Cruise på Yangtze Floden

Denne fantastiske og indholdsrige Kina-rejse starter i Beijing, hvor vi naturligvis skal opleve Beijings gamle kvarterer, mens de stadig er her - som f.eks. Den Himmelske Freds Plads, Ming gravene og Den Store Mur. Efter nogle begivenhedsrige dage i den kinesiske hovedstad, skal vi med toget til den gamle kejserby Xian, med den berømte Terracottahær som en af de helt store attraktioner. Kinas længste flod er Yangtze, og et krydstogt på Yangtze-floden fra Chongqing til Yichang er den ultimative måde at opleve det indre Kina på. Vi ser folkelivet på nærmeste hold, mens landskabet stille glider forbi og kommer til seværdigheder, der kun kan nåes ad vandveje. Vi slutter rundrejsen af med oplevelser i metropolen Shanghai, hvor der også bliver lidt tid på egen hånd.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • 3-dages cruise på Yangtze floden
  • Mange måltider på rundrejsen
  • Oplev Terracotta hæren i Xian
  • Tid på egen hånd i Shanghai
  • GRATIS parkering i Billund

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 - Afrejse
  • Dag 2 – Ankomst Beijing og Sommerpaladset
  • Dag 3 – Omfattende byrundtur i Beijing
  • Dag 4 – Den Store Mur
  • Dag 5 – Hutonger og Det Olympiske Stadion
  • Dag 6 – Sightseeing og show i Xian
  • Dag 7 – Terracotta hæren
  • Dag 8 – Chongqing og ombord på Yangtze Cruisebåd
  • Dag 9 – Cruise på Yangtze floden og besøg i Fengdu
  • Dag 10 – Cruise på Yangtze floden og Shennong slugten
  • Dag 11 – Cruise på Yangtze floden og Three Gorges
  • Dag 12 – Shanghai
  • Dag 13 - Hjemrejse

Program

Dag 1 - Afrejse
Afrejse fra Danmark om formiddagen. Der er naturligvis fuld forplejning ombord på flyet.

Dag 2 – Ankomst Beijing og Sommerpaladset (F, A)
I lufthavnen bliver vi mødt af vores lokale kinesiske guide, som sammen med den danske rejseleder vil sørge for at alle får en oplevelsesrig og behagelig rejse i Kina. Efter frokost går turen til Sommerpaladset, der er beliggende på et flere hundrede hektar stort område med over 3000 bygninger. Den store kunstige Kumming sø er omkranset af kunstige anlagte bakker og klippeformationer. Paladset og dets haveanlæg er en af de smukkeste haver i Kina, og er et fascinerende og storslået syn.

Dag 3 – Omfattende byrundtur i Beijing (M, F, A)
En spændende dag, hvor der efter morgenbuffet køres til ”Den Himmelske Freds Plads”. Det var fra denne plads at Formand Mao udråbte Folkerepublikken Kina. Guiden fortæller om den historiske del af pladsen, hvorefter turen går videre til Mao’s mausoleum. Undervejs spises frokost. Vi skal også besøge ”Den forbudte by” hvor kejsere, konkubiner, eunukker og embedsmænd fra Ming og Qing dynastiet boede helt isoleret fra omverdenen. Vi er tilbage på vores hotel sidst på dagen.

Dag 4 – Den Store Mur (M, F, A)
Er morgenbuffet er der udflugt til "Den store mur", som er et imponerende bygningsværk, der snoer sig langs bjergkamme og floder. Det siges, at "muren" kan ses ude fra rummet, og man kan ikke undgå at fornemme suset af den århundrede gamle historie, når man er på selve stedet. Muren blev påbegyndt for flere tusinde år siden, af Qin dynastiet, og var med til at sikre borgerne og landet mod krige og overfald. Vi er tilbage på vores hotel sidst på eftermiddagen.

Dag 5 – Hutonger og Det Olympiske Stadion (M, F, A)
Vi starter dagen i det gamle Beijing. Vi begiver os i rickshaw ind i Hutong området, med sine smalle stræder og traditionelle huse. Vi besøger en lokal familie, der bor i et af de gamle huse.
Efter frokost går turen til Trommetårnet, beliggende med en fantastisk udsigt over Beijing. Tårnet er fra 1400 tallet og hjalp borgerne med at holde styr på tiden. Vi besøger også det Olympiske Stadion ”Fuglereden” og gør et fotostop ved Det Nationale Teater. Sidst på dagen går turen til banegården, hvor vi tager nattoget til Xian. Vi rejser naturligvis på det behagelige ”Soft sleeper” i 4 personers kupéer. Det er muligt at købe forplejning ombord på toget til Xian.

Dag 6 – Sightseeing og show i Xian (M, F, A)
Ankomst til Xian om morgenen og transfer til hotellet. Efter morgenmad på hotellet skal vi på sightseeing. Under Tang dynastiet (618-907) var Xian verdens største by med over en million indbyggere. Vi besøger Xians 14 km lange bymur, der er en af de ældste og bedst bevarede bymure i Kina. Vi besøger også Den Store Vildgås Pagode, som er opført i 648 e.kr. i træ og mursten. Den indeholdt oprindeligt en samling religiøse skrifter hentet i Indien. Nu er der mulighed for at bestige pagoden, som er 64 meter høj, og fra toppen er der en glimrende udsigt over Xian. Bemærk at entré til selve tårnet er tilkøb. Dagen afsluttes med middag og et fantastisk show med musik og dans fra Tangdynastiet.

Dag 7 – Terracotta hæren (M, F, A)
Efter morgenmad på hotellet, skal vi i dag til det store område, hvor den berømte Terracotta hær besøges. Hæren består af mange tusinde lersoldater, stridsvogne og heste der var begravet sammen med Kinas første kejser, for at beskytte ham i hans andet liv.
Efter frokost på en lokal restaurant er dagen til fri disposition i Xian. Rejselederen er naturligvis til stede og er behjælpelig. Vi mødes senere til aftensmad.

Dag 8 – Chongqing og ombord på Yangtze Cruisebåd (M, A)
Efter vi har checket ud af vores hotel i Xian er der transfer til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Chongqing i det centrale Kina. Efter vi har fået vores bagage udleveret, går turen mod havnen og vores flodkrydstogtsskib. Der serveres aftensmad på vores skib.

Dag 9 – Cruise på Yangtze floden og besøg i Fengdu (M, F, A)
Vi sejler langsomt nedad Yangtze floden, og går i land i Fengdu – også kendt som Spøgelsesbyen. Dette er en skjult by, beliggende inde ad en hemmelig flod. Her findes fantastiske templer, der tilhører underjordiske dæmoner og guder. Turen går herefter videre ned ad floden, og vi får serveret aftensmad ombord.

Dag 10 – Cruise på Yangtze floden og Shennong slugten (M, F, A)
Dagens højdepunkt er Shennong-slugten. Slugten er utrolig smal nogle steder og er kendt for sin meget flotte natur. Helt blåt og krystalklart vand, stejle klipper, vilde blomster og en meget tæt vegetation er med til at gøre oplevelsen helt speciel. Desuden er her et livligt fugleliv, og langs med slugten findes der nogle mystiske hængende kister, som der ikke helt er fundet en forklaring på endnu.

Dag 11 – Cruise på Yangtze floden og Three Gorges (M, A)
I dag afsluttes vores cruise på Yangtze floden, når vi ankommer til Yichang ved middagstid. Her vil der være mulighed for at se Three Gorges. Vidste du, at dammen er den største hydroelektriske dam i verden, og over 5 gange større end Hoover Dam i USA. Efter ankomst til Yichang vil der være transfer til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Shanghai. Vel ankommet i Shanghai tager vi til vores hotel og bliver indkvarteret, hvorefter der er aftensmad.

Dag 12 – Shanghai (M, F, A)
Efter morgenmad, er der afgang til nogle af Shanghai´s største og mest kendte seværdigheder, hvor vi bl.a. besøger Yu Garden i den gamle bydel, samt Orientens Perle i Pudong. Er der tid til det, runder vi naturligvis også The Bund samt Nanjing Road. Resten af dagen er til fri disposition, og rejselederen er naturligvis klar med tips og gode råd.

Dag 13 – Hjemrejse (M)
Morgenbuffet på hotellet, derefter sætter vi kurs mod lufthavne og vores hjemrejse påbegyndes.

Indkvartering

Hoteller på rejsen

På hele rejsen bor vi på gode 3*** og 4**** hoteller samt på ombord på flodkrydstogt skibet. Alle værelser har naturligvis eget bad/toilet. En komplet hotelliste med navn og adresse fremsendes ca. 8 dage før afrejse.

Bestilling

Prisen inkluderer:

  •  Flyrejse Billund – Beijing samt Shanghai – Billund t/r
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • Mange måltider (11 x morgenmad, 9 x frokost samt 10 x aftensmad)
  • Transport og udflugter iflg. program
  • Indenrigsfly i Kina, Xian – Chongqing samt Yichang - Shanghai
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden
  • Parkering i Billund Lufthavn

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 3.900
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 656
  • Visum kr. 1.200

Øvrige informationer:

  • Valuta = Kinesiske Yuan Renminbi