Skip to main content

Læsø - den største ø i Kattegat

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70 26 00 49 eller på rejs@ansrejser.dk 

Lokalguidet ø-rundtur med indblik i naturen, øens historie og kultur, saltsydning, jomfruhummerfiskeri og meget andet.

Ankommet til Frederikshavn sidst på formiddage, efter morgenkaffe og bolle og snegl undervejs på turen, stiger vi ombord på Læsøfærgen. Ombord indtager vi dagens varme ret.  Efter 1½ times sejltur ankommer vi til Vesterø Havn. Guiden står klar her til at modtage os og vil de næste fem timer give os en spændende ø-rundtur hvor vi får fortalt om naturen, saltsydning, Læsøs historie og kultur, jomfruhummerfiskeri og om ø-livet i det hele taget. På vores tur passerer vi Læsø Kur, kirken der blev ombygget til et velværested, og vi gør ophold ved middelalder kirken Vesterø Kirke, hvor vi blandt andet ser kalkmalerier (De hellige tre konger) fra 1500 tallet, som kirken er mest kendt for. Vi fortsætter igennem den sydvestlige del af Læsø til Læsø Saltsyderi, som syder salt i åbne jernpander. I saltsydehytten ser vi den ældgamle teknik, og får af kyndige saltsydere fortalt, hvordan man sydede salt i middelalderen, og hvorfor man netop har det meget saltholdige vand på Rønnerne syd for Læsø.

Vi kører gennem ”hovedstaden” Byrum til Museumsgården med det store imponerende tangtag. Af de huse der er tilbage, og som har mere eller mindre tang på taget, er Museumsgårdens tag det mest velbevarede. Vi ser hvordan man levede på en typisk Læsøgård i 1800 tallet. Turen fortsætter videre til Østerby Havn hvor vi drikker eftermiddagskaffe og nyder vores medbragte kage. Slutteligt besøger vi Lissi og Bertel i Læsø Uldstue, hvor der er mulighed for at gøre et indkøb. I den stemningsfulde butik er der et stort udvalg af lækre lokale uldvarer. Herfra kører vi tværs over øen for at nå færgen til Frederikshavn og nå hjem sidst på aftenen efter en dejlig Ø tur.

I turen er inkluderet:

• Bustur i 4 stjernet luksusbus
• Morgenkaffe, bolle og snegl i bussen
• Færge til Læsø t/r
• Dagens varme ret på sejladsen ud
• 5 timers guidet rundtur på Læsø
• Medbragt eftermiddagskaffe og kringle på Læsø
• 2 stk. sandwich med kaffe / the på sejladsen hjem

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Rejsekalender
    10/4Smagen af VestjyllandFra 4.995,-
    17/4RomFra 7.395,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    24/4Smagen af LimfjordenFra 4.995,-
    25/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning