Nationalpark Thy

Nationalpark Thy er Danmarks første nationalpark, og blev oprettet i 2007. Området omfatter 24.370 ha og strækker sig over et op til 12 km bredt bælte fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord.

Program

Turen går nordover til Humlum Fiskeleje, hvor vi holder kaffepause og spiser medbragt morgenbrød med fantastisk udsigt over Limfjorden til Venø. Midt formiddag ankommer vi til Vestervig Kirke, hvor vores guide fra Naturstyrelsen modtager os.

Vi begiver os nu ud på en fantastisk rundtur i den sydlige del af nationalparken og oplever seværdigheder som Agger Tange, halvøen mellem Limfjorden og Nordsøen, Ørum og Flade sø, Lodbjerg Fyr, det fredede fyr opført i 1886 af granitblokke fra Sverige, Stenbjerg Landingsplads med de hyggelige huse fra 1900 tallet og Stenbjerg Plantage. Vi får en spændende fortælling hele vejen rundt og oplever en enestående natur.
Til middag gør vi ophold på Stenbjerg Kro og Badehotel for at nyde en dejlig to retters menu. Stenbjerg kro og Kro mor Henny vægter den hyggelige, uhøjtidelige atmosfære, det solide måltid og en kvalitet, man kan regne med. Kroen ligger smukt omgivet af marehalmsklitter på alle sider med duft af saltfrisk hav, gran- og fyr plantage. Vores guide deltager i middagen og turen fortsætter herefter

Turen slutter ved Vestervig Kirke, og vi skal tage afsked med guiden. Hjemturen går over Mors, og vi trænger til eftermiddagskaffe og medbragt kage, som vi nyder på den anden side af Sallingsundbroen med udsigt over Sundet.

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4 stjernet luksusbus
  • Kaffe og morgenbakke i bussen
  • Gratis kaffe i bussen på hele turen
  • Lokalguide fra Nationalpark Thy (5 timer)
  • To retters middag på Stenbjerg Kro
  • Eftermiddagskaffe og medbragt kage ved bussen
  • Skatter, afgifter samt bidrag til rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Fast plads i bussen kr. 50

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedDestinationPris
30/8BusNationalpark Thy595,-Udsolgt