Den populære Nordkaprejse

Når du står på Nordkapklippen kl. 23.59 og betragter midnatssolen, og når du besøger samernes hovedstad Karasjok, så forstår du, hvorfor denne rejse står som noget helt særligt hos rigtig mange mennesker. Vi glæder os til, at du skal opleve, hvor enestående naturen kan være, og hvor mangfoldig kulturen er i Skandinavien. Med denne rejse får du en god, solid og dækkende Nordkaprejse, hvor vi besøger hele 3 lande – Norge, Sverige og Finland.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Fly til Nordkap og bus hjem 
  • Meget skarp pris
  • Ekspert rejseleder
  • Gratis parkering i Billund

Program dag for dag:

  • Dag 1 – Med fly til Alta
  • Dag 2 – Alta, Helleristninger og Nordlyskatedralen - og Nordkap
  • Dag 3 – Samernes højborg Karasjok og Saariselka
  • Dag 4 – Polarcirklen med Santa Claus Village, Arctikum og Rovaniemi
  • Dag 5 – Oulu, Klokkeren i Vaskikello og Jyväskylä
  • Dag 6 – Byrundtur i Helsinki
  • Dag 7 – Byrundtur i Turku samt Cruise med Silja Line til Stockholm
  • Dag 8 – Sejlads med Royal Stockholm Cruise Line
  • Dag 9 – Hjemkomst
Pris fra:
9.995,-
Dage:9
Inkluderet i rejsen:
busrejse i 4-stjernet luksusbus, fly fra Billund via Oslo til Billund,Silja Line færge fra Turku -Stockholm med indvendig kahyt, sejlads med Royal Stockholm Cruise Line fra Borensberg til Berg, 8 x morgenmad, 8 x aftensmad, transport og udflugter ifølge program (ekskl. entré), entré til Nordkaphallen samt certifikat, entré Santa Claus Village og Polarcirkel diplom, dansk rejseleder, skatter, afgifter og bidrag til rejsegarantifonden.


Tillæg pr. person: enkeltværelse kr. 2.500, udvendig kahyt enkelt kr. 950, udvendig kahyt dobbelt kr. 250, årsafbestillingsforsikring fra kr. 656
Bestil rejse

Program

Dag 1 – Med fly til Alta (A)
Afgang fra Billund lufthavn over middag, og vi flyver via Oslo til Alta. Helt oppe i det nordlige Norge. Her venter vores danske bus og rejseleder på os, og vi kører direkte til Scandic Hotel Alta. Efter check-in er der middag på hotellet.

Dag 2 – Alta, Helleristninger og Nordlyskatedralen - og Nordkap (M, A)
Inden vi forlader Alta besøger vi først Helleristningerne, som er en rejse tilbage i tiden. Lige uden for Alta by er der fundet en stor koncentration af helleristninger som vidner om, at området har været beboet i måske 6.000 år. Helleristningerne viser scener fra hverdagslivet og jagtoplevelser, men hvorfor de er gengivet på klipperne, er stadig en gåde.
Herefter besøger vi Altas nye vartegn – Nordlyskatedralen. Byrådet i Alta ønskede ikke blot en ny kirke, men også en bygning der skulle sætte Alta på det arkitektoniske verdenskort, og som skulle fremhæve byens rolle som et sted, hvorfra nordlyset kan iagttages. For os danskere er Nordlyskatedralen særlig interessant, idet Århusarkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen har været medarkitekt på denne meget specielle bygning. Og den danske billedhugger Peter Brandes har stået for den kunstneriske udsmykning. Efter frokost i Alta kører vi til indkvartering og efter en hvilepause, spiser vi aftensmad på vores hotel i Honningsvåg. Men heroppe i det allernordligste Norge går dagen ikke på hæld og efter middagen kører vi det sidste stykke til Nordkapspidsen, hvor vi har mulighed for at se midnatssolen. At stå her på Nordkap-plateauet 370 m over havet, med udsigt til midnatssolen og tænke den tanke, at langt derude i horisonten ligger Nordpolen.
Selve besøgscenteret (Nordkapphallen) er bygget ind i selve Nordkapklippen, og det er muligt at nyde sceneriet tæt på i al slags vejr. Men når det gælder vejret, selv her på toppen af Europa, er der ingen der kan give garantier.

Dag 3 – Samernes højborg Karasjok og Saariselka (M, A)
Efter morgenmaden sætter vi kursen sydpå mod Karasjok, der er kendt som samernes ”hovedstad”. Stort set alle byens indbyggere er samer. Vi skal besøge Sametinget, der har til huse i en bygning, der arkitektonisk er inspireret af sameteltet – lavvoen. Sametinget består af samer valgt kun i Norge, og som samarbejder med samerne i de øvrige nordiske lande. De valgte medlemmer af Sametinget mødes 4 gange om året og dets opgave er at fremme politiske initiativer. Herfra går turen videre til Finland hvor vi krydser grænsen ved Karigasniemi. Vi kører videre sydpå til Europas største sø og et af de smukkeste søområder i Finland, Inari-søområdet.  Her stopper vi for at nyde dette idylliske sted inden vi kører til Ivalo, som under Laplandskrigen i 1944-45 blev næsten totalt ødelagt af de tyske tropper. Ved ankomst til Saariselka kører vi først op på en bakkekam og kigger ud over hele området. Vi kan på en klar dag se helt til Rusland og vi ser de mange rener og samer, der bor i området i og omkring Saariselka. Efter indkvartering byder vi på en samisk middag i hotellets samisk inspirerede restaurant – eller kota, som det hedder på samisk.

Dag 4 – Polarcirklen med Santa Claus Village, Arctikum og Rovaniemi (M, A)
Efter morgenmaden kører vi til Polarcirklen 66,32.35’. På dette magiske sted, i ”Santa Claus Village”, kan du møde julemanden hver eneste dag året rundt – her opleves for en kort stund julens glæder, inden vi forlader ”Midnatssolens” land. Efter frokost kører vi videre til Rovaniemi, hvor vi skal besøge Arktikum museet, som er designet af et dansk arkitektfirma, og som blandt andet indeholder en 176 meter lang glas koridor. Her præsenteres samernes historie på bedste vis og det er let at lade sig rive med og ind i historien af et folk, der har klaret sig gennem årtusinder i dette barske klima og store vidder. Du får et grundigt indblik i samernes særprægede livsform, unikke kunst og håndværkstraditioner, der er nedarvet gennem generationer. Herfra kører vi det sidste stykke vej til hotellet for indkvartering, middag og overnatning på vores hotel i Rovaniemi.

Dag 5 – Oulu, Klokkeren i Vaskikello og Jyväskylä (M, A)
Efter morgenmaden går turen ned igennem Finland, hvor vi er omgivet af Finlands smukke søer og skove. I Oulu, som ligger ved den nordlige del af den Botniske Bugt, holder vi en frokostpause, og der bliver tid til at gå en tur gennem gågaden og til markedspladsen. Herefter begiver os til Lassi og Kaisa, der har en særpræget lille landevejskro med verdens største private samling af klokker. Her hører vi om klokkernes historie, og får kaffe og kage. Vi fortsætter sydpå mod Jyväskylä til et af Europas største søområder, en labyrint af mere end 100 blå søer og knap 15.000 grønne øer.
Efter indkvartering i Jyväskylä er der middag på hotellet.

Dag 6 – Byrundtur i Helsinki (M, A)
Efter morgenmad på hotellet kører vi det sidste stykke ned til den finske hovedstad Helsinki, hvor vi ankommer omkring middagstid. Byrundtur forbi Finlandiahuset, koncert- og Kongreshuset, Uspenskikatedralen – den største ortodokse helligdom i det vestlige Europa, Rigsdagen og selvfølgelig også besøg i den kendte Tempelkirke, sprængt ind i en klippe. Finland var en del af det russiske styre fra 1809 til 1917. Den russiske zar Alexander III elskede især det finske søområde og har besøgt landet adskillige gange. Der er middag på hotellet, hvor vi bor.

Dag 7 – Byrundtur i Turku samt Cruise med Silja Line til Stockholm (M, A)
Der bliver et par timer på egen hånd i centrum af Helsinki, evt. til shopping eller cafe besøg – rejselederen står naturligvis klar med tips og gode råd. Omkring middagstid sætter vi kursen mod Turku, (også kendt som Åbo). Her er vi fremme midt på eftermiddagen, og skal naturligvis på en byrundtur i Åbo, Finlands ældste by, med stop ved slottet, domkirken og torvet.
Om aftenen går vi ombord på færgen fra Silja Line, som skal bringe os til Stockholm. Ombord har vi inkluderet aftenbuffet inkl. vin/øl/vand ad libitum til maden.

Dag 8 – Sejlads med Royal Stockholm Cruise Line (M, A)
Vi nyder morgenbuffet ombord mens den svenske skærgård passerer forbi. Vi ankommer tidligt til Stockholm, og tager straks på en 3-timers byrundtur fortrinsvis i bussen. Gamla Stan oplever vi dog til fods, inden vi kører mod Borensberg.
Om eftermiddagen skal vi sejle fra Borensberg til Berg, hvor vi bl.a. oplever de imponerende sluser. Indkvartering og aftensmad i Linköping.

Dag 9 – Hjemkomst (M)
Efter morgenmad på hotellet kører vi det sidste stykke gennem Sverige og ankommer til vores udgangspunkt sidst på dagen.

Indkvartering

Hoteller på rejsen

På hele rejsen i Sverige, Finland og Norge bor vi på gode 3*** hoteller. Alle værelser har eget bad/toilet. En komplet hotelliste med navn og adresse fremsendes ca. 8 dage før afrejse.

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Fly fra Billund til Alta via Oslo
  • Silja Line færge fra Turku – Stockholm med indvendig kahyt
  • Sejlads med Royal Stockholm Cruise Line fra Borensberg til Berg
  • 8 x morgenmad samt 8 x aftensmad
  • Al transport og udflugter ifølge program (ekskl. entréer)
  • Entré til Nordkaphallen + certifikat
  • Entré Santa Claus Village og Polarcirkel diplom
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter og bidrag til Rejsegarantifonden
  • Gratis parkering i Billund Lufthavn

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 2.500
  • Årsafbestillingsforsikring fra kr. 272
  • Udvendig kahyt enkelt kr. 950
  • Udvendig kahyt dobb. kr. 250

Yderlige oplysninger:

  • Valuta = Norske kroner, Svenske kroner samt Euro

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedDestinationLilla pris
6/7BillundDen populære Nordkaprejse9.995,-Book på venteliste