Det magiske Irland

Rundrejse med Irlands-eksperten Claus Hebor til det smukkeste af Irland med spektakulær natur og enestående kultur, historie og mentalitet. På rejsen tager vi jer med ud i helt uberørt natur, og da guiden kender Irland bedre end selv mange lokale, vil I få helt enestående oplevelser. Claus Hebor holder indgående foredrag om historie, mentalitet og kultur samt tager jer ud til de autentiske, lokale steder, hvor I kommer helt tæt på de lokale musikere og storytellers – helt unikke oplevelser.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Connemare Nationalpark
  • Oplev Cliffs of Moher
  • Hotel i centrum af Galway
  • Tæt på lokalbefolkningen

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 - Ankomst til Galway
  • Dag 2 - Galway
  • Dag 3 - Galway – Clifden - Connemare
  • Dag 4 - Galway – Doolin - Cliffs of Moher – Burren - Kinvarra
  • Dag 5 – Kinvarra – Dunguaire Castle
  • Dag 6 – Drogheda
  • Dag 7 – Hill of Tara – Slane - Bru na Boinne
  • Dag 8 - Hjemrejse
Pris fra:
8.995,-
Dage:8
Inkluderet i rejsen:
Flyrejse Billund-Dublin t/r, 1 stk. bagage max 23 kg, 1 stk. håndbagage max 8 kg (55x35x25), ophold i delt dobbeltværelse, 7 x morgenmad, 5 x aftensmad, transport og udflugter ifølge program, heldagstur til Aran Islands inkl. cruise på Atlanterhavet ved Cliffs of Moher, natur-vandretur i Connemare og byvandring i Galway, entré og rundvisning ved Dunguiare Castle, Bru ná Boinne, Poulnabone Dolmen, Hill of Tara m.v., rundvisning på whiskey destilleri inkl. whiskeysmagning, dansk ekspertrejseleder, parkering i Billund lufthavn, skatter, afgifter og bidrag til Rejsegarantifonden.


Tillæg pr. person: enkeltværelse kr. 1.750, årsafbestillingsforsikring kr. 272, entréer.
Bestil rejse

Program

Dag 1 - Ankomst til Galway (A)
Ved ankomst til Dublin lufthavn går busturen tværs over Irland til vestkysten, og i Galway indlogeres vi på et hotel i bymidten. Sen eftermiddag plejer vi at få en pint og music session på én af byens pubber, før vi spiser middag. Galway er kendt for et meget levende musikliv, og allerede fra 18-tiden om aftenen er der musik-sessions på byens mange pubber – 7 dage om ugen! Vi får sikkert også en sang og en snak med de lokale musikere.

Dag 2 - Galway (M, A)
Om formiddagen tager vi på sightseeing i Galway, hvor I får fortalt den spændende historie om Galway og nogle af de kendte mennesker herfra.
Galway Cathedral, der er byens største kirke, er bygget på fundamentet af det gamle fængsel, men er en forunder-ling blanding af byzantiske, romanske og gotiske stilarter, som samlet giver et meget imponerende indtryk. River Corrib løber gennem byen, og med flere kanaler bliver Galway kaldt for ”Irlands Venedig”. Efter frokost kan man på egen hånd gå på opdagelse. Om aftenen spiser vi middag på restaurant, før I kan vælge at deltage i en Musical Pub Crawl i Galways fantastiske musik- og publiv. Her er musik, fest og dans for alle aldre!

Dag 3 - Galway – Clifden - Connemare (M)
Turen i dag går gennem vel nok det smukkeste natursceneri i Irland, nemlig Connemare. Fra Galway bliver landskabet mere og mere vildt, og på den fantastiske kystvej Skydrive kører vi på små, krogede veje med en helt enestående udsigt over Atlanterhavet. Vi besøger Connemare National Park, som er et enestående landskab, hvor der er mulighed for en lille vandretur. Frokost indtages i en af de små hyggelige landsbyer, før vejen tilbage går langs de dramatiske bjergtoppe Twelve Pins med dybblå søer, som spejler sceneriet på magisk måde.

Dag 4 - Galway – Doolin - Cliffs of Moher – Burren - Kinvarra (M, A)
Efter morgenmad går turen mod syd gennem det særprægede landskab, som er en kalkstensslette med helt anderledes vegetation og mange huler. Vi ankommer til den lille havneby Doolin, hvor vi tager den lille båd ud på Atlanterhavet til den lille ø Inisheer. Det er den mindste af de kendte Aran-øer med kun 250 indbyggere, men en helt unik oplevelse at besøge. Vi besøger den lille by på øen, hvor der er mulighed for at spise frokost samt købe unikt kunsthåndværk. Øerne er kendte for deres Aran-sweaters.
Cliffs of Moher er én af de helt store seværdigheder, hvor de grønne marker stopper med et lodret fald 215 m ned til havet. For at få den absolut mest storslåede oplevelse tager vi en lille båd for at se Cliffs of Moher fra den smukkeste side – nemlig havsiden. Om eftermiddagen kører vi gennem det særprægede månelandskab The Burren, som er en kalkstensslette med anderledes vegetation og mange huler. Vi overnatter i havnebyen Kinvarra med kulørte huse og træskibe i havnen.

Dag 5 – Kinvarra – Dunguaire Castle (M)
Denne dag kan bruges på egen hånd til shopping eller afslapning, men vi tilbyder også et spændende program. Vi starter med en byvandring i Kinvarra og hører om byens smuglerfortid samt besøger Dunguaire Castle. Der er mulighed for at deltage i whiskeysmagning i den lokale pub Green´s, som nok har Irlands mest markante samling af whiskey (egenbetaling). Om aftenen er der mulighed for at tilmelde sig en Middelalder Banquet på Dunguiare Castle med middag, sang og recitation (afhængig af udbud).

Dag 6 – Drogheda (M, A)
Efter morgenmad skal vi tværs over Irland til nogle af de mest historiske og mytiske steder i Irland. Undervejs gør vi holdt ved et whiskeydestilleri, hvor vi hører om håndværket. Turen fortsætter til Drogheda, hvor vi skal bo på det prisvindende D Hotel. I Drogheda kan vi være heldige at opleve en session eller en Sean-Nos (traditionel sang-aften) hos Aíne & Roísin. Pubben er kendt for traditionel musik i Irland, og vi møder den helt enestående irske mentalitet. 

Dag 7 – Hill of Tara – Slane - Bru na Boinne (M, A)
Vi kører gennem det frodige øst-irske landskab til Hill of Tara, som endnu i dag hyldes som et mytisk og spirituelt sted. De gamle stenaldertempler i Boyne-dalen er en af de absolut største oplevelser at komme ind i. De er bygget lang tid før pyramiderne med en smuk facade af hvide kvartssten, som reflekterer solen. Det er UNESCO World Heritage Site og med rette én af de største seværdigheder i verden. Middag på restaurant på hotellet, før den måske står på pubbesøg med musik og en pint.

Dag 8 - Hjemrejse (M)
Efter en god irsk morgenmad er der – afhængigt af flytidspunkt - tid til at besøge shoppingmall Scotch Hall før den korte bustur til Dublin Airport.

Indkvartering

Hoteller på rejsen

På hele rejsen rundt i Irland bor vi på gode 3*** hoteller. Alle værelser har naturligvis eget bad/toilet. En komplet hotelliste med navn og adresse fremsendes ca. 8 dage før afrejse.

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Billund – Dublin t/r
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad samt 5 x aftensmad
  • Al transport og udflugter
  • Dagstur til Aran Islands (Inisheer) inkl. cruise på Atlanterhavet ved Cliffs of Moher
  • Natur-vandretur i Connemare og byvandring i Galway
  • Entré og rundvisning ved Dunguiare Castle, Bru ná Boinne, Poulnabrone Dolmen, Hill of Tara, m.v.
  • Dansk ekspertrejseleder
  • Rundvisning på whiskey destilleri inkl. whiskeysmagning
  • Parkering i Billund Lufthavn
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 1.750
  • Årsafbestillingsforsikring fra kr. 272

Øvrige informationer:

  • Valuta = Euro

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedDestinationLilla pris
9/7BillundDet magiske Irland8.995,-Bestil