1001 nats eventyr i Marokko

Forslag til grupperejse:

Vi skal på opdagelse i de farverige basarer, der bliver tid til at nyde en kop myntethe, se på eksotiske krydderier og måske gøre en god handel. På denne rundrejse i Marokko har vi sørget for god tid i Agadir, således der også bliver lidt tid til at nyde solen og de skønne bølger ved den brede sandstrand. Vi oplever også mere ukendte sider af Marokko, såsom handelsbyen Taroudant og Essaouira.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • God tid i både Agadir og Marrakech
  • Oplev Essaouira på nært hold
  • Med hestevogn i Marrakech
  • Dansk ekspert rejseleder

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Ankomst Agadir
  • Dag 2 – Byrundtur i Agadir
  • Dag 3 – Taroudant og Tiout oasen
  • Dag 4 – Fiskerbyen Essaouira
  • Dag 5 – Den store byrundtur i Marrakech
  • Dag 6 – Marrakech i hestevogn
  • Dag 7 – Tur til Ouarzazate eller på egen hånd i Marrakech
  • Dag 8 – Hjemrejse

Program

Dag 1 – Ankomst Agadir (A)
Afrejse fra København og ankomst til Marrakech sidst på formiddagen. Herfra kører vi direkte til vores hotel i Agadir. Overnatning og aftensmad på hotel i Agadir, hvor vi skal bo de næste 3 nætter.

Dag 2 – Byrundtur i Agadir (M, A)
Efter morgenmad skal vi på en byrundtur i Agadir. Denne skønne by by, der er en god blanding af gammel arabisk kultur og traditionel fransk kolonistil. Kasbah’en - den befæstede bydel – er opført i 1540’erne som et led i det arabiske Saadi-dynastis bestræbelser på at fordrive portugiserne. I souk’en, som er navnet for det lokale marked, kan du købe alt mellem himmel og jord, lige fra krydderier, tøj og sølvsmykker til smukke tæpper. Måske vi møder ”de blå mænd fra Sahara”, der kommer ind til byen med deres varer fra Saharaørkenen. Stranden er lang og lavvandet, og langs stranden ligger der butikker, cafeer og restauranter. Eftermiddagen er til fri disposition.

Dag 3 – Taroudant og Tiout oasen (M, A)
I dag har vi inkluderet en halvdagstur til handelsbyen Taroudant, og vi kører lige efter morgenmaden.  Denne smukke befæstede ørkenby Taroudant er bygget af en slags sandfarvet stenmørtel, lavet af ørkenens sand og derfor går de befæstede byer herude i ét med ørkenen. Det er herude vi kan opleve den traditionelle levemåde i Marokko. Vi skal udforske den lokale souk og medina og vi stifter bekendtskab med byens helt specielle og autentiske stemning. Herefter tager vi til Tiout oasen – en stor naturlig palmeoase på mere end 1000 hektar. Vi er tilbage i Agadir hen på eftermiddagen. Resten af dagen til fri disposition.

Dag 4 – Fiskerbyen Essaouira (M, F, A)
Efter morgenmaden sætter vi kursen nordpå, til den charmerende kystby Essaouira, der ligger ud til Atlanterhavet.Essaouiras to forter byder på en fantastisk udsigt ud over havet. Ved siden af ligger Marokkos 3. største fiskerihavn, hvor der landes østers, rejer, sardiner og blæksprutter. Essaouira har en skøn og afslappet atmosfære; de hvide huse i de smalle gader inde i den befæstede by, Kasbah’en, giver en dejlig stemning. Vi nyder en let frokost på en lokal restaurant i Essaouira. Senere slentrer vi en tur rundt i denne labyrint af smalle stræder med bl.a. portugisisk kunst, da portugiserne tidligere har indtaget dette område af Marokko. Essaouira er desuden kendt for sine fine træskærerarbejder og fint forarbejdede sølvsmykker. Derudover er der masser af cafeer og restauranter, der er med til at give den specielle stemning, som byen er kendt for. Om eftermiddagen sætter vi kursen mod Marrakech, hvor vi ankommer til vores hotel ved aftenstid. Vi skal bo de næste 4 nætter i Marrakech.

Dag 5 – Den store byrundtur i Marrakech (M, F, A)
I dag skal vi på den store byrundtur i eventyrbyen Marrakech. Vi ser bl.a. byens vartegn Koutoubia-tårnet, som er den smukke minaret på byens store moské og Saadiangravene, der først blev opdaget i 1917 og som i dag er én af Marrakech’s største seværdigheder. Vi besøger også Bahia-paladset. Der er inkluderet en skøn frokost på en lokal restaurant inde i selve medinaen. Efter frokosten går vi en tur i medinaen med dens snoede og smalle gader og souk’erne. Vi slutter dagen af på den berømte plads, Djema el Fna, med slangetæmmere, sandsigersker, musikere, cafeer og restauranter.

Dag 6 – Marrakech i hestevogn (M, A)
Vi starter dagen med en byrundtur i de berømte hestevogne, som pryder Marrakech’s gader. Vi ser bymurene rundt om medinaen med Atlasbjergene i baggrunden og vi kører videre for et besøg i Majorelle Garden, som modedesigneren Yves Saint Laurent donerede til Marrakech.  Vi har eftermiddagen til fri disposition. Om aftenen er der mulighed for at tilkøbe en middag på Fantasia Chez Ali med marrokansk show, ildslugere og flyvende tæpper. Arrangementet koster kr. 350 og skal bestilles sammen med rejsen.

Dag 7 – Tur til Ouarzazate eller på egen hånd i Marrakech (M, A)
Denne dag er det muligt at tilkøbe en heldagsudflugt til Ouarzazate. Efter morgenmad forlader vi Marrakech og kører over de imponerende Atlasbjerge via det 2.260 meter høje Tizi-n Tichka pas. Vi gør holdt i landsbyen Ait Benhaddou, der tidligere var en vigtig by på den berømte karavanerute. Undervejs vil vi se mange smukke naturscenerier med små berberlandsbyer og storslåede bjerge. Vi besøger Ouarzazate eller ”ørkenens dør”, som byen også bliver kaldt, hvor mange storfilm, f.eks. Lawrence of Arabia”, er filmet. Vi spiser frokost et sted herude, inden vi returnerer til Marrakech sidst på dagen. Heldagsudflugten til Ouarzazate er en tilkøbsudflugt til kun kr. 450 inkl. frokost og skal bestilles sammen med rejsen. Alternativt er der mulighed for at udforske Marrakech på egen hånd.

Dag 8 – Hjemrejse (M)
Efter morgenmad, bliver der lidt tid på egen hånd, inden vi sætter kursen mod lufthavnen og Danmark

Indkvartering

Hoteller på rejsen

På hele rejsen rundt i Marokko bor vi på gode 3*** eller 4**** hoteller. Alle værelser har naturligvis eget bad/toilet.  En komplet hotelliste med navn og adresse fremsendes ca. 8 dage før afrejse.

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse København – Marrakech t/r
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad, 2 x frokost samt 7 x aftensmad
  • Transport og udflugter ifølge program (inkl. entreer)
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelsestillæg
  • Årsafbestillingsforsikring
  • Fantasia Chez Ali (dag 6
  • Udflugt Ouarzazate (dag 7)

Øvrige informationer:

  • Valuta = Marokkanske Dirham