Skip to main content

Mariager By og Fjord

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70 26 00 49 eller på rejs@ansrejser.dk 

Vi skal besøge Mariager ”Rosernes By” med brostensbelagte gader og gamle bindingsværkshuse samt sejle med hjuldamperen Svanen på en idyllisk tur på Mariager fjord.

Midt formiddag ankommer vi til Mariager "Rosernes By", med brostensbelagte gader, gamle bindingsværkshuse, gadelygter, roser og skønt beliggende med havnen ved den smukke Mariager Fjord. Vi får her en spændende historisk byvandring med lokal guide i den gamle bydel. Byen er grundlagt i 1400 tallet og har seværdigheder som Klosterkirken, Det Gamle Rådhus, Det Gamle Købmandsgård, hotel Postgården og Torvet.

Sidst på formiddagen kører vi ned forbi Mariager havn inden vi forlader den hyggelige by.

Turen går nu ad den smukke vej øst om og langs Mariager fjord og via Hadsund og Hadsund broen til Restaurant Bramslev Bakker på nordsiden af Mariager fjord. Restaurant Bramslev bakker ligger med en imponerende udsigt over Mariager Fjords dramatiske istids skabte landskab. Bakkerne med hårdføre enebærbuske, gør området til noget helt særligt. Her i disse smukke omgivelser skal vi nyde en dejlig middag.

Efter middagen skal vi strække benene for der er fælles gåtur ned af de smukke bakker til fjorden og hjuldamperen Svanens anlægsbro. Nu skal vi på en enestående sejltur på Mariager fjord med udsigt til den smukkeste natur.

Midt på eftermiddagen anløber Svanen Hobro Havn ved Søndre Kajgade, hvor bussen venter os. Vi drikker eftermiddagskaffe med medbragt kage på hjemvejen, hvor vi gør holdt et smukt sted. Vi er hjemme igen efter en dejlig tur, sidst på eftermiddagen.

I turen er inkluderet:

• Bustur i 4 stjernet luksusbus
• Morgenkaffe, bolle og snegl i bussen
• Guidet rundvisning i Mariagers gamle bydel
• To retters middag på Bramslev Bakker
• Sejltur med ”Svanen” på Mariager fjord
• Kaffe og kage ved bussen på hjemturen

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Rejsekalender
    10/4Smagen af VestjyllandFra 4.995,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning