Skip to main content

Mønsted Kalkgruber

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 

Verdens største kalkmine Mønsted Kalkgruber og kalkværk er et både stykke danmarkshistorie og en endeløs labyrint af minegange samt det mest betydningsfulde overvintringssted for flagermus i Europa.

Der er afgang til Mønsted Kalkgruber og kalkværk, så vi ankommer midt formiddag. Gruberne er i dag det mest betydningsfulde overvintringssted for flagermus i Europa, idet mere end 18000 flagermus overvintrer. Kalkværket, der nu fungerer som museum, er opført i 1874, og står i dag som et mindesmærke for den danske industri.

Vi skal på rundvisning ledet af en lokalguide og her får vi den spændende fortælling om gruberne, flagermusene, kalkværket, kalkudvinding og meget mere. Herefter er der tid på egen hånd til et besøg på kalkværksmuseet og evt. et besøg i museets kiosk, hvor du blandt andet kan købe bogen ”Minedrift i Midtjylland” for yderligere viden om kalkudvinding.  

Vi forlader gruberne til middag og kører ad den smukke vej forbi Kongenshus Hede og Naturpark,  hvor man kan opleve den storslåede natur. Naturparken er et af landets største sammenhængende naturarealer.

Herfra ankommer vi nu til Grønhøj Kro og Morten Korch Museet og her venter en dejlig to retters middag, hvorunder værten underholder med et par kendte Morten Korch sange og fortællinger om stedet. Vi får lejlighed til at besøge Morten Korch Museet på egen hånd efter middagen.

Vi samles atter ved bussen og kører til de smukke Dollerup Bakker, en af Viborg egnens store naturområder og seværdigheder. Ved kiosken på Dollerup og med en fantastisk udsigt over Hald Sø nyder vi medbragt kaffe og kage. En dejlig dag er gået og vi er hjemme sidst på eftermiddagen. 

I turen er inkluderet:

• Bustur i 4 stjernet luksusbus
• Entre til kalkgruberne og kalkværket
• Rundvisning ved lokal guide
• To retters middag på Grønhøj Kro
• Underholdning og entre til Morten Korch Museet
• Kaffe og medbragt kage ved bussen i Dollerup

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Rejsekalender
    10/4Smagen af VestjyllandFra 4.995,-
    17/4RomFra 7.395,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    24/4Smagen af LimfjordenFra 4.995,-
    25/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning