Juletur til Lübeck

Det meget berømte julemarked i Lübeck er målet på vores 2-dages tur til den berømte marcipanby i det nordlige Tyskland. Selve julemarkedet i Lübeck breder sig udover hele byen, og der findes utallige boder med forfriskninger og lidt til den lille sult. Julemarkedet i Lübeck er absolut et af de mest populære og berømte julemarkeder i det nordtyske. Et kort stop for grænsehandel bliver der også tid til, inden vi atter sætter kursen mod Danmark.

Program:

Dag 1 – Julemarked i Lübeck
Turen går ned gennem Jylland og ind i Nordtyskland hvor vi i bussen nyder en morgenbakke. Med pause undervejs kommer vi til Lübeck over middag til den berømte marcipan by. Vi starter med en kort orienterende byrundtur i Lübeck, hvor vi bl.a. kommer forbi Holstentor og den berømte Skt. Petri kirke. Byrundturen slutter i centrum, hvor julemarkedet har sit udgangspunkt. Herefter bliver der nogle timer på egen hånd til at nyde alle herlighederne. Efter indkvartering på vores centralt beliggende hotel er der rig mulighed for at nyde sin aftensmad på en nærliggende restaurant.

Dag 2 – Julemarked i Lübeck samt grænsehandel
Efter morgenmaden bliver der tid til at udforske Lübeck lidt på egen hånd, og måske få gjort de sidste indkøb. Herefter sætter vi kursen nordpå, og kører videre til vores stop ved grænsen, hvor der bliver en god times tid til indkøb, inden turen det sidste stykke hjem skal tilbagelægges.