Eastbourne & Brighton

Sydengland er et spændende rejsemål, med en alsidig natur. Lange kyststrækninger, imponerende hvide klinter og hyggelige gamle smuglerbyer; og ikke mindst det særlige pubmiljø. Overalt møder vi gamle slotte og borge fra middelalderen. Det er som et levende museum, hvor vi oplever den helt specielle engelske afslappede og venlige livsstil.

Bestil hos Ans Rejser fordi:

  • Bo direkte til havnepromenaden
  • Winston Churchills hus, Chartwell
  • Oplev White Cliffs of Dover
  • Inkl. halvpension

Programmet dag for dag:

  • Dag 1 – Afrejse
  • Dag 2 – White Cliffs of Dover samt besøg i Rye
  • Dag 3 – Sightseeing i Eastbourne
  • Dag 4 – Beachy Head, Byrundtur i Brighton samt St. Mary´s hus
  • Dag 5 – Winston Churchill´s hus og Hastings Castle
  • Dag 6 – Canterbury Cathedral
  • Dag 7 – Hjemrejse
Pris fra:
5.295,-
Dage:7
Inkluderet i rejsen:
Busrejse i 4-stjernet luksusbus, ophold i delt dobbeltværelse, 6 x morgenmad, 6 x aftensmad, al transport og udflugter ifølge program, dansk rejseleder, skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden.


Tillæg pr. person: Enkeltværelse kr. 1550, årsafbestillingsforsikring kr. 272, fast plads i bussen kr. 95, entrépakke kr. 550
Bestil rejse

Program

Dag 1 – Afrejse ( A)
Vi kører fra Danmark om morgenen til vores overnatningshotel i Holland.

Dag 2 – White Cliffs of Dover samt besøg i Rye (M, A)
Efter et godt morgenbord fortsætter vi mod Calais i Frankrig og sejler mod England, hvor de hvide klinter ved Dover møder os; et enestående syn (White Cliffs of Dover). Vi tager straks hul på oplevelserne og besøger den fantastiske lille by Rye. Mere engelsk kan det ikke blive. Smalle brostensbelagte gader og smukke middelalderhuse i skæve vinkler ligger fredfyldt i den gamle bydel, Citadellet. Senere på dagen kører vi videre ned til Eastbourne, hvor vi skal bo 4 nætter.

Dag 3 – Sightseeing i Eastbourne (M, A)
Efter morgenmad skal vi på byrundtur i Eastbourne med vores rejseleder, således vi kommer til at kende byen, som vi bor i under hele opholdet. Eastbourne, der tidligere var et lille søvnigt fiskerleje, vågnede op af sin dåd i 1800-tallet, da den blev forvandlet til en smuk badeby i Sydengland. Den er kendt for sine prisbelønnede strande, solskin og hyggelige butikker. Ved kysten kan du gå en tur på den 4 kilometer lange strandpromenade med den historiske Victorian Pier, der blev åbnet i 1872. Den regnes blandt en af Sydenglands mest stilfulde moler. Et levn fra Napolionskrigen, de to fæstningstårne Wish Tower og Redoubt Tower, ses ved vandet – de er i dag indrettet som militærmuseum. Oppe i selve byen ses den victorianske elegance; blomstertæpper og veltrimmede haver omkring de typiske engelske huse. Eftermiddagen er til fri disposition, til at udforske denne fornemme engelske kyst- og badeby.

Dag 4 – Beachy Head, Byrundtur i Brighton samt St. Mary´s hus (M, A)
En dag med spændende oplevelser og ren hygge. Først kører vi langs den bugtede kyst til Beachy Head med de helt lodrette hvide klinter, videre forbi naturområdet Seven Sisters til den mondæne badeby Brighton.
Byen har meget at byde på. Først besøger vi byens vartegn The Royal Pavillon, et slot fra 1820’erne i en stil man ikke kan forestille sig, med en enorm løgkuppel samt andre kupler og minareter og med et overdådigt interiør. Derefter er der god tid til at nyde det middelalderlige gågade-område kaldet ”The Lanes”. Nyd de snævre gyder og gader med mange spændende butikker og restauranter. Måske slentre en tur på den dejlige strandpromenade med de to flotte moler, Palace Pier og West Pier, der ligger lige ud til Kanalen. Eftermiddagen byder på St. Mary’s hus og have. Vi besøger det flotte hus, som har tilhørt adskillige adelsslægter i England. Ved huset ligger en af de meget berømte haver. Et fantastisk syn med stauder – roser – diverse stedsegrønne og ikke mindst en stor victoriansk køkkenhave.

Dag 5 – Winston Churchill´s hus og Hastings Castle (M, A)
Vi skal i dag på en heldagsudflugt, og første stop bliver ved Chartwell. Kendt som Sir Winston Churchill’s hjem i mere end 40 år. Rundt om Tudor-palæet ses den smukke have og værelserne fremstår, som da Churchill boede der. Herefter bliver det tid til mere natur og kultur i Sydengland. Vi skal opleve stedet for det legendariske Battle of Hastings d. 14. oktober 1066, hvor Wilhelm Erobreren sejrede over den Angelsaksiske konge Harold Godwinson. Før slaget aflagde Wilhelm Erobreren ed på, at vandt han, ville han opføre et kloster. Ruinerne af dette kloster, Battle Abbey, kan stadig ses ved stedet. Vi skal også se ruinerne af den fæstning, et såkaldt motte-bailey-anlæg, Wilhelm Erobreren lod opføre tæt på havet inden det afgørende slag ved Hastings.

Dag 6 – Canterbury Cathedral (M, A)
Efter morgenmaden går turen til katedralen i Canterbury. Kirken er meget imponerende, og er samtidig hovedsæde for Church of England og moderkirken for alverdens anglikanere. Kirken blev påbegyndt af den første normanniske ærkebiskop, Lanfranc, men byggeriet i gotisk stil blev først afsluttet i 1517. Inde i kirken er det et absolut must at se mosaik-vinduerne i Corona-kapellet. De er fra begyndelsen af 1200-tallet. Også St. Augustines marmorstol, ligeledes fra 1200-tallet, bør ses. Den benyttes stadig ved indsættelse af ærkebiskopper. Ved siden af Canterbury katedralen ligger St. Augustineklosteret, som blev grundlagt af den hellige St. Augustine i 596, og hermed blev stedet center for den engelske kirke. Vi kører videre til Folkestone og får bussen på biltoget, som hurtigt bringer os tilbage til Calais i Frankrig. Derefter videre ind i Tyskland til overnatning på hotel i Ruhrområdet.

Dag 7 – Hjemrejse (M)
Efter morgenmaden kører vi det sidste stykke mod Danmark.

Indkvartering

Shore View Hotel 3***

Shore View Hotel er beliggende direkte på Marine Parade i Eastbourne. Fra hotellet er der en fantastisk udsigt udover den engelske kanal samt Eastbourne Pier. Alle værelser er naturligvis med eget bad /toilet, og der er gratis wifi på hele hotellet. Se mere på www.shoreviewhotel.co.uk

Bestilling

Prisen inkluderer:

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 6 x morgenmad og 6 x aftensmad
  • Transport og udflugter ifølge program (ekskl. entréer)
  • Dansk rejseleder
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 1.550
  • Årsafbestillingsforsikring kr. 272
  • Fast plads i bussen kr. 95
  • Entrepakke kr. 550

Øvrige informationer:

  • Valuta = Engelske Pund og Euro
  • Opsamling = Rute A

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedDestinationLilla pris
10/9BusEastbourne & Brighton5.295,-Bestil