Skip to main content

Tunø - den bilfrie ø i Kattegat

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 

En times sejlads fra Hou ligger Tunø - hvor vejret er bedre end andre steder i landet.

Efter tidlig opsamling er der friskbrygget kaffe og morgenbakke undervejs med bussen til Hou. Herfra skal vi med Tunøfærgen til Tunø. Overfarten tager én time. Ved havnen møder vi vores Tunø guide, som byder os velkommen og fortæller kort om øen, inden vi fortsætter på rundtur i en sjælden, smuk og afvekslende natur med stejle klinter, strandenge og helt urørt mose og skovarealer. Det højeste punkt er Bjerget med sine 24 meter. Hele øen er på ca. 3,5 km2 og der er en sti øen rundt. I dag har Tunø 118 fastboende beboere.

Da Tunø er en næsten bilfri ø, er bussen efterladt i Hou og vi bliver hentet af traktorbusser, der transporterer os igennem Tunø by og videre ud i den smukke natur på øen. Den spændende øtur slutter ved Tunø Kro, hvor vi skal nyde en dejlig to retters middag.  Ved kroen genforenes vi med vores guide, der har været fastboende gennem 23 år, og som tidligere har drevet Købmandsgården på øen. Vi skal på gåtur gennem byen og høre om øens historie og hvad der ellers sker af stort og småt. Vi skal besøge Tunø Museum og Stenhuset - samt Fyrtårnet og Kirken kommer vi omkring. Byen strækker sig langs en hyggelig hovedgade, hvor de fleste af husene under 150 år gamle. I 1852 brændte 15 huse, 16 gårde og præstegården i den gamle tætte landsby. Mange gårde blev genopført uden for byen og tættere på markerne. Tunøboerne har sat en mindesten nedenfor kroen. Stenkirken er påbegyndt omkring år 1300 og er tilbygget mange gange siden.

Sidst på turen er der lidt tid på egen hånd til at slappe af i det hyggelige miljø, købe en is og herefter gå den korte tur til havnen. Vi sejler retur med Tunøfærgen og går fra borde i Hou, hvor bussen venter på os. Der er forventet hjemkomst først på aftenen.

I turen er inkluderet:
• Bustur i 4 stjernet luksusbus
• Kaffe og morgenbakke i bussen
• Overfart med Tunøfærgen til og fra Tunø
• Guidet tur med traktorbusser rundt på øen
• To retters middag på Tunø Kro
• Guidet tur i Tunø by

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Rejsekalender
    10/4Smagen af VestjyllandFra 4.995,-
    17/4RomFra 7.395,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    24/4Smagen af LimfjordenFra 4.995,-
    25/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning