Safari til Sort sol

Vi skal opleve Danmarks flotteste naturfænomen "Sort Sol", som er, når landets største stæreflokke samles over marsken og opfører en ”himmelballet”.

Program

På denne tur skal vi afsted midt på eller sidst på formiddagen. Vores rejseleder vil underholde os med fortællinger og anekdoter undervejs. Til lidt sen middag ankommer vi til den historiske Schackenborg Slotskro, privilegeret 1687, beliggende i Møgeltønder på den smukke brostensbelagte Slotsgade med Schackenborg Slot som nærmeste nabo. Vi nyder en dejlig to retters middag i den helt særlige atmosfære, der er her på Slotskroen. Menuen er sprængt Svinekam med dejligt tilbehør og til dessert gl. dags æblekage m. flødeskum. Efter middagen går turen til Sdr. Lügum for grænsehandel, og vi har en time til at handle her.

Vi kører nu tilbage til Møgeltønder, hvor vi skal mødes med vores guide fra "Sort Safari" på p-pladsen overfor Schackenborg Slotskro. Her er der Velkomst og kort introduktion ved guide og naturvejleder og herfra starter vores spændende safari til stærenes overnatningssted (forventet 15-30 min. kørsel). "Sort Safari" har som de eneste mulighed for at føre os frem til landets suverænt største stæreflokke og ind i ellers lukkede, private områder, hvor stærene ofte overnatter. Vi skal tilbringe de næste tre timer i spændende samvær med vores naturvejleder. Sort Sol er en naturoplevelse, og derfor foregår det meste af arrangementet naturligvis i naturen. Vi kører så tæt på observationspunktet som overhovedet muligt, og har som oftest en mindre gå-tur (under 1 km) frem til stedet, hvor stærene overnatter. Vi anbefaler, at I kommer i varmt og gerne vind- og vandtæt tøj samt praktisk fodtøj (travesko/støvler) eller evt. gummistøvler i tilfælde af regn. Medbring om muligt gerne kikkert. Det anbefales også at medbringe et vandtæt siddeunderlag.

Efter en fantastisk dag går turen hjemad og undervejs i bussen serveres der friskbrygget kaffe og en sandwich. Det er tilladt at tage en lur i bussen, vi er hjemme sen aften.

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4 stjernet luksusbus
  • Rejseleder på hele turen
  • To retters menu på Schackenborg Slotskro
  • Grænsehandel
  • Tre timers Sort Sol med naturvejleder
  • Kaffe og sandwich i bussen
  • Skatter, afgifter samt bidrag til rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Fast plads i bussen kr. 50

Øvrige informationer:

  • Opsamlingsrute C
Pris fra:
625,-
Dage:1
Inkluderet i rejsen:
Busrejse i 4 stjernet luksusbus, rejseleder på hele turen, to retters menu på schackenborg slotskro, grænsehandel, tre timers sort sol med naturvejleder, kaffe og sandwich i bussen, skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden.


Tillæg pr. person: Fast plads i bussen kr. 50
Bestil rejse

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedDestinationLilla pris
6/9BusSafari til Sort Sol625,-Bestil
AfrejseAfrejsestedDestinationLilla pris
4/10BusSafari til Sort Sol625,-Bestil