Tyrkiet - Orientens perle

Forslag til grupperejse:

Vores rundrejse i det sydlige Tyrkiet og op til Kappadokien, er spækket med oplevelser. Vi vil bl.a. køre i de fascinerende Taurus bjerge, på sejltur i det sydlige Tyrkiet, opleve det mageløse Kappadokien og de smukke vandfald samt et skønt ophold på det fashionable Gold City Hotel. I tidernes morgen navngav grækerne Tyrkiet ”Anatolien – landet hvor solen står op”. Tyrkiet er et spændende og kontrastfyldt land, og samtidigt er det grænseland mellem Europa og Asien.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Gold City Hotel 5*****
  • GRATIS parkering i Billund
  • Spektakulære Kappadokien
  • All Inclusive
  • Passioneret rejseleder

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Ankomst
  • Dag 2 – Byrundtur i Alanya
  • Dag 3 – Sapadere Canyon og Dim Cay Grotten
  • Dag 4 – Sejltur på havet
  • Dag 5 – Kappadokien
  • Dag 6 – Kappadokien 
  • Dag 7 – Dag til fri disposition
  • Dag 8 - Hjemrejse

Program

Dag 1 – Ankomst (AI)
Vi flyver direkte til Antalya i det sydlige Tyrkiet fra Billund, og herefter transfer til vores skønne hotel – Gold City Hotel 5*****.

Dag 2 – Byrundtur i Alanya (AI)
Efter morgenmad skal vi på en halvdagstur rundt i Alanya, en by som er kendt af rigtig mange danskere. Udover at besøge nogle butikker vil vi køre rundt i Alanya by, således I oplever vigtige steder og gader, så I kan danne jer et indtryk af byen. Der vil også blive tid på egen hånd, inden vi slutter turen af på en udsigtsterrasse. Eftermiddagen er til fri disposition.

Dag 3 – Sapadere Canyon og Dim Cay Grotten (AI)
Vi starter med at køre mod øst, til Sapadere, en kløft imellem de smukke Taurusbjerge. For enden af kløften er der et vandfald. Selve turen til Sapadere er særdeles interessant; vi kommer igennem områder med imponerende panoramaer af den smukke natur og ikke mindst af lokalbefolkningen. Herfra går turen mod Dim-området, helt ned til Dim Cay floden, hvor vi skal nyde en lækker frokost ved det kølige flodvand. Videre til den imponerende Dim Cay grotte, en drypstenshule, hvor man kan vandre 360 meter ned til grottens indre, som gemmer på en lille sø. På vej ned af bjergene besøger vi en frugtplantage, hvor der er rig mulighed for at smage på de lokale frugter, som dyrkes her i bjergene. Vi er ved vores hotel sidst på eftermiddagen.

Dag 4 – Sejltur på havet (AI)
En skøn heldagstur på havet, hvor vi sejler fra Alanyas havn og ud på det åbne hav. Vi sejler forbi Alanyas vartegn, det otte-kantede Røde Tårn og den smukke fæstning på toppen af forbjerget. Undervejs vil der flere gange blive kastet anker, så der er mulighed for at få en svalende dukkert i det azurblå Middelhav. Frokosten vil blive tilberedt på båden og serveret, mens vi ligger for anker ved den nye havn lidt uden for Alanya.

Dag 5 – Kappadokien (M, F, A)
Vi begynder turen over Taurusbjergene, der omkranser Alanya og som på højeste sted når op i 3500 meters højde. Vi kører langs løvfældende træer og nåletræer, dybe dale, vandfald og bjerglandsbyer. I denne storslåede natur findes der mange oldtidslevn fra tidlige bosættelser. Vi nyder morgenmaden med udsigt til bjergene. Herefter fortsætter vi til Konya. Vi kører gennem den nordlige og centrale del af Anatolien, som er Tyrkiets mest frugtbare landbrugsregion. I Konya besøger vi museet for de hvirvlende dervisher og det storslåede mausoleum for den mytiske sufi helgen, Mevlana.
Efter besøget i Konya, kører vi til frokost i den historiske by Aksaray, en af byerne på den legendariske Silkerute. Derefter fortsætter vi til Kappadokien. Ved Kaymakli stopper vi for et sjældent besøg. Én af de 36 underjordiske byer i Kappadokien, hvor nogle af de tidligste kristne befolkninger boede. Disse undergrundsbyer består af udhulede komplicerede fleretagers byer under jordens overflade; Kaymakli går hele 8 etager ned under jorden. Vi besøger de 4 øverste etager, der siden 1964 har været åbne for publikum. Hele dette underjordiske kompleks er udstyret med et sindrigt system af ventilationsskakter og sten porte, hvilket gør den til en ingeniørmæssig bedrift. Vi spiser middag på hotellet. Efter middagen er der (mod ekstra betaling) mulighed for at se et tyrkisk aftenshow.

Dag 6 – Kappadokien  (M, F, A)
Vi starter dagen med en dejlig morgenmad på hotellet. I dag besøger vi Göreme friluftsmuseum, som er det mest kendte sted, pragtfulde kirker udhugget i vulkansk klippe og malet med fresker. Her ser vi nogle af de tidligst udførte kirkebilleder, vi kender. Stedet giver os en fortrinlig ide om den tidlig kristne historie og til det kristne folk, som gemte sig for de romerske hære og andre indtrængende fjender. Vi kører videre; vi skal opleve mere af Kappadokiens enestående natur med blandt andet eventyr skorstene i Ürgup, og Avanos by, som ligger ved bredden af Kizilirmak, Tyrkiets længste flod. Efter frokost stopper vi for et virksomhedsbesøg, hvor vi ser hvordan ædelstenen onyx forarbejdes til smykker. Herefter går turen tilbage over de smukke Taurusbjerge. Her holder vi en eftermiddagspause og senere spiser vi vores middag, inden vi når tilbage til Alanya. Vi kan sige farvel til to fantastiske dage med en usædvanlig og smuk natur og historiske oplevelser. 

Dag 7 – Dag til fri disposition (AI)
Ovenpå mange begivenhedsrige dage i Tyrkiet, er denne dag sat af til egne oplevelser. Måske er det solstolen der trækker, lidt shopping eller måske har man lyst til mere sightseeing. Rejselederen er naturligvis tilstede og klar med gode tips og ideer. Vi mødes om aftenen til middag.

Dag 8 - Hjemrejse (AI)
Efter morgenmad tager vi til lufthavnen og flyver hjem.

Indkvartering

Gold City Hotel 5*****

På Gold City Hotel kan man tilbringe ferien i luksuriøse omgivelser, og da komplekset er meget stort, fungerer det nærmest som en lille by med et rigt udbud af faciliteter og aktiviteter for alle. Hotellet er beliggende øst for Alanya, 5 km fra Mahmutlar med en flot udsigt over Taurusbjergene og Middelhavet. Gold City Hotel er et stort kompleks med mange faciliteter. Alle måltider serveres som buffet med et flot og varieret udvalg af retter i hotellets hovedrestaurant. Se mere på hotellets egen hjemmeside: http://www.goldhotels.com.tr/

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Billund – Antalya t/r
  • Mad ombord på flyet
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • Ophold med All Inclusive       
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden
  • Parkering i Billund Lufthavn

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelsestillæg
  • Årsafbestillingsforsikring

Øvrige informationer:

  • Valuta = Tyrkiske lira