgivet af en meget smuk slotshave. Slottet har gennem næsten 750 år været beboet af den samme fyrsteslægt og aktuelt med slægtens seneste overhoved Gustav Frederik Philipp Richard Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg.  Vi ankommer til vores hotel i bymidten af Trier sidst på eftermiddagen og der vil være lidt tid til at kigge på byen og den hyggelige bymidte med masser af forretninger og cafeer inden vi nyder middagen på hotellet. 

Dag 3 - Mosel og Bernkastel Kues
I dag skal vi på en lille sejltur på Moselfloden. Vi sejler fra Trier om formiddagen og ankommer til Bernkastel Kues ved frokosttid. Bernkastel Kues er hovedbyen ved Moselfloden med sin hyggelige gamle bydel og de mange hyggelige restauranter. Her vil der være tid til at slappe af og nyde en god frokost og smage på den lokale moselvin. Og måske endda købe lidt med hjem af de dejlige dråber. Bussen henter os efter frokost og kører os tilbage til Trier, hvor der vil være mulighed for lidt shopping inden vi skal nyde middag på hotellet. 

Dag 4 –  Luxembourg
Efter morgenmad på hotellet drager vi til Luxemborg by. Selve landet Luxembourg ligger som en lille enklave mellem Frankrig, Tyskland og Belgien og er et hertugdømme. Vi kører fra Trier til Luxembourg by, der ligger ca. 30 km fra Trier.  Moselfloden danner grænse mellem Luxembourg og Tyskland. På vej til Luxembourg by kører vi forbi området med nuværende og tidligere EU-institutioner. Parlamentsmøder afholdes ikke længere i Luxembourg, men nu kun i Strasbourg og Bruxelles. Luxembourg har i årene efter 2. Verdenskrig udviklet sig til at være et finanscenter for mange udenlandske banker, forsikringsselskaber og holdingselskaber. I Luxembourg by vil vi spadsere en tur gennem den centrale del af byen, hvor også hertugens slot ligger.  Der vil herefter være mulighed for at bevæge sig rundt i midtbyen på egen hånd nogle timer eller nyde en let frokost i centrum af byen. Efter at have nydt Luxembourg by kører vi gennem det dejlige landskab tilbage til den sydlige del af landet og ned til Moselfloden til byen Wormeldange, hvor vi i det lokale vinkooperativ skal have en rundvisning i produktionsfaciliteterne og en vinsmagning. De luxembourgske hvidvine er ikke så kendte udenfor Luxembourg, men kan sagtens konkurrere i kvalitet med nabolandet Tyskland. Efter vinsmagningen kører vi de få kilometer tilbage til Trier og vores hotel. Og igen vil der være mulighed for at hygge sig i Trier inden den sidste middag på hotellet skal nydes.

Dag 5 - Hjemrejse
Efter morgenmad pakker vi bussen og begiver os nordpå til Danmark. Undervejs vil der være passende med pauser samt mulighed for grænsehandel.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning