Rejser til Italien - Asger Jorns Italien

Den italienske riviera mellem Genova og den franske grænse - også kaldet Blomsterkysten – er absolut et besøg værd på grund af dens smukke natur, skønne historiske seværdigheder – og ikke mindst Asger Jorn. Den verdenskendte kunstner fra Silkeborg slog sine folder i den lille by Albissola Marina, som i høj grad er præget af hans kunstneriske indsats. Vi bor under hele opholdet i den skønne by Savona. Rejsen sker i samarbejde med Galerie Moderne Silkeborg.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Unik rejse, findes kun hos os 
  • Asger Jorn´s liv i Albissola
  • Se det sixtinske kapel i Savona
  • GRATIS parkering i Billund

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Afrejse 
  • Dag 2 – Sightseeing i Savona
  • Dag 3 – Udflugt til Albissola Marina
  • Dag 4 – Heldagsudflugt til Genova og Ellera 
  • Dag 5 – Hjemrejse
Pris fra:
5.995,-
Dage:5
Inkluderet i rejsen:
Flyrejse Billund-Bergamo t/r, 1 stk. bagage max 10kg (55x40x20) + 1 stk. håndtaske, ophold i delt dobbeltværelse, 4 x morgenmad, transport og udflugter ifølge program, dansk rejseleder, parkering i Billund Lufthavn, skatter, afgifter samt bidrag til rejsegarantifonden.


Tillæg pr. person: Enkeltværelse kr. 1.695, årsafbestillingsforsikring kr. 272, fast plads i bussen kr. 95, entréer, indtjekket bagage kan tilkøbes ved bestillingen kr. 380
Bestil rejse

Program

Dag 1 – Afrejse 
Vi flyver fra Billund til Bergamo, og herfra med bus direkte til vores hotel i Savona, som danner rammen om hele opholdet. 


Dag 2 – Sightseeing i Savona (M) 
En vigtig havneby, der ligger mellem Genova og den franske grænse på den italienske riviera. Savona er hovedby i provinsen af samme navn. Savona var førhen en af hovedbyerne i den italienske jernindustri, men lever i dag af turisme og transport. 
En af de mest kendte tidligere indbyggere i Savona var søfareren Christopher Columbus, som dyrkede agerbrug i området, mens han nedskrev sine rejseop-levelser. ”Columbus’ hus”, et sommerhus, er placeret i bakkerne bag Savona. Dette er blot en af de mange beboelser i Ligurien, som er kædet sammen med Columbus. 
Byen har nogle meget spændende museer, gallerier og en domkirke med et sixtinsk kapel, hvoraf der kun findes to i verden, ét i Vatikanet i Rom og ét i Savona. Byens store keramikmuseum skal besøges, fordi det rummer også værker af Asger Jorn.

Dag 3 – Udflugt til Albissola Marina (M) 
Efter morgenmad skal vi på heldagsudflugt til pottemagermekkaet og keramikbyen Albissola Marina. Det kan anbefales inden rejsen at læse Lars Morell's velskrevne bog ”Asger Jorn i Albissola”.  Deltagerne i kunstrejsen kommer med bag kulisserne under det daglange besøg i Albissola og får et virkeligt førstehånds-indtryk af ”Jorn i Albissola".  Brødrene Piero og Giovanni Poggi i Ceramiche San Giorgio havde et nært samarbejde med Jorn. Sidstnævnte er 2018 hædret af Silkeborg Kommune med Drewsen-prisen for sin kunstneriske indsats.  Vi kommer virkelig ind bag kulisserne i det keramiske værksted og bliver også ført ind i de “hemmelige” lagre. Brødrene er nogle herlige fortællere.
Asger Jorn slog sig ned ved middelhavskysten i 1954 og skabte nogle af sine største keramiske værker – ikke mindst det store relief på 3x27 meter til Aarhus Statsgymnasium og et større relief til Kulturhuset i Randers. Det skete i et par keramiske værksteder - Ceramiche San Giorgio og Manifattura Giuseppe Mazzoti. Det blev også til mange skelsættende malerier i perioden i Albissola. 
Jorn-eksperten Henrik Omme fra Galerie Moderne Silkeborg har påtaget sig opgaven at være rundviser i den smukke by, som han har besøgt flere gange. I maj 2014 åbnede Casa Museo Jorn, indrettet i den verdensberømte kunstners italienske hjem – med flere  bygninger, hvor han havde bolig, atelier m.v.
Asger Jorn satte sit meget personlige præg på ejendommen og haven med et væld af vægmalerier og keramisk kunst. Huset efterlod han til sin nære ven Umberto Gambetta. Efter dennes død i 1998 overgik ejendommen til Comune di Albissola Marina, som sørgede for at sætte ejendommen i stand til Casa Museo Jorn.

Dag 4 – Heldagsudflugt til Genova og Ellera (M)
Genova er hovedstad i regionen Ligurien. Byen har 650.000 indbyggere og en meget stor industrihavn. Allerede i Columbus’ tid i 1400-tallet havde byen en sikker stilling som en af de vigtigste havne i Middelhavet. 
Foruden Venedig var Genova en af den italienske halvøs store marinerepublikker, en økonomisk magtfaktor, som prægede byen fra middelalderen og 700 år frem, indtil først Napoleon og herefter Savoy’erne satte fod på ste- det. Genova udviklede sig til de rige rederes og bankierers by i 1500- og 1600-tallet, og adelsfamilierne indførte da luksus og overflod til bybilledet med hjælp fra kunstnere som Rubens og Van Dyck. 
En spadseretur langs Via Balbi, Via S. Luca og den tidligere hovedgade Via Garibaldi bringer dig til byens bedst kendte monumenter (Doria-familiens hjem, Palazzo Tursi, katedralen, m.m.), og på Piazza San Matteo opsummerer du oplevelserne.  Vi kommer ind i den fascinerende gamle bydel, som er en stor oplevelse.
Fra Genova går turen videre til den lille bjergby Ellera, som ligger få kilometer fra Albissola Marina. Her venter en enestående udendørs kunstsamling med et stort antal keramiske værker, opsat på husmurene, udført af mange internationale kunstnere – i brødrene Poggis fødeby. 

Dag 5 – Hjemrejse (M)
Buskørsel op gennem det smukke Norditalien til lufthavnen i Bergamo, hvor flyet til Billund letter ved middagstid. 

Indkvartering

Idea Hotel Plus Savona 4****

Et særdeles dejligt 4 stjernet hotel beliggende i Savona, med mange butikkeri gåafstand. Samtlige værelser er indrettet med minibar, aircondition, fladskærms tv og har naturligvis eget bad/toilet.

Se mere på www.ideahotel.it

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Billund – Bergamo t/r
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 4 x morgenmad
  • Transport og udflugter ifølge program (ekskl. entréer)
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden
  • Parkering i Billund Lufthavn

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 1695
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 272
  • Fast plads i bussen kr. 95

Øvrige informationer:

  • Valuta = Euro

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedDestinationPris
1/10Billund LufthavnAsger Jorn's Italien5.995,-Bestil