Skip to main content

Flyrejse til Grønlands Vestkyst

1200 km langs Grønlands vestkyst fra syd til nord - En uforglemmelig oplevelse

På rejsen langs Grønlands kyst med M/S Sarfaq Ittuk kommer du helt tæt på det grønlandske folk. Fra Narsaq i Sydgrønland og nordpå langs Grønlands vestkyst, til Ilulissat i Diskobugten.

En strækning på ca. 1200 km. Rejsen starter i det frodige og blide Sydgrønland, hvor fåremarkerne malerisk strækker sig helt ned til fjorden. Under sejlturen er der store muligheder for at se hvaler og sæler boltre sig i havoverfladen imellem de gigantiske isbjerge. Sejlturen giver tid til at fornemme de store afstande mellem byerne, men også tid til at snakke med de lokale grønlændere, når de bevæger sig fra by til by med Sarfaq Ittuk.

Vi passerer Polarcirklen ca. 300 km syd for Ilulissat, hvor du kan opleve midnatssolen. Nu begynder isbjergene for alvor at dukke op, og Ilulissat kommer til syne midt i den enorme isskulpturpark.

Vi besøger følgende byer og bygder, Narsarsuaq, Qassiarsuk, Narsaq, Arsuk, Paamiut, Qeqertarsuatsiaat, Nuuk, Maniitsoq, Kangaamiut, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat.

Stor udflugtspakke inkluderet!
Online bestilling bekræftes inden 24 timer
Erfaren dansk ekspert rejseleder, Jørgen Møller eller John Jensen

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Sejllads blandt isbjerge
• Heldagstur til isfjorden ved Narsaq
• Sejltur langs vestkysten med M/S Sarfaq Ittuk
• Byrundtur i Nuuk
• Polarcirkel passage
• Maniitsoq og Kangaamiut
• Ilulissats Isfjord/Kangia - UNESCO Verdensarv
• Vandretur til Sermermiut

Program dag for dag:
Dag 1 - Afrejse København-Narsarsuaq
Dag 2 - Heldagstur Sydgrønland
Dag 3 - Narsaq-Paamiut
Dag 4 - Qeqertarsuatsiaat-Nuuk
Dag 5 - Kangaamiut/Sukkertoppen
Dag 6 - Aasiaat og Ilulissat
Dag 7  - Vandretur til Sermermiut
Dag 8 - Sejltur mellem isbjerge
Dag 9 - Gåtur og egne oplevelser
Dag 10 - Flyafgang Ilulissat-Kangerlussuaq-København


    Se det fulde program

    Dag 1 - Afrejse: København-Narsarsuaq
    Du mødes med rejselederen i Københavns Lufthavn, hvorfra vi flyver direkte til Narsarsuaq. Efter ankomst er der indkvartering på Hotel Narsarsuaq og derefter udflugt til fåreavlerbygden Qassiarsuk, med ruinerne fra vikingetiden. Middag på Hotel Narsarsuaq.

    Dag 2 - Heldagstur Sydgrønland
    I dag skal vi på en sejltur til Isfjorden, Igaliku og Narsaq. Her oplever du den vilde natur i Sydgrønland på nærmeste hold. Middagen spiser vi på Hotel Narsaq. Efter middagen bliver du indkvarteret på M/S Sarfaq Ittuk, der de næste dage skal bringe dig den smukke vej langs Grønlands vestkyst.

    Dag 3 - Narsaq, Paamiut
    Skibet lægger fra kaj i Narsaq og bringer os til Arsuk og Paamiut. Sejlturen opleves bedst fra øverste dæk, hvor udsigten kan nydes i den friske luft. Ombord er der foredrag om ”byer og bygd” og de næste dages oplevelser på sejlturen. Vi spiser middag i skibets cafeteria.

    Dag 4 - Qeqertarsuatsiaat, Nuuk
    I dag kommer vi til Qeqertarsuatsiaat og Nuuk. Efter ankomst til Nuuk bliver der arrangeret en guidet 2-timers byrundtur i bus. Vi besøger bl.a. kulturhuset og landsmuseet, som ligger i den gamle bydel. Ved den gamle kolonihavn ser vi også Hans Egede statuen ved siden af Nuuks domkirke og bronzeskulpturen af Havets moder. Sidst på dagen sejler vi videre norpå.

    Dag 5 - Kangaamiut/Sukkertoppen, Sisimiut
    Dagens mål er Maniitsoq og Kangaamiut. Efter frokosttid passerer vi Polarcirklen og i den anledning vil der være et arrangement på skibet for gæsterne, arrangeret af Panter Rejser. Vi ankommer til Sisimiut hen på aftenen, her vil rejselederen tage dig med gennem Grønlands næststørste by, hvor du bl.a. ser den gamle bydel, moskusuld butikken, og kunstværkstedet.

    Dag 6 - Aasiaat og Ilulissat
    I dag ankommer skibet til Aasiaat og Ilulissat, og vi skal tjekke ud af vores kahyt. Efter ankomst til Ilulissat er der transport til hotellet, hvor du skal bo de næste 4 nætter. Om eftermiddagen vil vores rejseleder tage dig på en kort byrundtur, inden middagen venter på hotellet.

    Dag 7 - Vandretur til Sermermiut
    Efter morgenmaden skal du på en vandretur til Sermermiut, en forladt boplads ved isfjorden. På turen tilbage til Ilulissat besøger vi det nyåbnede imponerende Isfjordscenter - tegnet af stjernearkitekten Dorte Mandrup. Tilbage i Ilulissat er der tid på egen hånd til at se nærmere på byen, eller nyde den fantastiske udsigt over Diskobugten.

    Dag 8 - Sejltur mellem isbjerge
    I dag skal vi på en sejltur ud i isfjorden og Diskobugten fra Ilulissat. Sejlturen mellem isbjergene er en enestående oplevelse. Det er som at sejle i verdens største isskulpturpark. Du kommer helt tæt pål de enorme isbjerge, der giver en fornemmelse af naturens storhed. Det ændrer sig den ene dag efter den anden, år efter år. Dagen byder også på hundeslædefordrag hos en af de lokale slædekuske.

    Dag 9 - Gåtur og egne oplevelser
    Formiddagen byder på en vandretur til Kangia/Ilulissat isfjord af ”gul rute”. En imponerende tur, hvor du betages af den smukke udsigt over Diskobugten.

    Dag 10 - Flyafgang: Ilulissat-København
    Vi spiser tidlig morgenmad på hotellet, inden vi tager til lufthavnen i Ilulissat. Herfra flyver vi til Kangerlussuaq og videre til København med ankomst midt på aftenen.

    Afgange og priser

    AfrejseAfrejsestedRejselængdeHotelLedige pladserPris
    19-07-2022 - se afgangstiderFLY10Hotel i flg. program GrønlandMere end 833.999,-BestilMere information
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning