Skip to main content

Flodkrydstogt Venedig

med MS Michelangelo

Venedig i oktober… En fantastisk måned at besøge Venedig. Turisterne er færre, byen opleves på en mere rolig måde, og det er muligt at se den lokale befolkning i deres hverdag. Der er plads til at nyde en gåtur gennem de smalle og hyggelige gader, hvor butikkerne byder på de traditionelle Venedig-masker og farverige souvenirs. Tag på en gondoltur gennem de charmerende kanaler, som gør Venedig så unik, at byen i 1987 kom på UNESCO´s liste over verdens kulturarv.

Vi bor på krydstogtskibet MS Michelangelo, som lægger til kaj i gåafstand fra Markuspladsen. Derfor er der masser af muligheder for at gå på opdagelse i Venedig, eller man kan følges med vores rejseleder rundt i byen.      

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Unik rejse på 8 dage
• Bo i det unikke Venedig
• Drikkevarer ombord på skibet
• Sejltur gennem Lagunen fra Venedig til Chioggia

Programmet dag for dag:
Dag 1 – Udrejse
Dag 2 – Norditalien
Dag 3 – Verona - Venedig
Dag 4 – Venedig
Dag 5 – Venedig - Murano - Burano
Dag 6 – Chioggia
Dag 7 – Hjemrejse   
Dag 8 – Hjemkomst

Denne tur arrangeres og afvikles i samarbejde med Hanstholm Rejser


    Se det fulde program

    Dag 1 – Udrejse 
    Efter endt opsamling kører vi gennem Tyskland med passende pauser, til vi når overnatningshotellet i Midttyskland. Vi får aftensmad på hotellet, efter vi er blevet indkvarteret.

    Dag 2 – Norditalien
    Vi kører videre til et hotel nær Verona, hvor vi skal overnatte. Hotellet ligger i det berømte vinområde Valpolicella, og det er muligt at købe nogle gode italienske og lokale vine på hotellet.

    Dag 3 – Verona - Venedig
    Efter morgenmaden kører vi til Verona, hvor vi skal på en lille byrundtur i den gamle bydel. Vi skal se Julies berømte balkon og den flotte romerske arenaen, hvor man opfører de berømte friluftsoperaer i dag. Der bliver tid til frokost og en forfriskning på en af de hyggelige cafeer i byen, inden vi fortsætter mod Venedig. For at komme til Venedig skal vi over den betydningsfulde bro "Ponte de la Liberta" - broen som forbinder Venedig med fastlandet og er ca. 4 km lang. Vi bliver indkvarteret på skibet MS Michelangelo, som står klar med en velkomstdrink, inden vi skal nyde aftensmaden ombord. Skibet sejler mod Venedig centrum, hvor ingen biler har adgang. Her lægger den til, så man kan allerede denne aften gå en tur i Venedig.

    Dag 4 – Venedig
    Formiddagen bruger vi på en byrundtur gennem de smalle stræder i Venedig, hvor vi skal se bl.a. Sukkenes Bro, Markedspladsen og Rialtobroen. Efter byrundturen vender vi tilbage til skibet, hvor vi får en dejlig frokost. Om eftermiddagen kan man følges med rejselederen til Dogepaladset, hvor man går rundt på egen hånd (entre ca. 20 euro). Dogepaladset trækker lange køer i sommermånederne, så vil man gerne ind og se Dogepaladset, er det oplagt på denne efterårsrejse. Man kan også besøge Markuskirken, som ligger ved siden af Dogepaladset eller gå på opdagelse på egen hånd i den smukke by. Vi vender igen tilbage til skibet og får aftensmad.   

    Dag 5 – Venedig - Murano - Burano
    I dag kan man vælge at bruge dagen i Venedig på det, man har lyst til - evt. gå en tur rundt om øen eller sejle en tur i gondol i Venedigs mange kanaler. Rejselederen tilbyder en tur med lokal båd til øerne Murano og Burano (Pris ca. 20 euro). Murano er kendt for sin berømte glaskunst, og flere steder på øen kan man opleve de lokale glaspustere, der holder åbent og viser deres værksteder. Måske de også viser, hvordan glaspusterne arbejder. Murano ligger en kort sejltur fra Venedig, mens Burano ligger i den nordlige del af lagunen. Burano minder om Venedig, men de mange hyggelige fiskehuse på Burano er malet i mange forskellige farver og er et flot og livligt syn. Frokost og aftensmad på skibet, hvis man ikke er på opdagelse.  

    Dag 6 – Chioggia - Padova
    Tidlig formiddag sejler vi fra Venedig, gennem Lagunen til Chioggia - en by i den sydligste del af den venezianske lagune. Byen er fyldt med kanaler og kaldes for mini-Venedig. Herfra er det muligt at tilkøbe en udflugt til Padova, som MS Michelangelo arrangerer (Tilkøb: 350 dkr.). I Padova får vi en byrundtur i byen, som ligger ved floden Bacchiglione. Bymidten er præget af gader med søjlegange og smukke pladser, men mest kendt er Scrovegni Kapellet og Kirken Basilica di San´t Antonio. Efter lidt tid i Padova kører vi tilbage til Venedig og til skibet, hvor der i aften er gallamiddag ombord. Hvis man vælger at blive på skibet, er der frokost ombord, og skibet sejler tilbage til Venedig i god tid, inden der afholdes gallamiddag.

    Dag 7 – Hjemrejse
    Vi nyder den sidste morgenbuffet ombord, inden det er tid til at gå fra borde i Venedig. Bussen holder klar til at hente os, og hjemrejsen begynder. Vi kører med passende pauser til overnatningshotellet i Tyskland, hvor der venter os aftensmad ved ankomsten. 

    Dag 8 – Hjemkomst
    Vi kører den sidste strækning mod Danmark og er hjemme hen på aftenen.

    Afgange og priser

    AfrejseAfrejsestedRejselængdeHotelPris
    21-10-2020 - se afgangstiderBus8MS Michelangelo7.998,-BestilMere information

    Hotel

    MS Michelangelo
    MS Michelangelo
    Flodkrydstogtsskibet MS Michelangelo er et komfortabelt 4-stjernet todækkerskib. Skibet har 78 kahytter fordelt på to dæk. Der er aircondition overalt indvendigt på skibet. Stor lounge med bar, restau...
    rejsekalender
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser
    Lillehøjvej 2
    8600 Silkeborg
    • Medlem nr. 1811 af Rejsegarantifonden
    • cancer.dk - Ans Rejser
    • Danmarks out door hovedstad
    • Danmarks Rejsebureau Forening