Nordkap - midnatssolens land

Denne storslåede busrejse til Nordkap, midnatssolens land, starter med en fantastisk tur op gennem Sverige og Finland til Laplands skønneste og mest øde egne til rejsens højdepunkt Nordkap. Rundrejsen går ned gennem Norge, hvor du oplever storslået natur med høje fjelde og dybe fjorde.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Julemandens by, Rovaniemi
  • 2 overnatninger på Nordkap
  • Inklusiv halvpension 
  • Stavkirken i Ringebu

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Afrejse og ankomst til Karlstad
  • Dag 2 – Botniske Bugt
  • Dag 3 – Umeå, Luleå og Haparanda
  • Dag 4 – Julemandens by, Rovaniemi
  • Dag 5 – Samernes hovedstad Karasjok samt Nordkap
  • Dag 6 – Magerøya
  • Dag 7 – Norges vestkyst
  • Dag 8 – Narvik og marmorbyen Fauske
  • Dag 9 – Polarcirklen
  • Dag 10 – Trondheim og stavkirken i Ringebu
  • Dag 11 – Hjemkomst

Turen arrangeres i samarbejde med Hanstholm Rejser

Program

Dag 1 – Afrejse og ankomst til Karlstad (A)
Vores rejse til Nordkap starter med tidlig busafgang mod Frederikshavn, hvorfra vi sejler til Göteborg. Herfra går turen op gennem Sverige. Vi fortsætter mod nord og forbi den store sø Vänern - og når op til Karlstad, hvor vi overnatter. Dagsetape (fra Göteborg) ca. 265 km.

Dag 2 – Botniske Bugt (M, A)
Efter morgenmaden fortsætter turen nordpå mod den Botniske Bugt. Vi kører til Nusnæs, hvor vi gør ophold ved det værksted, hvor de populære Dalarheste fremstilles, og hvor der også er en butik. Herefter til Sundsvall, hvor vi overnatter. Dagsetape ca. 535 km.

Dag 3 – Umeå, Luleå og Haparanda (M, A)
Næste dag følger vi den Botniske Bugt og passerer Örnskjölsvik, Umeå og ser den interessante kirkeby ved Luleå. Sidst på eftermiddagen når vi til Haparanda, grænsebyen til Finland, hvor vi overnatter. Dagsetape ca. 650 km.

Dag 4 – Julemandens by, Rovaniemi (M, A)
Grænsen til Finland passeres og vi kører til Rovaniemi, samernes hovedstad. Vi gør holdt nord for byen ved Polarcirklen på det sted, hvor finnerne mener julemanden kommer fra. Vi fortsætter nordpå ad Ishavsvejen til guldvaskerbyen Tankavaara med det spændende guldvaskermuseum. Efter indkvartering i Saariselkä venter en anderledes aften. Vi kører til Ivalo, der ligger ved Inarisøen, samernes hellige sø. Middagen indtages på samisk manér rundt om åben ild i en traditionel lapisk Kota. Vi får en rundvisning på Husky farmen, hvor en guide vil fortælle om Husky hundenes liv samt hundeslædesafari. Dagsetape ca. 385 km.

Dag 5 – Samernes hovedstad Karasjok samt Nordkap (M, A)
Vi kører langs sydspidsen ad den 40 km brede Inarisø til Inari med samermuseet Siida. Ved Tanofloden passerer vi den finsk/norske grænse og holder pause i Karasjok, samernes hovedstad i det norske Lapland. Turen går videre over Lakselv og fortsætter langs Porsanger Fjord indtil vi når Kåfjord. Her skal vi via tunnelen fra fastlandet og til Magerøya til rejsens mål Nordkap, hvor vi har 2 overnatninger. Først på aftenen tager vi af sted mod rejsens højdepunkt, Nordkapklippen, der hæver sig over 300 m over Ishavets overflade. Dagsetape ca. 415 km.

Dag 6 – Magerøya  (M, A)
I dag har vi dagen til fri disposition. Vi kan sove lidt længere og nyde at kufferten ikke skal pakkes. Der er mulighed for at besøge Honningsvåg Museum, som ligger lige bag vores hotel eller måske kunne det være sjovt at besøge den alternative isbar Artico. Alt er lavet af is fra søerne i Lapland - både baren, vægge, stole og borde. Der vil være mulighed, mod ekstra betaling, at deltage i en rundtur på Magerøya  med besøg på et kunstneratelier i Kamoyvær. Turen gennemføres med min. 20 deltagere. Pris: 100 kr. De 2 overnatninger på øen giver 2 chancer for at se midnatssolen. Igen denne aften kan vi tage ud på Nordkapklippen. Turen gennemføres med min. 20 deltagere. Pris: 80 kr.

Dag 7 – Norges vestkyst (M, A)
Vi kører tilbage til fastlandet, og nu følger en smuk tur ned langs den norske vestkyst. Vi kommer over Skaidi til Alta, der er handelscentrum for lapperne. Her findes desuden et af verdens største helleristningsfelter, som der gøres pause ved (entré). Vi passerer nogle af samernes sommerbopladser og overnatter i Sørkjosen. Dagsetape ca. 380 km.

Dag 8 – Narvik og marmorbyen Fauske (M, A)
Vi kører nu sydpå langs Lyngenfjord, holder pause ved Målselvfossen, og fortsætter til Narvik, en af Nordnorges smukkest beliggende byer. Vi holder pause ved krigskirkegården og kører videre langs fjord, fjeld og skærgård og sejler fra Skarberget til Bognes, som er en af de mest betagende strækninger på Nordkalotten, Sørfaldvejen. Vi fortsætter til marmorbyen Fauske hvor vi tilbringer natten. Dagsetape 535 km.

Dag 9 – Polarcirklen (M, A)
Vi forlader vores hotel, og snart passerer vi igen Polarcirklen og gør ophold ved Polarcirkelcentret med souvenirbutik. Vi kører videre og passerer malmbyen Mo i Rana og kører nu langs den smukke skærgårdskyst gennem Namdalen og Steinkjær, hvor vi skal overnatte. Dagsetape ca. 500 km.

Dag 10 – Trondheim og stavkirken i Ringebu (M, A)
Turen går sydpå langs fjorden til Trondheim, hvor vi bl.a. ser den imponerende Nidaros Dom, Skandinaviens største middelalderlige bygningsværk. Turen fortsætter over det barske Dovrefjeld. Vi kører gennem den smukke Gudbrandsdal videre langs Mjøsa, Norges største indsø og til Lillehammer, hvor vi skal overnatte. Undervejs gøres holdt ved Stavkirken i Ringebu. 525 km.

Dag 11 – Hjemkomst (M)
Vi fortsætter sydpå, passerer Oslo og Svinesund, hvor vi krydser grænsen til Sverige. Videre forbi Uddevalla til Gøteborg, hvorfra vi sejler til Frederikshavn.

Indkvartering

Hoteller på rejsen

På hele rejsen i Sverige, Finland og Norge bor vi på gode 3*** hoteller. Alle værelser har eget bad/toilet. En komplet hotelliste med navn og adresse fremsendes ca. 8 dage før afrejse.

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Færge Frederikshavn – Göteborg t/r
  • 10 x morgenmad og 8 x aftensmad
  • 1 x aftensmad i Nordkaphallen
  • 1 x lappisk aftensmad i Kota
  • Transport og udflugter ifølge program (ekskl. entréer)
  • Entré til Nordkaphallen
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 2.900
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 656
  • Fast plads i bussen kr. 95

Øvrige informationer:

  • Valuta i Norge = Norske kroner
  • Valuta i Sverige = Svenske kroner
  • Valuta i Finland = Euro
  • Opsamling = Rute HN