Nordatlanten Krydstogt

Shetlandsøerne – Island – Færøerne - Orkneyøerne

Nyd livet ombord på krydstogtskibet MS Berlin, som vil føre dig til enestående oplevelser på denne rejse igennem Nordatlanten. Rejsen byder på store naturoplevelser til vands og til lands. Første stop er ved den skotske øgruppe Shetlandsøerne, som består af 32 småøer. Derfra går ruten videre mod vulkanøen Island, hvor vi gør en del stop på sejlturen rundt om øen. Vi vil blive mødt med overvældende natur og få indblik i øens kultur og historie. Næste stop på sejlturen er Torshavn på Færøerne, hvor vi vil danne os et godt indtryk af de grønne øers rige. Sidste ø-stop er på Orkneyøerne – en skotsk øgruppe ganske tæt på det skotske fastland. En helt speciel rejse med tid til at nyde forholdene ombord på skibet samt fænomenale oplevelser undervejs. 

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Besøg Shetlandsøerne
  • Se de flotte Orkneyøer
  • 6 interessante steder i Island
  • Torshavn - Færøernes hovedstad
  • 13 dage med helpension 

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 - Udrejse
  • Dag 2 - Bremen & MS Berlin
  • Dag 3 - En dag på havet
  • Dag 4 - Shetlandsøerne
  • Dag 5 - En dag på havet
  • Dag 6 - Vestmannaøerne 
  • Dag 7 - Reykjavik
  • Dag 8 - Snaefellsnes
  • Dag 9 - Vestfjordene
  • Dag 10 - Akureyri
  • Dag 11 - Seydisfjördur
  • Dag 12 - Torshavn
  • Dag 13 - Orkneyøerne
  • Dag 14 - En dag på havet 
  • Dag 15 - Hjemrejse

Program

Dag 1 - Udrejse (A)
Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til Bremen, hvor vi bliver indkvarteret på dejligt hotel. Aftensmad på hotellet. 

Dag 2 - Bremen & MS Berlin (M, A)
I dag skal vi opleve Bremen by, inden vi kører mod Bremerhaven, hvor sejlturen starter. Efter morgenmaden er der byrundtur i Bremen, som bl.a. byder på et smukt rådhus og markedsplads samt hyggelige små gader og flotte bygninger. Efter frokost kører bussen mod Bremerhaven, hvor vi går ombord på MS Berlin, som har afgang kl. 15.00. Vi bliver indkvarteret og finder os tilrette ombord. 

Dag 3 - En dag på havet (M, F, A)
En dag på havet. Efter en god nats søvn og en dejlig morgenmad er vi klar til at nyde en dag på havet. Måske det kunne friste med en dukkert i den udendørs pool eller en wellness-behandling (tilkøb). Mulighederne er mange. Der vil være diverse arrangementer/underholdning ombord. Se dagsprogrammet ombord. 

Dag 4 - Shetlandsøerne (M, F, A)
Tidlig morgen ankommer vi til Lerwick på Shetlandsøerne. Lerwik ligger på Shetlandsøernes største ø Mainland og er øernes største by og hovedstad. Der bor ca. 7.500 mennesker i Lerwik, som også er øernes metropol for handel og industri. Vi går fra borde og bruger formiddagen i byen, hvor vi bl.a. ser os omkring i den gamle bydel som nås til fods fra havnen. Om eftermiddagen sejler skibet igen videre i retning mod Island. 

Dag 5 - En dag på havet (M, F, A)
Brug dagen på lige det, du har lyst til. Måske har du allerede fundet dig dit yndlingssted på skibet. Nyd en god bog i en af de mange solsenge, hvis vejret byder på det. Har du glemt bogen, findes der et bibliotek på skibet. Igen er der diverse arrangementer og underholdning ombord. 

Dag 6 - Vestmannaøerne (M, F, A)
I løbet af formiddagen kan man ane en række øer i det fjerne. Vi ankommer i dag til Vestmannaøerne, som er en række vulkanøer lige syd for Island. Øgruppe består af 14 øer og tilhører Island.  Vi har eftermiddagen til rådighed på hovedøen Heimaey. I 1973 var der et stort vulkanudbrud, som udslettede en tredjedel af hjemmene på øerne og jog befolkningen væk. De fleste er dog vendt tilbage til området. Og det forstår man godt! En perlerække er klipper og øer fascinerer øjet. En barsk men utrolig smuk natur og et mikrosamfund byder os velkommen til Island. 

Dag 7 - Reykjavik (M, F, A)
I dag ankommer vi til hovedstaden på Island – Reykjavik. Hele dagen er til rådighed i storbyen, hvor 2/3 af hele øens befolkning bor. Se dig omkring på egen hånd eller tag med på en udflugt. Det vil være muligt at gå til og fra skibet, som først sejler videre kl. ca. 22.00.

Dag 8 - Snaefellsnes (M, F, A)
Mens morgenmaden nydes lægger skibet til ved Snaefellsnes. En halvø på den vestlige del af Island. Her troner vulkanen/fjeldet Snæfellsjökull 1446 meter over havet. Vulkanen kan på klare dage ses fra Reykjavik. Vulkanen er også kendt fra romanen ”Rejsen til Jorden indre” af Jules Verne. Området omkring vulkanen er nationalpark og byder på et utal af smukke fjelde og klippeformationer, strande og vandfald.

Dag 9 - Vestfjordene (M, F, A)
I løbet af natten er vi sejlet videre nordpå og om morgenen ankommer vi til vestfjordene i det nordvestlige Island. Et roligt sted, som ikke besøges af så mange turister. Skibet lægger til i Isafjördur, som er en lille bygd med ca. 2500 indbyggere. Brug dagen på egen hånd på skibet eller på landjorden. 

Dag 10 - Akureyri (M, F, A)
Tidlig morgen ankommer vi til Akureyri, som med ca. 17.000 indbyggere er Islands fjerdestørste by. Byen er en universitetsby og en meget kulturel handelsby. Vi har nogle timer til at udforske byen inden skibet først på eftermiddagen sejler videre. 

Dag 11 - Seydisfjördur (M, F, A)
Nyd morgenkaffen under indsejlingen til Seydisfjördur. Vores sidste stop på Island. Seydisfjördur er en lille bygd med kun 800 indbyggere og en fascinerende lyseblå trækirke. Tag med rejselederen en tur på landjorden eller nyd forholdene ombord. Ved frokosttid sejler skibet videre i retning mod Færøerne. 

Dag 12 - Torshavn (M, F, A)
I løbet af formiddagen kan man se Færøerne tone sig frem. Smukke grønklædte fjelde med stejle klipper dukker frem, og ved middagstid ankommer vi til Torshavn, som med 20.000 indbyggere er hovedstaden på Færøerne. Færøerne er et ørige bestående af 18 øer og en delvis selvstyrende del af Det Danske Rige. Vi har hele eftermiddagen til rådighed på Færøerne.

Dag 13 - Orkneyøerne (M, F, A)
Rejsen går nu mod destinationen Orkneyøerne, som ligesom Shetlandsøerne tilhører Skotland. Ved frokosttid lægger vi til i byen Kirkwall – den største by og hovedstaden på øerne. Tag en spadseretur med rejselederen i den hyggelige by og besøg f.eks. den smukke St. Magnus Kathedral. Sidst på eftermiddagen går vi ombord på skibet igen. 

Dag 14 - En dag på havet (M, F, A)
Brug igen dagen ombord på lige det, du har lyst tid. Fordøj de mange oplevelser og indtryk, som rejsen har givet og nyd komforten ombord på MS Berlin.  

Dag 15 - Hjemrejse (M, F, A)
Efter morgenmaden er det tid til at gå fra borde. Vi tager afsked med skibet og bydes velkommen i bussen igen. Nu begynder hjemturen til Danmark og vores opsamlingsbyer. Vi kører med passende pauser. Forventet hjemkomst først på aftenen. 

Indkvartering

MS Berlin

Krydstogtskib med plads til 412 passagerer. Bygget i 1979 og løbende restaureret og moderniseret. Ombord findes bl.a. udendørs pool, sauna, soldæk med solsenge, fitnesscenter, bibliotek, restauranter og barer med diverse shows og musik. Alle kahytter har eget bad og toilet, klimaanlæg samt minibar.

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • 1 x overnatning
  • 13 x overnatning i standard indvendig dobbeltkahyt
  • 14 x morgenmad
  • 14 x aftensmad
  • 12 x frokost
  • Lette mellemmåltider, kaffe/te ombord MS Berlin
  • Poolhåndklæder ombord MS Berlin
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus til/fra Bremerhaven

Tillæg pr. person:

  • Tillæg enekahyt: Kapacitet og pris kun ved forespørgsel.
  • Tillæg for andre kahyttyper:
  • Indvendig standardkahyt: 13 m3, dæk B (inkluderet i prisen)
  • Indvendig superior kahyt: 13 m3, hoveddæk: 1.200,- pr. person
  • Udvendig standardkahyt: 13-16 m3, koøje, dæk B: 3.200,- pr. person
  • Udvendig select kahyt: 13-16 m3, vindue, dæk A5: 4.400,- pr. person
  • Udvendig premium kahyt:13-16 m3, vindue, brodæk: 5.500,- pr. person

TILKØB

  • Udflugter: Indhold og priser oplyses senere
  • Drikkepakke ”soft drinks” til frokost & aftensmad: 990,- pr. person
  • Drikkepakke ”vin & øl” til frokost & aftensmad: 1.300,- pr. person
  • Drikkepakke ”all-inklusive”: 2.500,- pr. person

OBS! Alle personer i kahytten skal bestille samme type drikkepakke

Drikkepenge

Der tillægges automatisk dagligt EURO 7,00 i drikkepenge på alle kahytter, som afregnes ved rejsens slutning. Det står dog enhver frit at reducere, forhøje eller annullere beløbet uden begrundelse.

Øvrige informationer:

  • Valuta er EURO eller betalingskort ombord på skibet