Skip to main content

Den Fynske Landsby

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 

En tur på landet i digteren H.C. Andersens tid blandt karakteristiske bindingsværksbygninger, blomstrende haver, hegn og husdyr, gadekær og smalle by gader, alt sammen omgivet af frodige marker.

Vi får en hyggelig tur mod Fyn med rejselederes fortællinger og friskbrygget kaffe i bussen. Ankommet til Munkebo Kro, der ligger smuk ud til Kerteminde fjord, bliver vi budt på en dejlig to retters menu i fantastiske omgivelser. Efter middagen kører vi den korte tur til Den Fynske Landsby i Odense, hvor vi skal opleve en spændende vandring gennem 1800 tallets historie. I Den Fynske Landsby møder vi et landsbymiljø og et landskab som det kunne have set ud på H.C. Andersens tid.

Besøget starter med en spændende rundvisning i museets område, der består af en række gårde og huse, der alle oprindelig har stået i landsbyer rundt om på Fyn og øerne. Her er genskabt et miljø med de for Fyn så karakteristiske bindingsværksbygninger, med blomstrende haver, med hegn og husdyr, gadekær og alt sammen omgivet af dyrkede marker.

Efter rundvisningen er der selvfølgelig også tid på egen hånd i museets område, hvor man kan gå rundt i landsbyen, kikke ind i besøgscenteret med udstillinger, besøge museumsbutikken m.v. I Den Fynske Landsby går levende gæs, der skræpper op overalt og græsser på markerne. Man kan også opleve særudstillingen ’Historien om gåsen’, der fortæller om gåsen som husdyr og dens betydning for mennesker i 1700- og 1800-tallet.

Når kaffetrangen melder sig nyder vi vores medbragte eftermiddagskaffe og kage på picnicpladsen i landsbyen. Turen går hjemad efter små tre timer i en anden tidsalder, og vi er hjemme til aften.

I turen er inkluderet:

• Bustur i 4 stjernet luksusbus
• Rejseleder på hele turen
• Kaffe undervejs i bussen
• To retters middag på Munkebo Kro
• Entre og rundvisning i Den Fynske Landsby
• Eftermiddags kaffe og kage

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Rejsekalender
    10/4Smagen af VestjyllandFra 4.995,-
    17/4RomFra 7.395,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    23/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    24/4Smagen af LimfjordenFra 4.995,-
    25/4Alanya med Jan - Uge 17Fra 6.195,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning