Skip to main content

Korsbæk på Bakken

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 

En tidsrejse tilbage til 1930´erne - tilbage til Matador.

Vi ankommer til Korsbæk på Bakken sidst på formiddagen. Undervejs på turen til Sjælland får vi morgenkaffe i bussen med den bolle og en snegl. I Korsbæk møder vi Grisehandleren med sin Kvik, Fru Fernando Møhge, Misse, Maude, Agnes, Laura, Katrine og alle de andre elskede karakterer, som bor i Korsbæk. Besøget starter med en rundvisning gennem Matadors hjemby, hvor vi kommer med indenfor i Varnæs’ stuer, kigger ned i Lauras Køkken, tager på visit hos Katrine Larsen på gården og besøger alle de andre kendte steder i Korsbæk. På turen hører vi de spændende fortællinger og anekdoter.

Et af dagens store højdepunkter er frokosten på den mondæne restauration Postgaarden, hvor vi møder overtjener Olsen og hilser på de af Korsbæks beboere, som gæster Postgaarden i dag. Frokostanretningen i den elegante restauration er Modnede sild, Æg og rejer, Gravad laks med rævesauce, Hønsesalat, Roastbeef med tilbehør, Flæskesteg med rødkål, Brie med portvins marinerede svesker, hertil brød, kiks, smør og fedt.

Efter frokost er der tid på egen hånd i Korsbæk, hvor man kan møde flere af karaktererne i gadebilledet. De professionelle skuespillere opfører korte scener fra Matador og laver improviseret gadeteater. Der er også mulighed for at besøge Korsbækbutikken med de nostalgiske, fine ting fra Matador tiden eller Helge Hansen kolonial, hvor man kan købe friskmalet kaffe, te, vin og fyldte chokolader. Man kan også kikke ind til Frisørmester Nicolaisen og få en rigtig barbering eller en herreklip. Endelig kan man jo forlade Korsbæk og gå en tur rundt på Bakken, inden turen går hjemad. På hjemturen er der friskbrygget kaffe og kage undervejs, og vi er hjemme igen midt på aftenen.

I turen er inkluderet:

• Bustur i 4 stjernet luksusbus
• Morgenkaffe, bolle og snegl i bussen
• Rundvisning i Korsbæk
• Frokostanretning på Postgaarden
• Kaffe og medbragt kage i bussen på hjemturen

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Rejsekalender
    10/4Smagen af VestjyllandFra 4.995,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning