Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk
Danmarks største ø Sjælland byder på en perlerække af flot natur og attraktioner. Dem får du rig lejlighed for at stifte bekendtskab med på denne to dages tur med Ans Rejser i dagene 25. – 26 april. Vi skal besøge Danmarks eneste eksisterende glasværk Holmegaard Værk, beliggende tæt på den naturskønne højmose Holmegård Mose. Vi skal 45 meter til vejrs i det nyopførte Skovtårnet i Gisselfeld Klosters Skov – med en imponerende udsigt. Gavnø Slot og Park indgår ligeledes i programmet og dér venter endnu en meget speciel oplevelse.
Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Besøg på Holmegaard Glasværk
• Udsigten fra Skovtårnet
• Dejligt 4-stjernet hotel
• Besøg på Gavnø Slot og Park
Programmet dag for dag:
Dag 1 - Afrejse og besøg på Holmegaard Glasværk
Dag 2 - Camp Adventure (Skovtårnet) og Gavnø Slot og Park
Det betyder i alt sin enkelthed at hvis du har booket en rejse som aflyses pga. Udenrigsministeriets rejsevejledninger / grundet covid-19 får du dit indbetalte beløb tilbage direkte fra Ans Rejser indenfor 7 hverdage.
Program:
Dag 1 – Afrejse og besøg på Holmegaard Glasværk
Efter opsamling i Jylland sætter vi kursen mod Holmegaard Glasværk fra morgenstunden. Undervejs mod Sydsjælland serveres en morgenbakke og frokostsandwich i bussen samt kaffe. Holmegaard er Nordens største glassamling og Danmarks eneste bevarede glasværk. Den 8. juni 2020 blev Nordens levende museum for form og forvandling, Holmegaard Værk, officielt indviet af H.K. H. Kronprinsessen. Holmegaard Værk vil anvende Danmarks eneste bevarede glasværk og Nordens største glassamling til at fortælle industriens eventyr og til at genindføre kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur. Området med den gamle fabrik, den moderne hovedbygning, de nyrenoverede
tørvehaller, den gamle glasbys skole, de bevaringsværdige arbejderboliger fra 1820’erne, kontorbygningerne fra 1890’erne og kunsthåndværkernes atelier. Indeni bliver Holmegaard Værk omdannet til eksperimentarium, udstillinger, levende værksteder og café. Inkluderet i entreen er audio guides til alle så man selv kan gå rundt og få den kompeltte oplevelse af stedet. Om aftenen er der middag inkluderet på vores hotel, Hotel Comwell i Sorø.
Dag 2 – Camp Adventure (Skovtårnet) og Gavnø Slot og Park
Vi kører til Camp Adventure (Skovtårnet) ved Rønnede, hvor vi skal op i det helt fantastiske tårn, og se den flotte udsigt ud over hele Sydsjælland. Tårnets øverste platform befinder sig 135 meter over havets overflade og er dermed det højest tilgængelige punkt på
Sjælland. Det 45 meter høje Skovtårn, beliggende i en af Gisselfeld Klosters skove, byder på 360 graders vue ud over den smukke sydsjællandske natur. Tårnet er opført i cortenstål og lokalt egetræ. Fra toppen kan man se mere end 25 km ud over den smukke Sydsjællandske natur. Kigger man nordpå, vil man i klart vejr kunne se Øresundsbroen, Turning Torso i Malmø og dele af den københavnske skyline herunder bl.a. Bella Sky og Ørsted Værket. Udsigtstårnet er tegnet af EFFEKT Arkitekter og fuldender en ambition om at skabe et æstetisk smukt bygningsværk og en unik naturoplevelse, der samtidig er tilpasset naturen og bygget så sensitivt som muligt. Udgangspunktet er at tage en cylinderform og maksimere bunden og toppen, samtidig med, at midten minimeres. Opbygningen er en såkaldt hyperboloid form, hvor de lange vertikale stålrør ikke er bøjede, men i stedet roteret 120°, der giver et kurvet udtryk, som et timeglas. Dette øger ikke kun stabiliteten, men gør også oplevelsen endnu større, da der gøres plads til, at
trækronerne kommer helt tæt på det smalle midterste stykke. Efterhånden som man bevæger sig videre over trækronerne, udvider udsigtstårnet sig og der kommer mere afstand mellem ramperne i takt med, at landskabet åbner sig og udsigten forøges.
Næste besøg bliver Gavnø Slot og Park. Gavnø Slot er et af Danmarks smukkeste rokokoslotte og en vigtig del af Danmarks kulturarv. Gavnø er fyldt med historier og fortællinger om krigsførelse, romantik og ridderlighed. For kun 60 år siden åbnede Gavnø sine porte
for offentligheden og fremstår i dag med en bred vifte af oplevelser, der alle er dybt forankret i stedets historie og atmosfære. Vi starter med en rundvisning på Gavnø Slot og Slotskapel. Så er det tid til at nyde vores frokostsandwich på Café Tulipanen. Efter frokost vil der være tid til at nyde naturen og lave sin egen havevandring i parken.
Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.