Skip to main content

Rhinen & romantiske Rüdesheim

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 

Vores rejse til Rhinen tager udgangspunkt i Rüdesheim, et af de steder mange vender tilbage til gang på gang - og med alt hvad Rhinen har at byde på, forstår man det godt! Området har både frodige bjerge med vinmarker, den sprudlenede Rhinen, samt charmerende byer med en atmosfære, der vil vinde de flestes hjerter. For dem, der ønsker mere liv i gaden, er der Drosselgasse med et utal af restauranter, som alle forsøger at overgå hinanden både i charme, stemning og mad.

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Hotel tæt på Drosselgasse
• Ophold med halvpension
• Mange udflugter inkluderet
• Oplev skønne Heidelberg

Programmet dag for dag:
Dag 1 – Ankomst
Vi kører fra Danmark om morgenen og ankommer til Rüdesheim først på aftenen. Efter indkvartering vil der være middag på hotellet, så du er klar til at opleve Rhinens hyggeligste by.

Dag 2 – Rüdesheim og Niederwalddenkmal
Vi skal se nærmere på Rüdesheim og vi tager med det lille tog Winzerexpressen. Toget kører gennem den charmerende by Rüdesheim, hvor vi undervejs hører om byens interessante historie og kendte personligheder, og vi får gode fif til byens mange seværdigheder. Derefter kører toget os op ad bjergskråningerne hvor vi mødes af en mageløs natur; de frodige vinmarker med snorlige rækker af grønne vinstokke på bjergsiderne og Rhinen, der snor sig i dalen. Af druerne fra denne egn produceres der fortrinsvis den liflige tyske hvidvin.
Efter turen med Winzerexpressen kører vi op til kloster Abtei St. Hildegard ovenfor Rüdesheim. Klostret blev grundlagt af den legendariske daværende abedisse Hildegard år 1165. Hun havde allerede i 1150 grundlagt klostret Rupertsberg ved Bingen. Klostret i Rüdesheim er et kvindeligt benediktinerkloster. Her produceres årligt 70.000 liter vin i det tilhørende Klosterweingut Abtei St. Hildegard. Der er mulighed for et besøg i klosterkirken og måske købe lidt vin i det tilhørende "Weingut".
Turen slutter ved det imponerende store monument Niederwalddenkmal, der rejser sig højt på en bakkekam i Niederwald Landskabspark. Området er skovklædt med løvtræer – mest eg og birk. Niederwalddenkmal monumentet er 38 meter højt og blev rejst for at markere Tysklands samling i 1871. Man kan tage med gondolerne eller bussen tilbage til Rüdesheim, hvor der er mulighed for at nyde en frokost og besigtige byen resten af dagen.

Dag 3 – Udflugt Heidelberg
Efter morgenmaden skal vi på en spændende udflugt til den gamle universitetsby Heidelberg. Vi besøger det flotte gamle centrum, med bl.a. heiligengeist kirken. Heidelberg er berømt for sine velbevarede huse. 
Byen blev ikke bombet under 2. verdenskrig, så derfor er meget af det flotte gamle bevaret. Heidelberg er desuden en berømt og smuk universitetsby beliggende ved Neckar floden, som absolut er et besøg værd. Vi ser naturligvis slottet (ekskl. entré), der troner ca. 70 meter over Neckar på bjerget Königsstuhl, når man kommer til Heidelberg. Og slottet og dets sidebygninger er da også sammen med Alte Brücke over Neckar-floden blandt det mest imponerende, man ser på sit besøg i Heidelberg. 
Historien går hele 700 år tilbage i tiden. For at komme igennem de skiftende tider har slotsherrerne sandsynligvis fra tid til anden været i den fyrstelige vinkælder. Her ligger verdens største fad: Det er lavet af 130 egestammer, er over otte meter langt, syv meter bredt, og det kan rumme 221.726 liter. Som fadvogter ansatte kurfyrste Karl Theodor i en periode hofdværgen Perkeo fra Italien, hvis navn skal være afledt af hans lyst til vin: Hver gang man spurgte ham, om han havde lyst til et glas vin mere, svarede han „Perché no?“ – som betyder ”hvorfor ikke?”. Vi er tilbage i Rüdesheim sidst på eftermiddagen.

Dag 4 – Lorelei og en skøn sejltur
Den berømte Lorelei klippe er vores første mål i dag. Klippen rejser sig næsten lodret i en højde af 132 meter over vandet. Ved foden af klippen er der en kraftig strøm, idet Lorelei ligger ved Rhinens smalleste sted med en bredde på kun 113 meter. Under vandet er der flere skjulte klipper og navnet Lorelei er da også givet som en advarsel om det farlige farvand, og kan oversættes til ”se sten”. Der er flere sagn og myter forbundet med dette sted på grund af de mange tidligere grundstødninger. Et af sagnene fortæller at Lorelei, en smuk pige, sad som en havfrue på toppen af klippen og sang så smukt og intenst, at søfolkene fik deres opmærksomhed afledt fra de farlige klipper. 
Vi besøger den gamle by Sct. Goarshausen, der er kendt for sin vinproduktion. I Sct. Goarshausen stiger vi ombord på en af Rhinbådene, og kan se frem til et par timers idylliske naturoplevelser på sejladsen tilbage til Rüdesheim.

Dag 5 – Hjemrejse
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører retur mod Danmark - naturligvis med stop for grænsehandel.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Rejsekalender
    5/5Senior Hotel HøjskoleFra 11.495,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning