Skip to main content

Highlights i Donegal & Nordirland

Det nordvestlige Irland er ukendt for de fleste turister, men byder på enestående naturscenerier med Europas højeste havklipper, ægte keltisk kultur, lokale specialiteter på gode restauranter og hyggelige små byer, som lever livet som for 100 år siden. Samtidig besøger vi Nordirland og Belfast, hvor vi oplever det imponerende Titanic Museum, et af naturens allerstørste mirakler Giants Causeway samt kører på en af verdens smukkeste kystveje langs Antrimkysten. I kommer naturligvis også til at høre den turbulente historie om Nordirland med besøg i Crumlin Road Gaol. Det er en kulturrejse med fokus på den uberørte natur, store seværdigheder, de bedste irske fødevarer samt masser af kultur, musik og craic.


Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Dansk Irlandsekspert og guide Claus Hebor
• Lille rejsegruppe - MAX 28 deltagere
• Enestående & uberørt natur
• Oplev historien om Nordirland
• Giants Causeway på tæt hold

Programmet dag for dag:
Dag 1 – Danmark – Dublin
Dag 2 – Letterkenny – Slieve League – Ardara – Letterkenny
Dag 3 – Letterkenny – sightseeing – foredrag – Afternoon Tea
Dag 4 – Letterkenny – Maghery Bay – Mount Errigal – Glenveagh National Park – Letterkenny
Dag 5 – Letterkenny – Derry – Letterkenny
Dag 6 – Letterkenny – Antrim Coast – Giants Causeway - Newtownabbey
Dag 7 – Newtownabbey – Belfast – sightseeing
Dag 8 - Fly fra Dublin

Herunder findes en printvenlig version af rejsen med programmet i pdf-version:


 


    Læs mere om Irlandsekspert og -guide Claus Hebor

     Irlandsekspert og -guide Claus Hebor er uddannet historiker og har et dybtgående kendskab til irsk historie, kultur og levevis. Desuden har han en brændende passion for Irland med dets smukke natur, musik og enestående gæstfrihed, som bliver formidlet på en utrolig levende og engageret måde, så gæsterne vil få et personligt og indgående indtryk af Irland på rejsen.

    Han har skrevet talrige artikler til aviser og magasiner og holder løbende foredrag om Irland og irsk historie. Herudover arrangerer han kulturevents som "An Irish Evening", whiskeysmagning, koncerter  med irske bands og andre aktiviteter omkring Irland.

    Hvis du har spørgsmål om Irland eller indholdet i rejserne, så er du velkommen til at kontakte Claus Hebor direkte på 3112 0077 eller claus@hebor.dk    

    Dagsprogram

    • Dag 1 – Danmark – Dublin

      Ved ankomst til lufthavnen i Irland (som også kunne være Derry eller Belfast) går busturen til hovedbyen Letterkenny i det nordligste county Donegal.
      Her indlogeres vi på hotel midt i byen med gåafstand til det pulserende liv med pubber, musik, små butikker og hyggelige caféer. Letterkenny er kåret til ”Coolest City in the North” af Nat. Geo. i 2016, da der er et særdeles levende musik- og pub-liv, som tiltrækker mange gæster fra Irland og N. Irland.

    • Dag 2 - Letterkenny – Slieve League – Ardara – Letterkenny

      Efter en god Full Irish Breakfast forlader vi Letterkenny, hvor turen går mod syd til Slieve League.
      Turens højdepunkt i mere end én forstand bliver området ved Slieve League, som er én af Europas højeste havklipper, der rejser sig næsten 600 m over havet. Her er der mulighed for at tage en kortere eller længere vandretur på klipperne, - eller man kan blot sætte sig og nyder det helt enestående natursceneri langs den mest vilde Atlanterhavskyst.
      I godt vejr spiser vi lunch i det fri, mens vi nyder den ubeskrivelige udsigt over havet til synet af farverige søfugle, flokke af delfiner samt et fantastisk farvespil i det blå, blå hav og stejle klipper.

      Vi besøger det lokale destilleri Sliabh Liag, som fremstiller nogle af de bedste whiskeys og gins i Irland. Herefter fortsætter vi gennem det vilde Donegal-landskab og det snoede pas Glengesh Pass til den lille hyggelige tweed-by Ardara. Her er der mulighed for at opleve tweed-produktion samt købe nogle unikke tweed-produkter. Og så skal vi lige have en pint på den berømte Nancy´s …. Herefter tilbage mod Letterkenny af de små back roads, hvor tiden har stået stille i 100 år, og hvor får og små grå granithuse veksler. Tilbage i Letterkenny er det efter en god middag masser af muligheder for musik og craic på pubberne.

    • Dag 3 – Letterkenny – sightseeing – foredrag – Afternoon Tea

      Efter en god irsk morgenmad er der en city walk, hvor vi oplever byens atmosfære og liv samt kommer rundt til de vigtigste steder og seværdigheder.
      Vi besøger bl.a. Hiring Fair på torvet, hvor man i 1800-tal-let ”solgte” sine børn til arbejde hos større farmere i området, ser den imponerende katedral samt besøger museet, som bl.a. har en udstilling og den frygtelige kartoffelhun-ger, som plagede Irland og især Donegal i midten af 1800-tallet.

      Vi kan arrangere et besøg på det lokale Kinnagar Brewing Comp. (ikke inkl.)., som laver noget af de bedste og mest spændende øl i landet og høre om deres passion for godt øl. Herefter kan vi gå på opdagelse i de små hyggelige butikker, sjove caféer samt få en god pub lunch med en Guinness på en af de mange glimrende pubber.

      Om eftermiddagen inviterer vi jer til en helt speciel musikalsk oplevelse. Historiker & Irlandsekspert Claus Hebor har sammen med den irske musiker Joe Gibson sammensat et unikt multimedie-foredrag & storyteller koncert ”The Troubles in Photos, Words & Music” omkring de historiske begivenheder under urolighederne i N. Irland, samt hvordan det har påvirket mennesker og musik i Irland. Vi fører historien helt op til Brexit og konsekvenserne af dette. Det er kombination af historisk foredrag med fotos og film samt levende musik med personlig forklaring omkring sangene om begivenhederne i N. Irland. Det er bl.a. sange som ”Sunday, Bloody Sunday”, ”The Town I Loved So Well”, ”The Foggy Dew”, ”The Island” og mange andre kendte og mindre kendte irske sange.
      Alle sangtekster vises på storskærm, således at tilhørerne kan forstå teksten samt evt. synge med, således at der opstår en god atmosfære af fællesskab. Et rørende og tankevækkende arrangement omkring konflikt, kultur, musik og samfund.
      Foredrag foregår på dansk, mens sang og storytelling er på engelsk med rig mulighed for spørgsmål og diskussion bagefter. En helt unik oplevelse for gæster, der interesserer sig for irsk musik, irsk historie eller den irske mentalitet. Sen eftermiddag vil vi alle blive inviteret til Afternoon Tea eller High Tea, som det også kaldes, som består af scones, sandwich og kager i rigt mål og flot opsat. De fleste er mætte af dette måltid, så denne aften er middag ikke inkluderet.

    • Dag 4 – Letterkenny – Maghery Bay – Mt. Errigal – Glenveagh Nat. Park – Letterkenny

      Efter et solidt morgenmåltid tager vi bussen til det vestligste hjørne af Irland.
      Her oplever vi den smukke kyst ud til Atlanterhavet med forrevne klippekyster, dejlige strande med mulighed for en dukkert og frisk Atlanterhavsluft. Ved Maghery Bay tager vi en meget lille vej til den lidt afsondrede naturfænomen Crohy Sea Arch, som er en kæmpestor naturlig klippebue (afhængig af busstørrelse og deltagerantal).
      Maghery Bay har en fantastisk dejlig strand, så der vil være mulighed for en dukkert i det blå, friske Atlanterhav, mens andre kan tage en dejlig gåtur ud til Famine Walls langs den smukke kyst.

      Her er pubberne er fyldt med god Guinness, frisk seafood og tørveild i pejsen. Området er et af de steder i Irland, hvor man stadig taler gælisk, og vi besøger nogle steder, hvor vi kan høre dette fascinerende sprog – og hvis vi er heldige, får vi måske de lokale til at give os en sang på gælisk.

      Herefter kører vi gennem Derryveagh Mountains og forbi det imponerende bjerg Mt. Errigal – med stop i Glenveagh Nat. Park med Irlands største bestand af råvildt.
      Glenveagh Nat. Park rundt om en utrolig smuk sø omgivet af høje bjerge, hvor en engelsk landlord i 1800-tallet bygget et romantisk jagtslot Glenveagh Castle. Vi får rundtur på slottet, hvor vi hører historien om, hvordan den engelske landlord udsatte over 200 irske lejere/fæstere fra deres bolig midt i vinterkulden. Der er også mulighed for en 4 km vandretur op til udsigtspunktet og gennem parken, eller man kan blive ved slottet for at nyde parken og en forfriskning i tehuset.
      Tilbage i Letterkenny kan I selv finde en restaurant om aftenen – enten på hotellet eller en af de utallige andre spændende restauranter i Letterkenny. Efter middag mødes vi nok på Cottage Bar, McGinleys, Central Bar eller McCafferty´s, hvor der som regel er levende musik.

    • Dag 5 – Letterkenny – Derry – Letterkenny

      Dagen er planlagt til at koncentrere sig om byen Derry (engelsk: Londonderry), som er en af de mest ikoniske byer i irsk historie. Ikke kun fra The Troubles i 1970-80´erne, hvor der blev kæmpet mellem unionister og republikanere/nationalister, med også i den turbulente tidligere historie med bl.a. belejringen af Derry i 1600-tallet og flere andre episoder.
      Derry er kendt for at have vel nok de bedst bevarede forsvarsværker fra 1600-tallet, og indenfor i byen er der en masse små hyggelige gader og stræder med gamle gadelamper og atmosfære. Her får I hele historien bag uroen i Irland og Ulster tilbage fra 1269 over Good Friday Agreement i 1998, som til nok har lagt et vist låg på urolighederne, men ikke på modsætningerne, til de nye konflikter, som er forårsaget af Brexit.
      Vi starter med at se Free Derry Corner samt tager et rørende besøg på Museum of Free Derry, som ligger på stedet, hvor Bloody Sunday udspillede sig, På museet hører vi øjenvidneberetninger fra Bloody Sunday, og får en større forståelse af konflikten i N. Irland. Herefter en vandretur på de høje forsvarsmure fra 1600-tallet samt en symbolsk vandring over den ikoniske Peace Bridge, der forbinder de katolske og protestantiske kvarterer. Medrivende historiefortælling, der er til at se og forstå!

      På Waterside, som er det tidligere protestantiske kvarter, besøger vi det lokale Walled City Brewery, som fremstiller spændende og velsmagende øl. Her er der tillige mulighed for en glimrende frokost. På vej tilbage til Letterkenny besøger vi det gamle jernalderfort An Grianan, som troner højt på et bjerg med udsigt over store dele af Donegal (afhængig af busstørrelse og deltagerantal).

      Om aftenen er der vores specielle Tasting Menu på Dillons Restaurant, hvor Head Chef har lovet en 5-retters menu ud over det sædvanlige: Wild Atlantic Way Dining Experience med alle de bedste råvarer fra lokalområdet. Det er en kulinarisk oplevelse, hvortil man kan tilkøbe en dejlig Wine & Drinks Menu, som fuldender oplevelsen. Der plejer at være godt humør denne aften. Herefter formentlig levende musik og sang samt en vel-skænket pint på en af byens mange pubber.

    • Dag 6 – Letterkenny – Antrim Coast – Giants Causeway - Newtownabbey

      Efter en god Full Irish Breakfast forlader vi Letterkenny, hvor turen går mod øst langs en af de smukkeste kyster i verden - Antrim-kysten i N. Irland. På denne dag besøger vi nogle af de største seværdigheder i N. Irland. Vi passerer bl.a. flere gamle slotte som Dunseverick Castle og det romantiske Dunluce Castle, der ligger på en forrevet klippeknold ud til kysten.
      Et af de store højdepunkter denne dag er besøget ved Giants Causeway, som er et af naturens helt enestående mirakler. Lava er størknet i havet i helt præcise 6-kantede søjler, der ser ud som de er hugget ud. Men det er naturens selv, der har skabt dette spektakulære syn! Selve køreturen langs kysten er fortryllende smuk, og vi stopper ind i den hyggelige by Ballycastle for en god pub lunch (ikke inkl.). Herefter videre til indlogering på hotel i nærheden af Belfast. Middag er for egen regning på hotellet.

    • Dag 7 – Newtownabbey – Belfast – sightseeing

      Efter en god morgenmad tager vi de få kilometer til Belfast for at opleve det helt nye og meget spændende Titanic Experience, som er et flot multimedia-museum med genopført interiør fra Titanic. Der er også mulighed for at se skibet SS Nomadic, som stadig har lidt af fortidens luksus. Her ser vi også de to store havnekraner David & Goliath samt et blik til dokkerne, hvor Titanic blev bygget.

      Herefter besøger vi det berygtede Crumlin Road Gaol, som siden 1800-tallet har huset fanger under ubeskrivelige forhold. Her sad også en del fanger under The Troubles fra 1968-1998. VI kommer tillige gennem eksekutionsrummet, som nok kan få til at gibbe i enhver.
      Herefter kører vi gennem de bydele, som er adskilt af de såkaldte Peace Walls, som viser, at konflikten stadig er i live. Efter frokost (ikke inkl.) tager vi en byrundtur til fods i Belfast, hvor vi bl.a. ser det imponerende City Hall, det skæve Albert Clock Tower, Grand Opera House og bydele med de politiske gavlmalerier. Der bliver også mulighed for et besøg på den smukke, victorianske Crown Liquer Saloon. Herefter er der tid på egen hånd i Belfast, hvor man nyder riverside-området, de mange forretninger eller evt. kigge ind på én af de mange hyggelige pubber.
      Gæsterne tillige selv skal sørge for middag i det store udbud af glimrende restauranter i byen. Hen på aftenen tager vi tilbage til vores hotel lidt udenfor byen til måske en hyggelig drink i baren før afrejsen næste dag...

    • Dag 8 - Fly fra Dublin

      Efter morgenmad forlader vi Belfast og kører de ca. 2 timer til Dublin Airport og flyver til Danmark Her passerer vi bl.a. de smukke Mountains of Mourne, som vi kan ane i horisonten, før vi kører ind i det frodige landskab i det østlige Irland.

    Afgange og priser

    AfrejseAfrejsestedRejselængdeHotelLedige pladserPris
    22-08-2023 - se afgangstiderBillund Lufthavn8Hoteller ifølge program - Highlights i Donegal & N. IrlandMere end 813.995,-BestilMere information

    Hotel

    Hoteller ifølge program - Highlights i Donegal & N. Irland
    Hoteller ifølge program - Highlights i Donegal & N. Irland
    På hele rejsen bor vi på gode 3*** hoteller. Alle værelser har naturligvis eget bad/toilet. En komplet hotelliste med navn og adresse fremsendes ca. 8 dage før afrejse. Letterkenny: Dillons Hotel (5 o...
    Rejsekalender
    10/4Smagen af VestjyllandFra 4.995,-
    17/4RomFra 7.395,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    24/4Smagen af LimfjordenFra 4.995,-
    25/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning