Skip to main content

Juleophold med Ans Rejser

I disse tider bliver mange af vores faste juletraditioner gradbøjet og begrænset. Men vi må for alt i verden ikke glemme hyggen, fællesskabet og den gode mad. Derfor har Ans Rejser sammen med vores gode venner på Dolphin Hotel i Herning lavet alletiders program for et juleophold.

Se frem til en weekend med afslapning, oplevelser, lækker julemad og ikke mindst god musik!

Juleopholdet dag for dag:
Fredag: Ankomst fra kl. 15.00, kaffe og kringle, lækker 2-retters menu, musikalsk underholdning 
Lørdag: Morgenmad, busudflugt, Dolphins store julemenu 
Søndag: Morgenmad og afrejse 

På tur til Hjerl Hede (28/11 og 5/12):
Oplev den gode gamle jul, når museet traditionen tro åbner dørene ind til huse, værksteder og butikker. Bageren bager julekager og brød efter de gode gamle opskrifter, og i kan endda købe det med hjem. Hestevognen kører rundt i museet blandt de gamle huse og gårde. Og damptoget, som kører ud til Flyndersø, hvor den skønne udsigt kan nydes - er altid en dejlig tur, der er et must. Hos købmanden kan stærk ost og gammeldags slik købes med hjem til julebordet, og til dit eget hjemmebag kan du købe hel pommerensskal og sukat.Der er juleforberedelser i stuerne og nogle værksteder vil være bemandet. Der koges klejner i et køkken og disse kna ogås købes med hjem. Museumsbutikken byder indenfor til julevarer og pynt - køb dine julegaver her eller hvad med en dram og julesennep til julefrokosten.

På tur til Den Gamle by i Aarhus (19/12):
Gå på opdagelse i 400 års julehistorie blandt lysende lanterner, duftende æbleskiver, julepynt og mærk en ægte julestemning. Mød datidens mennesker og hør, hvordan de danske juletraditioner opstod og hvordan man har fejret jul gennem tiderne. Forkæl dig selv med julemad og juleknas fra de mange boder. Der er noget for enhver smag: Gammeldags æbleskiver, vaniljekranse, vildsvinepølser, honninghjerter, juleøl, biskop punch mm. Fyldt med historie og masser af smag. Du kan også besøge den nyåbnede restaurant Gæstgivergården og nyde et fantastisk julemåltid. I julen kan du møde datidens mennesker i gaderne. Du er velkommen til at spørge dem om hvad de har oplevet og hvordan deres liv og dagligdag foregik i julen i 1864, 1927 eller 1974. På jagt efter årets julegave? Glæd en af dine nærmeste med en historiske julegave, som kun kan købes i Den Gamle By. Gå på opdagelse i det store sortiment af julepynt, bøger, plakater, smykker, legetøj, strikvarer, søde sager samt øl med historie.

Den musikalske underholdning:


Fredag d. 27. november – John Mogensen Live
De to brave herrer tager os med på en tur ned af memory lane med de bedste og mest populære John Mogensen hit, og skaber altid en fantastisk stemning.


Fredag d. 4. december – Bomles Venner
Bomles Venner er et fokuseret og velspillende konceptband med repertoiret fast forankret i de mange hits, som Bamses Venner gennem tiden begavede den danske sangskat med. Orkestret gør en dyd af at komme så tæt på originalerne som muligt, og man skal være mere end almindelig kender for at kunne skelne mellem Bamses og Bomles Venner!


Fredag d. 18. december – EKSTRA koncert med John Mogensen Live 
Lørdag d. 19. december – Hula Hula

Hula Hula er ikke bare et tribute band der rammer Bamses Venner godt. De har også studeret hvordan Bamse selv lavede sjove versioner af sine fantastiske numre og implementeret det i repertoiret, når de spiller live. Det gør Hula Hula meget levende og til en unik konstellation, som er en hyldest til en Danmarkshistoriens største popsangere gennem flere årtier.


    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning