Den store Kinarejse

Vil du have den ultimative rundrejse i Kina, så tag med på Den store Kinarejse med Ans Rejser og vores dygtige danske rejseleder. En rundrejse for de eventyrlystne og nysgerrige i alle aldre, som gerne vil opleve det klassiske Kina. Den Store Mur, den himmelske fredsplads, terracotta hæren og metropolen Shanghai er blot nogle få af højdepunkterne på denne rundrejse i Riget i Midten. Vi ser hvor stærkt udviklingen er gået i storbyer som Beijing og Shanghai, og samtidig ser vi tiden stå stille i det sydlige Kina.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Alle udflugter inkluderet
  • Mange måltider på rundrejsen
  • Den Store Mur på tæt hold
  • Det smukke sydlige Kina
  • GRATIS parkering i Billund

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 - Afrejse
  • Dag 2 – Ankomst Beijing og Sommerpaladset
  • Dag 3 – Omfattende byrundtur i Beijing
  • Dag 4 – Den store mur
  • Dag 5 – Rickshaw i Hutongerne, Trommetårnet og Fuglereden
  • Dag 6 – Sightseeing og show i Xian
  • Dag 7 – Terracottahær og tid på egen hånd
  • Dag 8 – Fly til Guilin og byrundtur
  • Dag 9 – Risterrasser i Longsheng
  • Dag 10 – Yangshuo og sejltur på Li floden
  • Dag 11 – Fly til Shanghai, The Bund og Nanjing Road
  • Dag 12 – Heldagsudflugt til Suzhou
  • Dag 13 – Hangzhou, Lingyin Templet og Vestsøen
  • Dag 14 - Shanghai, Yuyuan haven og shopping
  • Dag 15 – Tid på egen hånd i Shanghai og hjemrejse

Program

Dag 1 - Afrejse
Afrejse fra Danmark om formiddagen. Der er naturligvis forplejning ombord på flyet.

Dag 2 – Ankomst Beijing og Sommerpaladset (F, A)
I lufthavnen bliver vi mødt af vores lokale kinesiske guide, som sammen med den danske rejseleder vil sørge for at alle får en oplevelsesrig og behagelig rejse i Kina. Efter frokost går turen til Sommerpaladset, der er beliggende på et flere hundrede hektar stort område med over 3000 bygninger. Den store kunstige Kumming sø er omkranset af kunstige anlagte bakker og klippeformationer. Paladset og dets haveanlæg er en af de smukkeste haver i Kina, og er et fascinerende og storslået syn at skue for vore gæster.

Dag 3 – Omfattende byrundtur i Beijing (M, F, A)
En spændende dag, hvor der efter morgenbuffet køres til ”Den Himmelske Freds Plads”. Det var fra denne plads at Formand Mao udråbte Folkerepublikken Kina. Guiden fortæller om den historiske del af pladsen, hvorefter turen går videre til Mao’s mausoleum. Undervejs spises frokost. Vi skal også besøge ”Den forbudte by” hvor kejsere, konkubiner, eunukker og embedsmænd fra Ming og Qing dynastiet boede helt isoleret fra omverdenen. Vi er tilbage på vores hotel sidst på dagen.

Dag 4 – Den store mur (M, F, A)
Efter morgenbuffet er der udflugt til ”Den store mur” som er et imponerende bygningsværk, der snor sig langs bjergkamme og floder. Det siges at ”muren” kan ses ude fra rummet, og man kan ikke undgå at fornemme dens historie når man er ved selve muren. Muren blev påbegyndt for flere tusinde år siden, af Qing dynastiet, og var med til at sikre borgerne og landet mod krige og overfald. Vi er tilbage ved vores hotel sidst på dagen.

Dag 5 – Rickshaw i Hutongerne, Trommetårnet og Fuglereden (M, F, A)
Dagen er afsat til at opleve det gamle Beijing. Vi begiver os i rickshaw ind i Hutong området, med sine smalle stræder og traditionelle huse. Vi inviteres indenfor hos en lokal familie, der bor i et af de gamle huse. Efter frokost går turen til Trommetårnet, beliggende med en fantastisk udsigt over Beijing. Tårnet er fra 1400 tallet og hjalp borgerne med at holde styr på tiden. Vi besøger også det Olympiske Stadium Fuglereden og National Theater (udefra).
Sent på dagen går turen til banegården, hvor vi tager nattoget til Xian. Turen foregår på ”Soft sleeper” i 4 personers kupéer. Der kan købes mad ombord på toget.

Dag 6 – Sightseeing og show i Xian (M, F, A)
Ankomst til Xian om morgenen og transfer til hotellet. Efter morgenmad på hotellet skal vi på sightseeing. Under Tang dynastiet (618-907) var Xian verdens største by med over en million indbyggere. Vi besøger Xians 14 km lange bymur, der er en af de ældste og bedst bevarede bymure i Kina. Vi besøger også Den Store Vildgås Pagode, som er opført i 648 e.kr. i træ og mursten. Den indeholdt oprindeligt en samling religiøse skrifter hentet i Indien. Nu er der mulighed for at bestige pagoden, som er 64 meter høj, og fra toppen er der en glimrende udsigt over Xian. Bemærk at entré til selve tårnet er tilkøb. Dagen afsluttes med middag og et fantastisk show med musik og dans fra Tangdynastiet.

Dag 7 – Terracottahær og tid på egen hånd (M, F, A)
Dagens tur går til det store område, hvor den berømte Terracottahær besøges. Hæren består af mange tusinde ler-soldater, stridsvogne og heste der var begravet sammen med Kinas første kejser, for at beskytte ham i hans andet liv.
Efter besøget og efter frokost er dagen til fri disposition.

Dag 8 – Fly til Guilin og byrundtur (M, F, A)
Om morgenen er der transfer til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Guilin. Her møder vi vores lokal guide, som sørger for transfer til hotellet og indkvartering. Guilin lå i mange år under havets overflade, hvilket gør at området har en helt fantastisk natur. Der har dannet sig hele skove af limsten, underjordiske bække, huler og klipper, og disse gør Guilin helt enestående. Vi starter med en rundtur i byen. Vi besøger Rørfløjtegrotten, en stor grotte med fascinerende stalaktitter og stalagmitter i de besynderligste former. Vi indkvarteres på hotel i Guilin, hvor vi skal bo de næste 2 nætter.

Dag 9 – Risterrasser i Longsheng (M, F, A)
Efter morgenmaden kører vi til Longsheng. Undervejs passerer vi landsbyer, marker med majs, appelsiner, sukkerrør og andre subtropiske vækster. Når området bliver mere bjergrigt, ser vi bambusskove og teplantager. Longsheng regnes for et af det sydlige Kinas største og smukkeste områder med risterrasser.

Dag 10 – Yangshuo og sejltur på Li floden (M, F, A)
Dagen starter med en sejltur nedad Li floden til Yangshuo. Det enestående landskab med de slørede ”sukkertopbjerge” og det aktive liv på floden har inspireret kunstnere og digtere gennem århundreder.
For de, som har lyst, cykler vi ad de små veje mellem de smukke kalkstensbjerge og rismarker – det er dog også muligt at blive i Yangshou og få lidt oplevelser på egen hånd. Bemærk at cykelturen er tilkøb. Vi overnatter på hotel i Yangshuo.

Dag 11 – Fly til Shanghai, The Bund og Nanjing Road (M, A)
I dag flyver vi fra Guilin til Shanghai, Asiens økonomiske metropol. Vores rejseleder vil tage gæsterne med på en lille orienteringstur til Nanjing Road, Shanghais berømte indkøbsgade. Vi afslutter dagen med en gåtur på The Bund, den imponerende havnefront, hvis fantastiske belysning nok skal imponere. Overnatning på hotel i Shanghai.

Dag 12 – Heldagsudflugt til Suzhou (M, F, A)
Afgang til Suzhou tidligt om morgenen med stop i den gamle kinesiske landsby ZhujiaJiao, der både er kendt for sine velbevarede, klassiske bygninger og de mange små kanaler.
Efter frokost besøger vi Wangshi haven, der er anlagt i 1100-tallet og som på trods af sin lille størrelse alligevel regnes for en af de flotteste haver i sydkina.
Der er mulighed for at besøge Suzhou silkeproduktionsværksted og silkebroderi. Overnatning i Suzhou.

Dag 13 – Hangzhou, Lingyin Templet og Vestsøen (M, F, A)
Om morgenen kører vi til Hangzhou. Efter ankomst besøger vi Lingyin Templet, som er et af de 10 mest berømte templer i Kina. I dets storhedstid var templet mål for titusinder af pilgrimme hver eneste dag.
Efter frokost er det tid til en afslappende sejltur på en af Kinas mest berømte søer, Vestsøen, der er kendt for sine romantiske historier og smukke omgivelser.

Dag 14 - Shanghai, Yuyuan haven og shopping (M, F)
Efter en rolig morgen på hotellet kører vi mod Shanghai hvor vi besøger Yuyuan haven. Den mere end 400 år gamle have er et klassisk eksempel på forfinet kinesisk havearkitektur og byggestil fra Mingdynastiets tid.
Efterfølgende er der tid til at gå på egen hånd i den gamle kinesiske bydel, hvor et utal af forretninger nok skal friste til indkøb. 

Dag 15 – Tid på egen hånd i Shanghai og hjemrejse (M)
Morgenmad på hotellet, og ellers er dagen til fri disposition. Der vil være mulighed for at gøre de sidste indkøb. Sidst på dagen sætter vi kurs mod lufthavnen og vores hjemrejse begynder. Der er naturligvis forplejning ombord på flyet hjem.

Indkvartering

Hoteller på rejsen

På hele rejsen bor vi på gode 3*** og 4**** hoteller. Alle værelser har naturligvis eget bad/toilet. En komplet hotelliste med navn og adresse fremsendes ca. 8 dage før afrejse.

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Billund – Beijing samt Shanghai – Billund t/r
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • Mange måltider (13 x morgenmad, 12 x frokost samt 11 x aftensmad)
  • Transport og udflugter iflg. program
  • Indenrigsfly i Kina, fra Xian – Guilin samt Guilin - Shanghai
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder
  • Skatter og afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden
  • Parkering i Billund Lufthavn

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 3.600
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 656
  • Visum til Kina kr. 1.200

Øvrige informationer:

  • Valuta = Kinesiske Yuan Renminbi

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedDestinationLilla pris
13/9BillundDen Store Kinarejse17.995,-Udsolgt