Det ukendte Kroatien

Det er ikke alene på grund af det dybblå og rene hav, at Kroatien er noget særligt, men også på grund af landets forskellige kulturer, som den dag i dag afspejler sig i området, hvor vi skal være. En uge med spændende oplevelser venter forude – bustur til øen Krk, som er Kvarnerbugtens og Adriaterhavets største ø. Heldagstur til Lika-højlandet gennem smukke bjerglandskaber, bådtur med frokost m.m. Vi bor under hele opholdet på Hotel International i Crikvenica, kun 50 meter fra det azurblå Adriaterhav.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Skønt hotel ud til Adriaterhavet
  • Inklusiv udflugter og helpension
  • Oplev øen Krk
  • Rejseleder Thomas Bertntsen

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Ankomst
  • Dag 2 – Sejltur
  • Dag 3 – Istrien rundt
  • Dag 4 – Velika Kapela
  • Dag 5 – Udflugt til Lika-højlandet
  • Dag 6 – Rundt på Krk
  • Dag 7 – Byrundtur i Rijeka
  • Dag 8 - Hjemrejse
Pris fra:
8.995,-
Dage:8
Inkluderet i rejsen:
Flyrejse Aalborg-København-Zagreb t/r,ophold i delt dobbeltværelse, 7 x morgenmad, 7 x frokost og 7 x aftensmad, transport og udflugter ifølge program (inkl entréer), dansk rejseleder, skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden.


Tillæg pr. person: Enkeltværele kr. 1.050, årsafbestillingsforsikring kr. 272
Bestil rejse

Program

Dag 1 – Ankomst (F, A)
Vi flyver fra Aalborg til Zagreb, og herfra er der transfer til vores hotel i Crikvenica. Byen ligger ved Kvarnerbugten, midt i den kroatiske riviera, og var i sin tid en anerkendt kurby. Hotellet er beliggende ned til den berømte strandpromenade. Efter indkvartering er der aftensmad på hotellet.

Dag 2 – Sejltur (M, F, A)
I dag udforsker vi området til havs med en spændende sejltur, hvor vi oplever Rivieraen fra havsiden. Frokost på hotellet og om aftenen middag på restaurant.

Dag 3 – Istrien rundt (M, F, A)
I dag skal vi udforske den smukke halvø Istrien. Landskabet er præget af fantastiske strande, grønne bugter, klippekyster med laguner, grønne pinjeskove og bjerglandsbyer. Indtil slutningen af 1700-tallet var Istrien under veneziansk herredømme og derefter under østrigsk-ungarsk herredømme frem til 1919. Vi besøger desuden familien Tikel, hvor vi ser og hører om olivenproduktion og vinavl. Til frokost nyder vi en lokal kroatisk middag som familien tilbereder til os. Aftensmad på hotellet.

Dag 4 – Velika Kapela (M, F, A)
Efter morgenmaden går turen til de smukke skovklædte bjerge Velika Kapela. Her skal vi besøge ægteparret Drazena og Vlado Lukovo. Familien bor midt i en skov på bjerget. Her skal vi nyde en menu, som består af skovens vækster bl.a. brændenælder, diverse krydderurter, forskellige trøfler og svampe. Aftensmad på vores hotel.

Dag 5 – Udflugt til Lika-højlandet (M, F, A)
Dagens mål er Lika-højlandet, og vi begiver os af sted efter morgenmad. Vi kører sydpå langs kysten til Senj, herfra over bjergene gennem Vratnik-passet til Lika-regionen. Køreturen bringer os videre forbi Otocac til Sinac og den fredede vandkilde til en af Europas reneste bjergfloder, Gacka. Vi besøger den historiske og fredede trævandmølle. Vi besøger desuden mølleren lidt syd for Otocac, hvor vi ligeledes får serveret frokost. Vi kører herefter igennem et landbrugsområde, som endnu bærer præg af de mange krigshandlinger, der fandt sted under krigen i 90´erne. Aftensmad på vores hotel i Crikvenica.

Dag 6 – Rundt på Krk (M, F, A)
I dag skal vi til Krk, som ligger med sin idylliske natur langt fra hverdagens hektiske liv. Middelalderen har sat sine spor på øen med dens små og snoede gader, pittoreske torve og fæstningsmure. Vi kører over den 1 km lange bro, som forbinder øen til fastlandet, og starter i hovedbyen Krk. Derefter kører vi til Punat, der har Centraleuropas største marina. Landsbyen ligger inde i en bugt, som er kendt for den lille ø som ligger midt ude i den.
Frokosten indtager vi i den smukke by Vrbnik, der er bygget på en 50 meter høj klippeskrænt og omgivet af vinmarker. Verdens smalleste gade findes i øvrigt også her. Aftensmad på hotellet.

Dag 7 – Byrundtur i Rijeka (M, F, A)
Besøg i Kroatiens vigtigste havneby, Rijeka. Vi skal på sightseeing, og der bliver også lidt tid på egen hånd til shopping. Byen ligger i Rijeka bugten, og kun 35 km fra Crikvenica, hvor vi bor. Der er frokost på vores hotel og eftermiddagen er til fri disposition. Afslutningsmiddag på restaurant Amor.

Dag 8 - Hjemrejse (M)
Morgenmadspakke med fra hotellet. Vi sætter kursen mod lufthavnen.

Indkvartering

Hotel International 3***

Hotellet ligger i centrum af Crikvenica. Værelserne har udsigt over Adriaterhavet, har balkon og vender ud mod havet. Der er kun få meter til badestrand og byens marina. Se mere på www.jadran-crikvenica.hr

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Aalborg - Zagreb t/r
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad, 7 x frokost og 7 x aftensmad
  • Transport og udflugter ifølge program (inkl. entréer)
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 1.050
  • Årsafbestillingsforsikring fra kr. 272

Øvrige informationer:

  • Valuta = Kroatisk Kuna

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedDestinationLilla pris
2/5AalborgDet ukendte Kroatien8.995,-Bestil