Skip to main content

Tæt på Irlands sjæl

Rundrejse i det vestligste Irland, hvor vi vil vise gæsterne det smukkeste af Irland med den spektakulære natur og den enestående kultur, historie og mentalitet.

Oplev det vildsomme og utroligt smukke vestlige Irland, som er ukendt for de fleste turister. Rejsen tager jer med ud i helt uberørt natur ved det blå Atlanterhav for at opleve den smukke natur samt opleve seværdigheder, steder og historier, som kun kendes af de lokale.

Rejsen giver et fremragende indtryk af, hvordan natur og historie har formet den berømte irske mentalitet med et hårdt liv iblandet masser af melankoli, glæde og årtusindgamle legender.

I Dublin oplever vi den smukke, pulserende storby med de mange seværdigheder, gamle bygninger og hyggelige museer. En overflødighed af enestående oplevelser for dem, der har lyst til nye og helt ukendte sider af Irland. Her kommer vi tæt på den meget gæstfrie lokalbefolkning, som byder på god mad, musik og craic.

Rejsen giver et fremragende indtryk af, hvordan natur og historie har formet den berømte irske mentalitet med et hårdt liv iblandet masser af melankoli, glæde og årtusindgamle legender.

Guide er Irlands-eksperten Claus Hebor, der har besøgt Irland mere end 400 gange. Han er kendt for at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse gennem hans venskab med lokale musikere, historiefortællere og mange andre spændende personligheder, som sætter sit helt enestående præg på rejsen – oplevelser som andre ikke kan få!

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Dansk Irlandsekspert og guide Claus Hebor
• Connemara Nationalpark
• Farverige Dublin
• Hotel i centrum af Galway og Dublin
• Tæt på lokalbefolkningen
• Lille rejsegruppe - Max. 28 deltagere

Programmet dag for dag:
Dag 1 – Ankomst til Galway
Dag 2 – Galway
Dag 3 – Galway – Clifden – Connemare – Killary Habour – Galway
Dag 4 – Galway – Doolin – Inisheer –  Cliffs of Moher – Ennistymon
Dag 5 – Kinvarra
Dag 6 – Kinvarra - Dublin
Dag 7 – Dublin
Dag 8 – Hjemrejse

Herunder findes en printvenlig version af rejsen med programmet i pdf-version:



    Læs mere om Irlandsekspert og -guide Claus Hebor

    Irlandsekspert og -guide Claus Hebor er uddannet historiker og har et dybtgående kendskab til irsk historie, kultur og levevis. Desuden har han en brændende passion for Irland med dets smukke natur, musik og enestående gæstfrihed, som bliver formidlet på en utrolig levende og engageret måde, så gæsterne vil få et personligt og indgående indtryk af Irland på rejsen.

    Han har skrevet talrige artikler til aviser og magasiner og holder løbende foredrag om Irland og irsk historie. Herudover arrangerer han kulturevents som "An Irish Evening", whiskeysmagning, koncerter  med irske bands og andre aktiviteter omkring Irland.

    Hvis du har spørgsmål om Irland eller indholdet i rejserne, så er du velkommen til at kontakte Claus Hebor direkte på 3112 0077 eller claus@hebor.dk    

    Dagsprogram

    • Dag 1 – Ankomst til Galway

      Ved ankomst til Dublin lufthavn går busturen tværs over Irland til vestkysten.
      I Galway indlogeres vi på et godt hotel lige i bymidten, hvor I uden for døren har et omfattende udvalg af gode restauranter og pubber med musik og liv.
      Allerede fra 17.30-tiden er der musik-sessions på byens mange pubber, og det sværeste er nok at vælge pubber og musik!
      Vi plejer at starte på Taaffes, hvor stemningen altid er god, masser af mennesker og herlig Guinness.
      Herefter spiser vi middag på hotellet, før der er mulighed for igen at komme med ud og opleve det sprudlende liv i byen.
      Galway er kendt for et meget levende musikliv, der spænder fra trad. irsk musik til pop og rock, så alle vil kunne et musiksted, der passer til dem.
      Musikken fortsætter om aftenen – 7 dage om ugen! Vi får sikkert også en sang og en snak med de lokale musikere.

    • Dag 2 – Galway

      Om formiddagen tager vi på sightseeing i Galway, hvor I får fortalt den spændende historie om Galway og nogle af de kendte mennesker herfra. I kan bl.a. høre om Lynch-familien, der var borgmestre mere end 50 gange, og se vinduet, hvorfra James Lynch henrettede sin egen søn i 1493.
      Galway Cathedral, der er byens største kirke, er bygget på fundamentet af det gamle fængsel, men er en forunderlig blanding af byzantinske, romanske og gotiske stilarter, som samlet giver et meget imponerende indtryk.
      River Corrib løber gennem byen, og med flere kanaler bliver Galway kaldt for ”Irlands Venedig”. Vi tager en af de mange muligheder for dejlige spadsereture langs floden. Byrundturen bringer os også til Spanish Arch fra 1500-tal-let, hvor de spanske handelsfolk lagde deres skibe til kaj, herunder Christoffer Columbus, som besøgte Galway i 1477.
      Vi går også ud til Goats Island, hvor der er en enestående smuk udsigt over Galway samt hvor vi kan være heldige at se små hajer boltre sig i det lave vand. Herefter går vi gennem latinerkvarteret, som syder af liv med hyggelige gader, små butikker, gamle pubs og masser af musik.
      Efter frokost kan I på egen hånd gå på opdagelse i Galway, hvor I kan finde gamle bøger, antikviteter, kunsthåndværk og meget andet. Eller bare slappe af på en af de utallige fortovscaféer og pubber og nyde de mange gadeartister og –musikere.
      Galway har tillige flere museer og gallerier, så der er noget for enhver smag.
      Om aftenen spiser vi middag på restaurant, før I kan vælge at deltage i en Musical Pub Crawl i Galways fantastiske musik- og pub liv. Her er musik, fest og dans for alle aldre!

    • Dag 3 – Galway – Clifden – Connemara – Killary Habour – Galway

      Turen i dag går gennem vel nok det smukkeste natursceneri i Irland, nemlig Connemare.
      Fra Galway bliver landskabet mere og mere vildt, og når vi kommer til den fantastiske kystvej Skydrive kører vi højt oppe i bjergene på små, krogede veje med en helt enestående udsigt over Atlanterhavet. Det findes simpelthen ikke smukkere! Vi gør stop undervejs, så I kan få de helt rigtige fotos.
      Vi besøger Connemare National Park, som er et enestående smukt landskab, hvor der er mulighed for at få en lille spadseretur eller en lidt længere vandretur – alt efter jeres ønske.
      Frokost indtages i en af de små hyggelige landsbyer som Letterfrack. På vejen passerer vi det smukke Kylemore Abbey, som ligger ned til en sø med høje bjerge som en betagende baggrund.
      Hvis tiden tillader det, fortsætter vi gennem Connemare til Killary Habour, som er en fjord, der skærer sig ind mellem bjergene. Området var bl.a. location for den kendte, irske film ”The Field” med Richard Harris. Vi gør måske holdt i ”filmens” pub i Leenane. Vejen tilbage til Galway går ad den mindre vej gennem Connemare langs de dramatiske bjergtoppe Twelve Pins med dybblå søer, som spejler sceneriet på magisk måde. Det er en enestående smuk vej, hvor det ene smukke panorama afløser det andet. Det er virkelig drømmen om Irland!
      Vi er tilbage i Galway sen eftermiddag, hvor I selv kan vælge at spise middag på en af de utallige restauranter i Galway – fra små, billige seafood-steder til gourmetrestauranter med udsigt over Claddagh; det gamle havneområde, hvor de spanske handelsskibe lagde til i 1500-tallet.
      Vi anbefaler Dela (tillægsoplevelse), som er kåret til en af de bedste restauranter i Galway – det moderne irske køkken.

    • Dag 4 – Galway – Burren - Doolin – Inisheer - Cliffs of Moher - Kinvarra

      Efter en god morgenmad går turen mod syd langs kysten gennem det særprægede landskab The Burren, som er en kalkstensslette med helt anderledes vegetation og mange huler.
      Vi ankommer til den lille hyggelige havneby Doolin, hvor vi tager den lille båd ud på Atlanterhavet til den lille idylliske ø Inisheer. Det er den mindste af de kendte Aran-øer med kun 250 indbyggere, men en helt unik oplevelse af besøge. Der findes nok ikke noget lignede noget sted i verden.
      Der er en helt special atmosfære på disse afsidesliggende øer, hvor tilværelsen har været utrolig barsk for de fiskere og fårehyrder, som har slået sig ned her. Markerne er opstået ved at lægge tang ud gennem generationer og generationer, som efterhånden har skabt græsningsarealer til de hårdføre får.
      Vi besøger den lille by på øen, hvor der er mulighed for at spise frokost samt købe unikt kunsthåndværk. Øerne er kendte for deres Aran-sweaters, som er godt håndværk lavet af den bedste uld. Samtidig møder vi den helt enestående gæliske mentalitet og sprog på disse særprægede øer.
      Efter frokost og lidt tid på egen hånd tager vi båden tilbage til fastlandet.
      Cliffs of Moher er én af de helt store seværdigheder i Irland, hvor de grønne marker stopper med et lodret fald 215 m ned til havet. Klipperne er blevet forsynet med rækværk, turistcenter, m.v., hvilket på mange måder har forstyrret områdets enestående skønhed og ro. Derfor tager vi en cruise-tur fra Doolin langs med klipperne for at se Cliffs of Moher fra den smukkeste side – nemlig havsiden. Under cruiset fortæller vi om området og det enestående dyre- og planteliv. Såfremt vejret afskærer os fra at sejle vil vi forsøge at besøge Cliffs of Moher fra toppen.
      Tilbage i bussen fortsætter vi dagen gennem den lille by Lisdoonvarna, hvor der stadigvæk hvert år er ”Matchmaking Festival”, hvor ungkarle og piger mødes for at se hinanden an.
      Herefter kører vi op på selve The Burren, hvor landskabet kan minde om et månelandskab, men indimellem dukker en ældgammel stendysse eller ringfort op, som viser at området har været beboet fra ældgammel tid.
      Vegetationen er også helt specielt, idet Burren er det eneste sted på jorden, hvor der vokser både alpine og subtropiske planter ved siden af hinanden. Her kan I også finde mange sjældne orkidearter.
      Burren er fyldt med spændende oldtidsminder, og vi skal bl.a. se den kendte Poulnabrone Dolmen, der ligger smukt midt på den store kalkstensslette.
      Hen på eftermiddagen lander vi i den lille hyggelige havneby Kinvara, som ser ud som taget af en film om Irland med kulørte huse, træskibe i havnen og hyggelig pubber.
      Her indlogeres vi på Kinvare Guesthouse i Kinvarra, som er et utroligt charmerende bed & breakfast midt i byen.
      Her inviterer vi på middag på en an områdets absolut bedste restauranter The Pier Head, hvor vi ofte sidder med udsigt til solnedgangen over Galway Bay.
      Herefter er der næsten altid meget lokal musik på en af de mange pubber i den lille by.

    • Dag 5 – Kinvarra

      I dag skal vi ikke køre i bus, men tage en rolig dag i Kinvara med en byvandring, hvor vi hører de spændende historier om smuglere, kartoffelpesten, tyfushospitalet og IRA.
      Vi besøger også det markante Dunguiare Castle, som faktisk har været beboet helt op til 1966 af en excentrisk dame. Det er det bedst bevarede ”befæstede tårnhus” i Irland, og vi kan se, hvordan borgen har været indrettet gennem 4 århundreder, afsluttende med den moderne dagligstue øverst i tårnet.
      Om aftenen arrangeres der Middelalder-banket på borgen med 4-retters menu, musik, sang og oplæsning, som man skal tilmelde sig i god tid før rejsen (tillægsoplevelse og med forbehold for pladser).
      Vi kan også lave en speciel whiskeysmagning i den lokale pub Green´s i Kinvarra (tillægsoplevelse), som nok har Irlands mest markante samling af whiskey, og hvor ejeren kender samtlige flasker og deres historie. Her er alle muligheder for at fordybe sig i gribende, sjove og historiske fortællinger fra Irland.
      Middag er på egen hånd, men da Kinvara har 7 restauranter bl.a. den meget anerkendte Pier Head er der meget god mulighed for at finde noget, som passer til alle smagsløg.
      Om aftenen kan vi helt sikkert høre en musik-session på én af de lokale pubber i byen, hvor Charlie og hans venner måske spiller – og alle er med!
      Eller få en sludder med nogle af de lokale, der gerne fortæller om områdets historie og kultur – eller blot en af de utallige jokes, som irerne er så kendte for.

    • Dag 6 – Kinvarra – Dublin

      Efter en solid morgenmad tager vi jer på en tur tilbage over Irland til Irlands hovedstad Dublin.
      Selvom der var lidt bebyggelse ved floden Liffey, så var det officielt vikingerne der i 841 grundlagde Dubh Linn nær Wood Quay. I dag er disse bygninger begravet under en enorm administrationsbygning af beton, da irerne ikke havde råd til at udgrave stedet i 1970´erne.
      I Dublin indlogeres vi på et godt Dublin-hotel, der ligger centralt i Dublin med gåafstand til alle seværdigheder og pubber.
      VI starter vores sightseeing i Dublin allerede efter ankomst, hvor vi tager på tur til fods rundt i storbyen.
      Middag er på en af de mange gode restauranter i byen, hvorefter vi kan evt. kan tage jer med på en ægte Musical Pub Crawling til kendte og ukendte ”watering holes” og musiksteder i Dublin. Byen har mere end 700 pubber, og vi krydser LIffey via Ha´Penny Bridge og kommer gennem Temple Bar, som et fyldt med pubber, musiksteder og kunstnere. Selvom mange af pubberne er meget turistede, så er der pubber, som er mere autentiske, og hvor man kan møde irerne over en god ”pint of Guinness”.

    • Dag 7 – Dublin

      Efter morgenmad er dagen er afsat til sightseeing i Dublin, som er Irlands hovedstad med godt 1 mill. indbyggere. Vi tager en af de hyggelige dobbeltdækker-sightseeing-busser, som tager os nemt rundt til alle de store seværdigheder som Trinity College, Grafton Street, National Museum, St. Patricks Cathedral, Christchurch Cathedral, Dublin Castle, Temple Bar Area, m.v. Vi kan hoppe af og på som vi lyster, så vi lytter til, hvad vores gæster ønsker at fordybe sig i.
      Undervejs står vi af ved Pearse Lyons Distillery, som er indrettet i en gammel kirke, hvor pot stills står midt i det smukke rum. Her få vi en indføring i Uisca Beaha (whiskey) samt en god smagning af deres glimrende whiskeys.
      Bussen kører hele dagen, men vi vil også tage jer, der ønsker at se Dublin til fods på en walking tour, hvor man oplever de mere ukendte og autentiske sider af Dublin. Vi viser jer alle seværdighederne, og tager jer gennem det utrolig smukke Georgian Quarter med husene fra 1700-tallet og regeringskvarteret med de store palæer.
      Vi tager en spadseretur ned ad det fornemme strøg Graf-ton Street, hvor vi hilser på Molly Malone og ser alle gademusikanterne. Det bliver også tid til at opleve St. Stephans Green, som er en af byens grønne oaser med en meget smuk park.
      Der vil måske også være tid til et besøg på det imponerende National Museum med bl.a. en enestående flot samling af guldsmykker fra oldtiden samt et indtryk af de danske vikinger i Irland. I samme område vil der evt. være tid til at besøge Naturhistorisk Museum, som nok er mest kendt for at se ud som et museum gjorde i 1800-tallet – med store hvaler under taget, masser af udstoppede dyr og en helt speciel atmosfære, når man træder ind i denne tidslomme.
      Vi kommer også gerne med forslag til aktiviteter efter jeres individuelle interesser med f.eks. at shoppe i de små butikker i sidegaderne til Grafton St. eller i den ”billige” shopping gade. Mulighederne er uendelige i den pulserende storby.
      Denne aften arrangerer vi en special-middag for gruppen på Darkey Kellys, hvor der vil være levende musik og ægte pubstemning. Pubben har et af de bedste og største whiskeykort i Irland, så der er alle muligheder for at prøve forskellige whiskeys, gins, drinks, m.v.

    • Dag 8 – Hjemrejse

      Efter morgenmad er der - afhængig af flytider - mulighed for tid på egen hånd til shopping, en sidste byvandring eller blot slappe af. Herefter tager vi en kort bustur til Dublin Airport, hvor flyet bringer os tilbage til Danmark.

    Rejsekalender
    10/4Smagen af VestjyllandFra 4.995,-
    17/4RomFra 7.395,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    24/4Smagen af LimfjordenFra 4.995,-
    25/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning