USA – Best of the West

Vores storslåede rejse til det vestlige USA er spækket med de mest spektakulære by- og naturoplevelser. Vi ser USA’s flotteste og mest særprægede nationalparker; Grand Canyon og Bryce Canyon, Joshua Tree, Zion, Yosemite og Death Valley nationalparker. Vi oplever den forrevne Stillehavskyst og Highway 1, storbyen San Francisco med kabeltrukne sporvogne og fængselsøen Alcatraz. Las Vegas med kasinoer, neonlys og shows i verdensklasse. Den ”danske” koloniby Solvang og Los Angeles med Hollywood, Beverley Hills og Walk of Fame. 

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • God tid – vi har hele 16 dage
  • Både Route 66 og Highway 1
  • Inkl. entré til Nationalparker
  • GRATIS parkering i Billund

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Afrejse
  • Dag 2 – Joshua Tree NP
  • Dag 3 – Route 66 og Grand Canyon med solnedgang
  • Dag 4 – Monument Valley
  • Dag 5 – Hele dagen i Bryce Canyon National Park
  • Dag 6 – Zion Nationalpark
  • Dag 7 – Las Vegas
  • Dag 8 – Death Valley
  • Dag 9 – Yosemite NP
  • Dag 10 – San Francisco
  • Dag 11 – San Francisco
  • Dag 12 – Highway 1
  • Dag 13 – Solvang
  • Dag 14 – Los Angeles
  • Dag 15 – LA og hjemrejse
  • Dag 16 – Hjemkomst
Pris fra:
25.995,-
Dage:16
Inkluderet i rejsen:
Flyrejse Billund – Los Angeles t/r, ophold i delt dobbeltværelse, 14 x morgenmad samt 4 x aftensmad, transport og udflugter i følge program, entré til Joshua Tree National Park (dag 2), entré til Grand Canyon (dag 2), entré til Monument Valley (dag 4), entré til Bryce Canyon National Park (dag 5), entré til Zion National Park, entré til Yosemite National Park, sejltur og entré til Alcatraz, entré til 17-Mile Drive, engelsktalende lokalguider, dansk rejseleder, parkering i Billund Lufthavn, alle skatter, afgifter og bidrag til Rejsegarantifonden


Tillæg pr. person: Eneværelse kr. 7.900, årsafbestillingsforsikring kr. 656
Bestil rejse

Program

Dag 1 – Afrejse
Afrejse fra Billund lufthavn med ankomst til Los Angeles. Herfra til vores overnatningshotel i Los Angeles-området.

Dag 2 – Joshua Tree NP (M)
Efter morgenmaden går turen til Joshua Tree National Park som blev etableret i 1994 og er på små 4.000 km2. Parken har fået navn efter yukkaplanten Joshua Tree, og omfatter to ørkenområder; Mojave- og Coloradoørkenen. Over store højdeforskelle ligger enestående naturperler; forrevne bjerge, saltsletter, sandklitter, granitmonolitter og ikke mindst den spektakulære bjergkæde Little San Bernardino Mountains. Klippeformationerne ved Joshua Tree National Park blev dannet for mere end 100 millioner år siden. Parken huser et interessant dyreliv med pumaer og prærieulve, som lever vildt i parken. Vi fortsætter videre til Twentynine Palms hvor vi overnatter.

Dag 3 – Route 66 og Grand Canyon med solnedgang (M)
I dag skal vi opleve den legendariske ”Route 66”. Vi tager strækningen fra Kingman til Seligman i Arizona; lige netop denne del af Route 66 betragtes som den del, hvor mest af den originale historiske vej er bibeholdt. Herfra kører vi videre til Grand Canyon, et af verdens største naturvidundere. Forunderlige ørken- og klippelandskaber i et farveorgie af røde, orange, sand, brune og sorte nuancer, alt afhængig af tid på dagen. Et utroligt landskab, der hele tiden ændrer farve efter solens lys. En ufattelig storhed ligger foran os så langt øjet rækker. Vi overnatter i Tusayan, meget tæt på Grand Canyon.

Dag 4 – Monument Valley (M)
Efter morgenmad sætter vi kursen mod legendariske Monument Valley. Det er her utallige kendte cowboyfilm er optaget. Hvem husker ikke storfilmen ”The Good, The Bad and The Ugly”.
Her i Monument Valley bliver filmene levende for det indre øje og lyden af de forskellige soundtracks fornemmes i ørerne, alt imens dalen fungerer som kulisse. Vi kører til byen Page for overnatning.

Dag 5 – Hele dagen i Bryce Canyon National Park (M, A)
I dag tilbringer vi dagen i det enestående natursceneri, Bryce Canyon. Smukke landskaber af røde, eroderede og særprægede kalkstensklipper, de såkaldte ”hoodoos”, der former de utroligste figurer, der nærmest stræber op mod himlens lys. Landskabet opleves fra sin bedste side fra de mange udsigtspunkter og vi stopper ved flere af dem for at favne denne helt fortryllende og uforglemmelige natur. På en spadseretur hist og pist på et par af parkens velafmærkede stier, indsnuser vi den rene og klare luft, alt i mens vi nyder de fortryllende udsigter. Vi overnatter i Bryce Canyon.

Dag 6 – Zion Nationalpark (M, A)
I dag udforsker vi endnu en af de helt fantastiske naturoplevelser - vi skal ind i Zion Nationalpark, som rummer enestående klippeformationer med en utrolig skønhed. Klippevæggene er 300 meter høje, gule, røde og orange på grund af de mange mineraler i undergrunden. Herefter går turen videre til noget helt andet – Las Vegas. Her kommer farverne fra andre spektakulære oplevelser – bl.a. skal vi opleve det fantastiske lys- og lydshow i gadekrydset midt på Fremont Street. Hovedgaden The Strip huser nogle af de mest berømte kasinoer, men det er først de senere år, at The Strip har spillet en så fremtrædende rolle. Der bliver også mulighed for at se verdens største springvand ved Bellagio. Vi bor de næste 2 nætter i Las Vegas, og efter check-in er der aftensmad på hotellet.

Dag 7 – Las Vegas (M)
En hel dag hvor du kan opleve Las Vegas på egen hånd. Byen er en metropol og sætter det virkelige liv på pause for en stund.  Hovedattraktionen er spillekasinoer med udendørs glamourøse shows for at tiltrække kunderne. Du kan roligt gå indenfor, bare for at kigge. Magi, trylleri og shows brillierer med dans, fjer, palietter og små skørter – i Las Vegas kan du lade dig underholde på fornemmeste vis.

Dag 8 – Death Valley (M)
Vi besøger den uhyre interessante Dødens Dal Nationalpark, en ca. 14.000 km2 stor dal i Mojave ørkenen. Parken har to enorme dalstrækninger og vi besøger den ene, Dødens Dal, en ca. 225 kilometer lang og meget varm dal. Dalens laveste punkt ligger hele 86 meter under havets overflade – det laveste punkt på den vestlige halvkugle. Efter en spændende dag i parken, kører vi til vores overnatningshotel i Visalia nær Yosemite Nationalpark.

Dag 9 – Yosemite NP (M)
I dag besøger vi endnu et vidunderligt naturlandskab – Yosemite Nationalpark. En storslået verden på 3.027 km2. Parken er bedst kendt for sine mange brusende vandfald, et af dem har navn efter parken - Yosemite Fall. Et væld af vandrestier giver mulighed for at besøge de dybe dale, blomstrende højsletter, dramatiske bjerge, spejlblanke søer og rå klippevægge – her er en varieret natur helt uden sidestykke. I de dybe dale ser vi nogle af verdens største træer – de himmelstræbende sequoia-træer; de er mere end 100 meter høje og kan blive flere tusind år gamle. Parkens dybe skove har givet plads til et rigt dyreliv - hjorte, prærieulve, og sågar den sorte bjørn som kan ses på vejen gennem parken. Sidst på dagen kører vi til overnatning i Modesto.

Dag 10 – San Francisco (M, A)
Storbyen San Francisco ligger smukt ud til Stillehavet og har en helt særlig charme og tolerance og du bliver hurtigt dus med byens mange ansigter. Ved ankomsten tager vi en båd til øen Alcatraz med det tidligere så berygtede fængsel af samme navn. Her sad mange kendte forbrydere blandt andet Al Capone. Herefter tager vi på sightseeing – vi skal se The Golden Gate Bridge, byens vartegn siden 1937; det ikoniske Fisherman’s Wharf med den gamle fiskermole, tusindkunstnere, absurde souvenirs og hyggelig folkestemning; og vi lægger også vejen forbi San Franciscos China Town, som siges at være en af de største og den ældste China Town uden for Asien. Vi skal bo 2 nætter i San Francisco, og efter indkvartering er der aftensmad på hotellet.

Dag 11 – San Francisco (M)
I dag tager vi en tur ind til de gamle kabeltrukne sporvogne fra 1920erne og 1930’erne. Efter en tur med kabelsporvognen, ankommer vi til Down Town San Francisco, til Union Square, en stor og meget folkelig plads bygget på en sandbanke. Her har du det hele på én kæmpe stor og imponerende plads. Herefter er resten af dagen på egen hånd, om du er til indkøb, museer eller seværdigheder, er der nok at vælge imellem.

Dag 12 – Highway 1 (M)
Efter morgenmad på hotellet, siger vi farvel til San Francisco i denne omgang. Vi begiver os ud på et af verdens allersmukkeste vejstrækninger – nemlig Highway 1 som går langs Stillehavet. Vi følger Highway 1 hele vejen fra San Francisco til Los Angeles de næste par dage. Vi kører naturligvis ruten fra nord mod syd, således vi kører i vejbanen tættest på havet. 17-Mile Drive er millionærnes paradis i Californien, og beliggende på den sydlige del af Monterey-halvøen. Vidste du at forfatteren John Steinbeck, fandt inspiration til mange af sine romaner i netop Monterey. Vi indkvarteres på vores hotel i Monterey.

Dag 13 – Solvang (M, A)
Efter morgenmad fortsætter vi ned at Highway 1. Vi kommer forbi bl.a. forbi Big Sur og gør flere fotostop undervejs. Vi når frem til ”Et lille stykke Danmarkshistorie” - byen Solvang. Vi hilses velkommen af Dannebrog, der knejser fra lygtemasterne. Solvang blev grundlagt som en koloni af danske udvandrere i 1910 med et håb om at bevare forbindelsen til Danmark. Vi bliver et par timer i Solvang. Måske møder vi efterkommere af og får en snak med nogle af de gamle danske kolonister. Vi fortsætter til den mondæne badeby Santa Barbara for overnatning.

Dag 14 – Los Angeles (M)
Vi fortsætter til kystbyen Santa Monica, - absolut en af perlerne på Stillehavskysten. Vi besøger den mere end 100 år gamle ikoniske mole og den lange skønne strand.
Vi når til Los Angeles og Hollywood Boulevard med ”Walk of Fame” og de mere end 2.000 bronzestjerner spækket med de kendte skuespilleres og tegnefigurers navne. Vi kører naturligvis også en tur gennem det kendte Beverly Hills med de smukke villaer og palmeomkransede boulevarder.

Dag 15 – LA og hjemrejse (M)
Efter morgenmad og check ud på hotellet - sætter vi kursen mod lufthavnen og vores hjemrejse kan påbegyndes.

Dag 16 – Hjemkomst
Vi lander i Billund lufthavn. 

Indkvartering

Hoteller

På hele rejsen rundt i det vestlige USA bor vi på gode 3***/4**** hoteller. Alle værelser har naturligvis eget bad/toilet. En komplet hotelliste med navn og adresse fremsendes ca. 8 dage før afrejse. Som udgangspunkt er det de nævnte hoteller i programmet som benyttes.

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Billund – Los Angeles t/r
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 14 x morgenmad og 4 x aftensmad
  • Transport og udflugter iflg. program
  • Entré til Joshua Tree National Park (dag 2)
  • Entré til Grand Canyon (dag 3)
  • Entré til Monument Valley (dag 4)
  • Entré til Bryce Canyon National Park (dag 5)
  • Entré til Zion National Park (dag 6)
  • Entré til Yosemite National Park (dag 9)
  • Sejltur og entré til Alcatraz (dag 10)
  • Entré til 17-Mile Drive (dag 12)
  • Dansk rejseleder
  • Parkering i Billund Lufthavn
  • Alle skatter, afgifter og bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Eneværelse kr. 7.800
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 656
  • ESTA US$ 14

Øvrige informationer:

  • Valuta = US Dollars

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedDestinationLilla pris
11/9BillundUSA – Best of the West - 201825.995,-Bestil