Malta - Middelhavet som det var engang

Malta er et charmerende lille ørige i Middelhavet, knapt 100 km syd for Sicilien. Malta med rejseleder fra Danmark, giver dig en unik kombination af historiefortællinger om templer og riddere, kombineret med sol, strand og varme. Du vil måske, lige som os, forelske dig i de svajende palmer, det subtropiske klima og det turkisblå koral hav. Vi flyver direkte ud af Billund, så rejsetiden er så kort som muligt. Vi kommer naturligvis også forbi, den charmerende lille middelalderby Mdina med de snævre gader.

Bestil hos Ans Rejsen fordi:

  • GRATIS parkering i Billund
  • Mange udflugter inkluderet
  • Skønt hotel i Mellieha by
  • Dansk ekspert rejseleder 

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Ankomst
  • Dag 2 – Udflugt til Mdina
  • Dag 3 – Sightseeing i hovedstaden Valletta
  • Dag 4 – Fridag
  • Dag 5 – Udflugt til fiskerbyen Marsaxlokk
  • Dag 6 – Det berømte tempel Hagar Qim
  • Dag 7 – Heldagsudflugt til Gozo
  • Dag 8 – Hjemrejse

Program

Dag 1 – Ankomst (A)
Vi flyver direkte fra Billund til Malta, og derefter transfer til vores hotel i Mellieha.

Dag 2 – Udflugt til Mdina (M, A)
Turen går ind midt på hovedøen Malta, hvor vi skal besøge de 2 helt fantastiske byer Mdina og Rabat. Vi starter i Rabat som er en forstad til Mdina, Maltas gamle hovedstad. Højdepunktet i Rabat er katakomberne, som er en underjordisk labyrint af begravelsespladser. Herefter går turen til Mdina, som mange betegner som højdepunktet på deres rejse til Malta. Her føler man sig virkelig hensat til middelalderen, med det bilfri centrum og de smalle gader. Vi ser bl.a. katedralen og det berømte karmeliterkloster. Derudover er der en fantastisk udsigt over øen, da byen ligger på en bakketop. Vi er tilbage på hotellet midt på eftermiddagen.

Dag 3 – Sightseeing i hovedstaden Valletta (M, A)
Efter morgenmad går turen mod hovedstaden Valletta, som er dagens udflugtsmål. Vi skal se alle byens seværdigheder, bl.a. katedralen og forsvarsværket Fort Elmo. Vi kommer også forbi de mange spændende dørudsmykninger som Valletta er så kendt for, og der bliver naturligvis også tid på egen hånd til at nyde livet i denne charmerende hovedstad. Stormesterens Palads er et must, som vi også kommer forbi inden vi midt på eftermiddagen kører tilbage til hotellet.

Dag 4 – Fridag (M, A)
Dagen er fri til oplevelser på egen hånd. Udforsk lokalområdet eller slap af ved poolen på hotellet – valget er jeres. Rejselederen kommer gerne med forslag til udflugter der kan gøres på egen hånd.

Dag 5 – Udflugt til fiskerbyen Marsaxlokk (M, A)
I dag går turen helt ned til den sydlige del af øen, hvor vi starter med et besøg i Ghar Dalam Grotten. Derefter går turen mod Marsaxlokk, der er en af Maltas mest berømte fiskerbyer. Marsaxlokk lever i sin helt egen rytme, og der hersker en skøn maritim stemning i den lille landsby. Midt på eftermiddagen sætter vi kursen tilbage mod Mellieha Bay og vort hotel.

Dag 6 – Det berømte tempel Hagar Qim (M, A)
Hagar Qim tempelruinerne har en fantastisk beliggenhed ud til Middelhavet. Det mere end 5000 år gamle tempel har en helt unik status blandt alle Maltas templer, da det er i en meget velbevaret stand. Fra Hagar Qim og en lille gåtur ned af bakken, finder vi Mnajdra Templet. Herfra kan man se helt til øen Fifla. Derfra går turen videre til det lille fiskerleje Wied iz-Zurrieq, som er udgangspunkt for ture til Den Blå Grotte, som man kun kan nå ad søvejen. Den er en af øens største turistattraktioner, og hvis vejret tillader det, besøger vi grotten (ikke inkluderet).

Dag 7 – Heldagsudflugt til Gozo (M, A)
Færgen bringer os fra Maltas nordkyst til Gozo, undervejs passerer vi den lille ø Camino, som er bedst kendt for sin blå lagune. Første stop på Gozo bliver det ældste af Maltas templer, Ggantija templet. Herfra går turen videre rundt på Gozo, hvor vi bl.a. ser det lille fiskerleje Xlendi Bay, det berømte ”Vindue”, og en tur rundt i Victoria som er øens ”hovedstad”. Turen koster kr. 495 og skal bestilles sammen med rejsen. Alternativt kan dagen nydes på hotellet eller til udflugter på egen hånd.

Dag 8 – Hjemrejse (M)
Efter morgenmad har vi tid på egen hånd, inden afrejse over middag.

Indkvartering

Hotel Solana 4****

Hotellet ligger midt i Mellieha med smuk udsigt over Middelhavet. 2 restauranter, 1 café samt pool på taget. Ca. 1 km til sandstrand i Ghadira Bay. Alle værelser har bad/toilet, tv og aircondition. Se mere på www.solanahotel.com

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Billund – Malta t/r
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad og 7 x aftensmad
  • Transport og udflugter ifølge program (inkl. entréer)
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden
  • Parkering i Billund Lufthavn

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 985
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 272
  • Fast plads i bussen kr. 95
  • Udflugt til Gozo (dag 7) kr. 495

Øvrige informationer:

  • Valuta = Euro