Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk
Det nye Moesgaard Museum tilbyder en kulturhistorisk museumsoplevelse i international klasse.
Den nye museumsbygning, der blev taget i brug i 2014, er også en attraktion i kraft af den unikke arkitektur og den naturskønne beliggenhed i bakkerne med udsigt til skov og vand og de arkæologiske og etnografiske udstillinger, hvor menneskets oprindelse, udvikling og udfoldelse belyses på helt nye måder. Hendes Majestæt Dronning Margrethe er protektor for Moesgaard Museum.
Ved ankomsten bliver vi modtaget vores guide, der giver os en rundvisning, hvor vi kommer tæt på menneskene bag de udstillede genstande gennem scenograferede og dramatiserede fortællinger. Historierne står i kø for at blive fortalt, hvad enten det er historien om Grauballemanden, krigerne i Illerup Ådal, De Dødes Dag i Mexico eller noget helt fjerde. Efter spændende samvær med guiden er der tid på egen hånd, hvor man kan vælge de udstillinger, man finder mest interessante.
Ved middagstid samles vi ved bussen og kører ad smukke og kuperede veje gennem skoven til middag på Odder Park Hotel. Efter en dejlig middag går turen via Saksild Strand, Norsminde, Ajstrup Strand og Skåde Bakker til Marselisborg Mindepark. Vi har en times tid i Mindeparken, som er indviet i 1925, og kan på egen hånd opleve Flagpladsen, Rømerhaven med Solhesten, Monumentet for faldne danskere i 1. verdenskrig, Donbæk husene- og haven, Kirsebærlunden og meget mere. Det er også her vi nyder eftermiddagskaffe og medbragt kage ved bussen inden hjemturen.
• Bustur i 4 stjernet luksusbus
• Morgenkaffe, bolle og snegl i bussen
• Guide og entre til Moesgaard Museum
• To retters middag på Odder Park Hotel
• Eftermiddagskaffe og medbragt kage
Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.