Berlin - Europa’s New York

Berlin fortæller en væsentlig historie. Ikke som kulisse eller overflade, men som noget vedkommende, som bæres uden på huden og ind i hjertet. En historie om en by, der har modtaget og integreret mennesker fra hele verden. Lige fra huguenotterne i det 18. århundrede, til bosnierne, der flygtede fra krigen derhjemme. Folk med en stor skabertrang, som i dag kan spores i de mange kvarterer rundt om i Berlin. Både de og Berlin har fået en ny begyndelse, et nyt liv. Berlin er en åben by, forandringernes by og har været under konstant forandring de sidste mange år. Specielt efter murens fald, hvor øst og vest smeltede sammen. Berlin har ikke ét, men mange centrum. Berlin tilhører alle.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Dansk ekspert rejseleder
  • Hotel på Kurfürstendamm
  • Oplev Sachsenhausen
  • Stor byrundtur inkluderet

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Ankomst
  • Dag 2 – Den store byrundtur i Berlin
  • Dag 3 – Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig
  • Dag 4 – Sachenhausen

Program

Dag 1 – Ankomst
Vi kører fra Danmark om morgenen og ankommer til Berlin sidst på eftermiddagen og allerede her, bliver der tid til at gå på opdagelse i området omkring hotellet.

Dag 2 – Den store byrundtur i Berlin (M)
Efter morgenmaden er det tid til den store byrundtur, hvor vi skal udforske Berlins historie og mange seværdigheder. Turen starter i Østberlin ved den største rest af muren - East Side Gallery. Vi fortsætter til den kendte gade Unter den Linden. Gaden er et af Berlins historiske centre, hvor bygninger og statuer ligger som på en perlesnor.Vi stopper ved en af Berlins smukkeste pladser, Gendarmenmarkt, med de to domkirker, der ligger side om side. To arkitektoniske søstre fra begyndelsen af det 18. århundrede. Den franske, der blev bygget til huguenotterne og stadig benyttes som menighed. Den tyske, der rummer en udstilling om Tysklands historie.
Næste stop er det omdiskuterede jødiske monument, bestående af 2711 betonsten. Monumentet er sat op til minde for de mange millioner jøder, der omkom under 2. verdenskrig. Vi fortsætter forbi den amerikanske ambassade til Berlins vartegn, Brandenburger Tor og Pariser Platz. Herfra spadserer vi til Rigsdagsbygningen.
Tilbage i bussen kører vi forbi Siegessäule, til Potsdamer Platz for at se de enorme nybyggerier, som kaldes Berlins Mythos. Turen fortsætter ind i det gamle Vestberlin, hvor vi slutter ved Bahnhof Zoo.

Dag 3 – Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig (M)
Vi kører til Friedrichstrasse og ser hvad der er tilbage af Berlins mest kendte grænseovergang - Checkpoint Charlie. Herfra går vi til Topografi des Terrors, en udstilling om Berlins udvikling under krigen. Her finder vi både et stykke af Berlinmuren, en stor billedudstilling samt meget mere, alt sammen placeret på stedet for det tidligere Gestapo hovedkvarter. I ord og billeder kan vi følge Berlin, fra Hitlers tiltrædelse og frem til Tysklands kapitulation den 8. maj 1945.
Eftermiddagen kan eventuelt benyttes til en sejltur på Spree. Eller tilbringes i området ved hotellet. Besøg vestens største indkøbscenter KaDeWe med det udsøgte fødevaremarked, delikate restauranter, gode vinbarer, caffeer og konditorier på 6. etage. Eller Europacentret med de mange tøjbutikker til rimelige priser. En slentretur ned af sidegaderne med de små specialforretninger, cafeer og marskandisere kan også varmt anbefales. Kejser Wilhelms Gedächtniskirche, med det ødelagte tårn, der står som et manende mindesmærke om krigen, er absolut også et besøg værd.

Dag 4 – Sachenhausen (M)
Efter morgenmad sætter vi kursen mod Danmark. Men allerede lidt uden for Berlin, gør vi stop. Vi besøger den tidligere koncentrationslejr Sachsenhausen, der i dag er både mindesmærke og museum. Sachsenhausen blev bygget som en ”mønsterlejr”, hvor SS-vagtmandskab blev uddannet for senere at blive sendt på arbejde i andre koncentrationslejre. Fra 1936-45 var flere end 200.000 mennesker fra 40 nationer fanger her. I begyndelsen var det politiske modstandere af naziregimet. Senere kom også grupper, forfulgt på grund af race, tro eller ideologi samt fanger fra andre lande. Vi ser udstillingen om lejrens historie, inden vi fortsætter til frokoststop (ekskl.) og videre mod Danmark.

Indkvartering

Hotel Panorama 3***

Centralt placeret hotel kun 50 meter fra Kurfürstendamm, og vi har indkvartering med morgenmadsbuffet. Alle værelser er med bad/toilet og tv. På Hotel Panorama forefindes endvidere en lille bar i stueetagen.
Se mere på www.hotelpanoramaberlin.de

 

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 3 x morgenmad
  • Transport og udflugter ifølge program (ekskl. entréer)
  • Dansk rejseleder
  • Skatter og afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 775
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 272
  • Fast plads i bussen kr. 95

Øvrige informationer:

  • Valuta = Euro
  • Opsamling = Rute A